3.5.b. Afpolitisering

Fagbevægelsens diskurs har alt alt for længe været tvunget af de politiske omstændigheder. Hvad denne eller hin politiker mener og betyder, og hvad dette eller hint lov- og lønmæssige forhandlingsudspil indebærer.

Koncentrationen om det politiske har nemlig medført en koncentration om det økonomiske: lønspørgsmål og almene generelle samfundsmæssige hensyn: alt sammen relevante informationer for det politiske specialarbejde: men uden megen relevans for det specifikke faglige indhold i den pågældende fagbevægelse.

Begrebet "fagbevægelse" har medført nogle transfaglige altså fagligt overskridende, generelle specifikationer af den enkelte arbejder, som intet har at gøre med det relevante faglige arbejde.

Almenbegreber som "lønmodtager" har faktisk fag-politisk værdi, men udgør kun en forudsætning for selve arbejdet hos ikke-politikeren, og har lidet med det faglige indhold at gøre.

Teksten har allerede flere steder omstående påpeget; at sammenhængen mellem arbejde og faglighed på den ene side og løn og overlevelse på den anden vil forsvinde (for eksempel tese 12 i kapitel 2).

Fremtidens arbejderske - i denne version - fremstår som mange, mange, mange gange dygtigere ikke på grund af bedre løn, men fordi hun føler sig dybt engageret i sit fag. At hun så har sit på det materielt tørre udgør naturligvis en grundforudsætning for, at hun overhovedet kan arbejde, men det opleves altså som en ganske anden sag!

Hvis fagbevægelsen følger de opstillede råd i dette tredje afsnit af kapitlet, vil den genfinde sig selv i en situation, hvor den nok - men kun i første omgang - har mistet en del medlemmer og dermed egentlig kun politisk slagkraft, som dog allerede fik kraftigt muskelsvind, da 1970'erne, lige før det præteknologiske gennembrud for alvor bed sig fast, viste at generalstrejker både opleves som asociale og upopulære af befolkningen samt som rimeligt virkningsløse.

Til gengæld vil de tilbageblevne medlemmer alle forefindes i "fuldt arbejde" i en situation, hvor det bedst vil kunne betale sig for fagbevægelsen at stå fuldstændigt frit ene på rent faglige indhold forordnet i den demokratiske foreningsstruktur.

I kraft af at udgøre de eneste faglige grupper, som står i stand til at udføre dette eller hint stykke arbejde, vil man opleve forskellen på, at regnes for politikernes medansvarlige uden reel medindflydelse og at stå som politikernes professionelle samarbejdspartnere. Begge parter vil kunne høste uendelig gavn af denne udvikling.

Hermed ikke skrevet; at fagbevægelsen ikke skal respondere _a på politiske udfordringer af og ansvar i det faglige arbejde, men fagbevægelsen vil med den omtalte sammensmeltning af arbejdssælger og arbejdskøber (omtalt i kapitel 2) og endelig fuldstændigt med nanoteknologirevolutionens prosumentrelationer, ikke længere befinde sig entydigt i det politiske spekter.

På samme vis som middelalderens laugsvæsen altså dens håndværkerforeninger vil arbejdernes organisationer repræsenterer faglige indhold og traditioner, og vil for første gang kunne retssikre kravet om fuld faglig organisering af alle fagfolk, samtidigt med at den politiske beslutning og dens valg overlades til den enkeltes private overvejelser og de relevante fagpolitiske bevægelser.

At der naturligvis vil eksistere stærke, gamle velfungerende alliancer fra fagenes arbejdere til visse af de politiske specialarbejdere synes klart.

Men fagbevægelsen bør indse; at netop det politiske specialarbejde udgør et fag, som står dels abstraheret meget fra egentlig produktiv indtjening, samtidigt med at velfungerende politikere betyder høj produktiv indtjening og dermed gode tider for alle.

[TOP]

     a respondere: efter latin re spondere: gen love. Give svar på tiltale. Slå tilbage imod.

[TOP]