Det præteknologiske gennembrud |
||
| Kapitel 3 |
1990'ernes forventede teknologiske gennembrud |
|
Det foreliggende kapitel har givet dels en række konkrete bud dels en let og billig løsning, som afskaffer begrebet arbejdsløshed, og indfører borgerløn med kompetencepoints, i stedet for de aktuelle a-kasse refusionsmidler og offentlige overførsler, alt sammen som forberedelse til fremtiden, den fremtid - efter det præteknologiske gennembrud - som efterhånden vil indebære indførelsen af nanoteknologiske produktionsmåder. De fremsatte forslag bygger specielt på at forberede arbejdsstyrken og initiativet på denne altomvæltende revolutionære bølge. - Forslagenes krav synes måske store, men forekommer også nødvendige.
Dette indebærer i første omgang; at a-kasserne ofrer deres råderet over de statslige refusionsmidler, som finansierer arbejdsløshedsdagpengene, ligeledes må social- og sundhedsvæsen samt pensionsfondene opgive deres råderet over en række af de offentlige overførselslønninger.
- Der bliver her tale om en elegant løsning, som forekommer billig, en "kamelbøf" a folket vil kunne sluge, og som faktisk vil gøre det muligt at tale om fuld beskæftigelse.
Men udover at give denne lette løsning har dette kapitel endvidere givet en grundigt orienterende introduktion til de fagvidenskabeligt forventede teknologiske revolutioner i den nærmeste - og lidt fjernere - fremtid. Udfra denne teknologivurdering har Forfatteren påpeget en lang række områder, hvor undervisning, forskning og udvikling med forventet udbytte kan og bør stimuleres, specielt hvor den danske arbejdskraft vil kunne tænkes at gøre sig gældende.
Endelig har dette kapitel da konkretiseret 9 områder, hvor især fagbevægelsen, arbejdsgiverne og staten kan medvirke afgørende til at afstedkomme, finansiere og opfylde deres målsætninger hinsides alle politiske og økonomiske barrierer:
Fuld beskæftigelse i en rimelig kort arbejdsuge til alle i et overflodssamfund med en tårnhøj levestandard!
Men oprindeligt tog dette kapitel 3 udgangspunkt i bronzealderens samfund. -:
Det synes ved at udvikle sig til god tones tro blandt alternative antikvarer, at menneskenes hjerner sidst i bronzealderen begyndte at forandre sig. Nogle tror; at en virus ændrede på hjernerne, andre taler om synkroniseringen af de to hjernehalvdele og galaxens kosmiske stråling, andre igen om betydningen af tidens to store teknologiske omvæltninger: metallurgien og skrivekunsten.
- I hvert fald synes mange aktive oldforskere i dag enige om; at mennesket til midt i bronzealderen "hørte" og "så" sine drømme projiceret ud i materien. Man taler om "tve-kammer-sind", eller "bicameral sansning", om at den drømmende hjernehalvdel dengang havde en stor og reel indflydelse på den rationelle hjernehalvdel og derigennem på dagsbevidsthedens person og samfund.
Professor Julian Jaynes har fremsat disse teorier i sin banebrydende bog "The Origin of Consciousness in the Breakdown of the Bicameral Mind" (: Bevidsthedens udspring i tvekammersindets sammenbrud). Han interesserer sig specielt for perioden ca. 1700 før almindelig tidsregning - altså for nu snart 4000 år siden - lige før de legendariske indledningsvist omtalte og også i slutnoten beskrevne grebtungebronzesværds store periode. Jaynes teorier har kastet lys over hele klodens kultur tilbage 100.000 år til neandertalmennesket, a som en anden oldforsker og psykologisk filosof, Stan Gooch, har søgt at spore bag de golde skeletter i sin ligeledes banebrydende bog "Cities of Dreams" (: Byer af drømme/Drømmebyer):
For 75.000 år siden rejste nogle neandertalmennesker et alter i en hule i Alperne, nær Drachenloch i Schweiz. 7 bjørnekranier lå på alteret, 6 mere skinnede bag det i nicher langs hulens væg. (Omtalt med alle referencer hos Gooch p. 100). Mange forskere mener efter Gooch; at neandertalerne overvejende bestod af rødhårede, venstrehåndede, dominerende kvinder, som i lange perioder kun holdt få "avlsmænd" ofte - men måske ikke generelt - med meget lav status. Man mener; at neandertalgrupperne levede som natvæsener, der tilbad og fulgte månen, som, med sine 13 månedsomløb og deres hver fire faser angav livets, tidens og jordens blod. Samfundet fremstod - efter samme forskeres mening - domineret af foranstaltninger omkring kvindens menstruering og/eller graviditet, som gav hende den højere status end manden.
Især har fundene af ældgamle okkerminer afsløret, at neandertalmennesket ikke blot levede som et umælende dyr, men stod i stand til at foretage kollektive fællesarbejder. I disse mineskakter har man fundet begravede mennesker (både kvinder og mænd), hvoraf flere bærer præg af at have overlevet ud over deres menneskelige nytteværdi. Man har altså, konkluderer Gooch og skolerne efter ham, kendt til den type omsorg og ældrepleje, som kendetegner et civiliseret univers (jævnfør kapitels 3's indledning).
Om en afgørende forskel på neandertalhumanoiden og det fremstormende cromagnonmenneske, som overtager kloden for godt 30.000-15.000 år siden, teoretiserer Gooch: at neandertal kan have haft magnetitlagre i hjernen, og således - ligesom duer og andre dyr - måske har haft evne til magnetisk at orientere sig og finde hjem.
Dette udgør naturligvis spekulation, men forklarer måske, hvorfor disse mennesker gravede efter okker, et metalpulver som ingen praktisk betydning havde, men som indgår overalt i neandertals (og mange senere menneskearters) kult; -: rød okker som findes i deres grave verden over, og som findes i alle moderne tids institutioner og skikke den dag i dag i følge Gooch, (: og danske arbejdere kan nu eller skal nu her til at forstå hvorfor et rødt flagsmæld volder hjertebanken i den gode danske specialarbejder (jævnfør en kendt dansk arbejdersang).).
Når magnetit møder luften bliver det til rød okker. For eksempel brevduer, som beviseligt har et lille magnetitkammer i deres hjerner (Science Volume 205 7/9-79 p. 1027), bliver stærkt forvirrede, når de flyver over magnetit- & okker-forekomster. Hvis neandertal har været magnetisk på samme måde som duerne, har dette menneske kunnet sanse sådanne miner, og har måske forbundet det rustne okker og afmagnetiseringsprocessen med den kvindelige menstruationscykel. Dette forklarer måske, hvorfor neandertalskeletter findes på venstre side med ansigt henover mod vesten og kraniet orienteret tilsyneladende mod den dengang magnetiske nordpol.
Videnskaben ved endnu kun lidt om neandertalmenneskt, alt dette her resumerede udgør måske blot fejliagttagelser og forkerte følgeslutninger, alligevel finder psykologiske filosoffer forklaring for mange af moderne tids traumer altså psykiske sår i disse arkaiske, ældgamle problemer.
Der synes ikke megen tvivl om, at neandertalmennesket har haft en dybt bicameral kultur, man har drømt fælles drømme, vandret over jorden langs magnetiske drømmespor efter månen og stjernerne, ligesom australierne - verdens nu mest neandertalagtige urfolk - stadig gør det. Man har ligesom månen bygget op og brudt ned så periodisk, at kun få spor kan findes nu, spor som næsten alle forekommer bygget ind i den aktuelle kulturs vaner, symboler og ideer.
Cromagnon havde måske ikke udviklet den gamle neandertalarts magnetiske sanser, ja neandertal og cromagnon findes forskellige i hver eneste skeletdel, selv om de to menneskearter alligevel formentligt stadig kunne parres og få avledygtige børn. Sporene tyder på; at i perioden fra for ca 30.000 år siden til for ca. 10.000 år siden kæmpede cromagnon sig frem til at blive eneherskende i et ganske voldeligt folkemord måske forhistoriens første racekrig, samtidigt med at dette nye menneske lærte alle de gamle slægters magiske kvindekunster at kende.
Man hørte og så måske stadig de samme drømme i den lille urkommunistiske cromagnongruppe, som sjældent oversteg 30 individer. Sproget bestod måske stadig væk blot af et sæt grynt, som angav grader af behag og ubehag, modaliteter (altså mådesudsagnsordene: kunne, skulle, burde ...) samt et sæt af tegn og håndstillinger, som angav velkendte gøremål og mimiske altså efterlignende bevægelser, som angav redskaber og handlinger.
For nogle opstår det store omsving, da det lykkes det nye menneske at opfinde metalsmeltning: guldet. Underlegenheden overfor neandertalkvinderne, (: myterne omkring jorden, blodet og livet, om okkermysteriet og den magnetiske sansning langs jorden energilinier, om de kosmiske brændpunkter: plejaderne og månen,) denne underlegenhed forsvinder med Toflers første bølge: landbrug, husdyrhold og opfindelsen af metalfremstilling. Og også selv om guldet på ingen vis afspejler så dybe væsens- og livsmysterier, som magnetit/okker ville gøre for en menneskeart med aktiverede magnetitlagre i hjernen, ja så skinner og glimrer guld jo ganske flot - eller hvad?
Landbrug gør byer mulige, rammen for urstammen sprænges, snart boede tusinder sammen. Julian Jaynes har vist, hvordan mange oldtidsbyer bygges op som efterligning af hjernens to halvdele omkring den talende gudestatue i templet, dette udvikles i senere former til orakelcentrene i klassisk tid. De gamle overleveringer - med rødder i bronzealderen - bærer det samme vidnesbyrd om den levende kontakt med de levede guder.
Fra omkring for 4.000 år siden begynder disse bicamerale kulturer at forsvinde, og erstattes lidt efter lidt med profettroen, altså troen på at ét enkelt menneske har haft denne bicamerale dialog med gud(erne): som for eksempel med Moses og de øvrige bibelske profeter, den kristelige frelserskikkelse Jesus Kristus, Profeten Muhammad, Sri Ramakrishna og så videre.
Indianerne - i især syd-Amerika - regnes blandt de sidste bicamerale folk. De få hundrede spanske soldater fik overrakt et kongedømme med hundredetusinder af undersåtter. Indianerne kunne sagtens havde forsvaret sig og udskudt invasionen i et halvt århundrede eller mere, som vikingerne gjorde det (jævnfør teksten og fodnoten om protektionisme), men indianerne gjorde det ikke, for deres guder sagde; at nu kom den tid, hvor den hvide mand skulle overtage magten! -: Der skrives altså her om en kendt historisk gåde, som Professor Julian Jaynes måske har løst!
Af blandt andet disse grunde har Julian Jaynes påpeget, at bicamerale kulturer, i "cromagnonmæssig" forstand ikke kan betegnes som stabile, også selv om neandertalhumanoiden dominerede på planeten i mere end 75.000 år. Det synes da også typisk, at mørke- og månemennesket neandertal ikke efterlod sig særligt mange spor, og at cromagnonmennesket, da det først stod som eneherskende, gennemførte det endelige opgør mod gudestemmernes tyranni. Indførte gudebilledet og livssymbolet: "solen", som aldrig forandres eller skifter; solen som ikke har noget med kvindernes blødning at gøre; solen som følger helt præcise omløb. Det nye menneske trådte frem som Solens Sønner, der så i høj grad gik i gang med at afsætte sig de spor, vi finder overalt på vor lille klode.
Skriften og metalkunsten gjorde måske en ende på drømmetiden, og Homo sapiens sapiens, der tilsyneladende spirede som en genetisk mutation af mødet mellem det gamle neandertal og det nye cromagnon menneske, gav sig i kast med at sætte spor, med at løse mysterier, med at skabe det uskabelige.[i]
I Australien har man fundet folk, som kan huske kollektiv drømmetid. - Måske startede sammenbruddet af det uskyldigt drømmende menneskes verdensbillede, ved at en skriver begyndte at drømme om at åbne Livets Bog og realisere Paradis på jord?!?
- Drømmen om at realisere dette paradis har vokset sig stærkere og stærkere, ja synes at udgøre den kulturbærende faktor bag religioner, politik, økonomi og teknologisk innovation.
Igennem hele den moderne historie har nye produktionsmåder og fornyede arbejdsbehov skabt fremgang og velstand; -: og i svære tider - så vel som i fremgangen - har drømmen om dette Paradis lokket den ærligt arbejdende faglige intelligens videre. Med stadigt mere forfinede arbejdsredskaber har man stædigt bevæget sig frem mod dette Paradis: milepæl for milepæl, altid endnu engang den allersidste kamp; - med denne bog og dens revolutionerende budskaber, lyder kaldet endnu engang:
Lænker
at løse - Verdener at vinde,
foren Eder til den aller-, aller-, allersidste kamp!
Nu dages det, brødre og søstre: det lysner i øst,
til arbejdet: evigt liv! ingen død!
[TOP]
a
kamelbøf: igen en folkeligt populær talemåde ofte hørt under det
præteknologiske
gennembrud. At sluge kameler betød: at acceptere forhold man ellers
ikke kan tolerere (jævnfør om "det sure og det søde"
(II.62), "kamelspisning" omtales også (II.61)).
a neandertalmennesket: Homo sapiens neanderthalensis den menneskeart som - blandt flere andre - kom forud for vor type menneskehed: Homo Sapiens. Neandertalmenneskene - opkaldt efter deres første findested i Tyskland (1856) - dominerede kloden i mere end 75.000 år, levede som samlere og jægere, uddøde (måske), som det fremgår af teksten her.
[i]. Det udgør tekstens og
Forfatterens pointe; at dette nye skaberværk: kronen på Homo Sapiens
Sapiens' anstrengelser - i 1990'erne og fremover - evigt vil genfortælle
de ældgamle sandheder om mennesket og dets ideelle stræben. De to
paradigmer vil altid danne deres brændende kors, efter drømmen kommer
livet igen til virkeligheden: igen vil sandheden skulle udtrykkes, og igen
vil mennesket se tilbage for at kunne se fremad og forstå. Et spørgsmål
vil rejse sig: Hvordan? Hvordan? Hvordan? vil det lyde, og som altid
vil der genlyde et svarende: Sådan! Sådan! Sådan! (: ?!) - :
Igen vil man vende tilbage til centrum, der hvor det hele startede igen: