3.5.a. Fagbevægelsens fagliggørelse

Fagbevægelsen har i Danmark - i stigende grad under det præteknologiske gennembrud - bestræbt sig på at øge det faglige indhold i sine aktiviteter, sin presse og sine argumenter. Man har søgt at imødekomme medlemmernes umiddelbare behov og situation. Denne udvikling bør styrkes væsentligt.

Reelt vil det faglige indhold udgøre det eneste grundlag for organisering, når først alle de individuelle grundliggende overlevelsesmål findes opfyldt.

Nanoteknologirevolutionen vil opfylde disse mål, og vil stille nogle helt nye faglige krav. Den velkendte floskel om at:

"Kun fantasien sætter grænserne!"

bør - som bemærket flere steder omstående - søges afløst af en mere oprindelig og realistisk parole:

"Fantasien kender ingen grænser!"

-: sådan hed det inden det præteknologiske gennembrud, og det giver stadig bedre mening nu her efter samme gennembrud, hvad end smarte reklamefolk har fået etableret som "meningsfuldt" i mellemtiden.

Dog, hvor dygtige man end gør heuristikkerne, tænknings- og innovationsevnen, i fremtidens menneskelige og kunstige intelligens, vil man nok længe gruble over, hvordan man mon simulerer netop fantasi, primært kreativ fantasi, herunder faglig fantasi.

Ved at vende fokus mod de reelle faglige indhold vil fagbevægelsen (med typiske formuleringer fra det præteknologiske gennembruds tid) "altså faktisk" "styrke" den faglige fantasi og vil "støtte" "det faglige uddannelses- og videreuddannelsesarbejde". Fremtidens specialarbejder står i ordets bogstaveligste forstand som ekspert og specialist, og den faglige presse bør allerede nu danne disse kommende eksperters forum altså mødested.

Når nanoteknologerne gør afgørende gennembrud, publicerer de begejstrede over deres mange "steder" på Internettet og i fagtidsskrifter.

- Med et attitudeskift - som anbefalet under punkt 3.4. - vil den lokale faglige presse og dens faglige kampe kunne relateres til arbejdernes interesse for fagets udvikling og metodikkens sejrsgang, ikke for arbejdernes overlevelsesmidler som findes sikret på anden vis.

På denne måde vil de tilbageblevne ikke-frisatte arbejdere - de dybt fagligt motiverede - få "en klub" og et "klubblad" til rådighed, som i høj grad kan medvirke til at fremme den faglige udvikling, samt vil kunne give en kontrolmulighed for faglige metodikker og deres etik.

Flere faglige kurser, som sigter på faget uanset dets arbejdsmarkedssituation, og som undlader at skole mod andre fag, vil kunne genantænde interessen for faget hos ægte faglige arbejdere, og vil hjælpe de umotiverede over i andre fag. Som antydet ovenstående bør omskoling kun anvendes overfor de gruppe 2 personer som ikke har faglig interesse eller ekspertise, og her bør omskolingen nok ikke satse på midlertidigt ledige stillinger men på den givne arbejders ærlige arbejdsinteresse.

Det synes helt forkert at beregne behovet for jordemødre og derefter "begrænse adgangen til jordemoderuddannelserne" (endnu en varm kartoffel i 1980'ernes debat). Alle, som vil uddanne sig til jordemødre, bør kunne opnå kompetencen, hvis de består fagets krav og gennemgår uddannelsen tilfredsstillende. Om de så siden hen primært arbejder udfra deres jordemoderuddannelse, deres specialarbejderuddannelse eller deres magisterkonferens, vedkommer ikke sagen, sagen fremstår som: at der synes brug for; at så mange som overhovedet muligt véd så meget og kan så meget som overhovedet muligt (jævnfør blandt andet punkt 3.4.b.).

Derfor bør der overhovedet ikke lægges begrænsninger på adgangen til uddannelserne udefra. Lad fagene regulere sig selv under offentligt ansvar og lad alle, som kan og vil leve op til fagenes professionelle krav, finde uddannelse og ansættelse; -: alle højteknologiske projekter under det præteknologiske gennembrud har vist; at "tværfaglige indsigter" ofte har løst "uløselige faglige problemer", tværfagligt samarbejde og koordinering anses som en afgørende nødvendighed i fremtidens tre (i hver fald tre) store arbejdsopgaver (omtalt punkt 3.2.b.).

Derfor bør fagbevægelsen allerede nu indstille sig på: at koncentrere sig om det faglige, på at lade den faglige diskussion og selvformulering blomstre op, på at lade selve den faglige erfaringsdannelse og -udveksling florere, og på at optræne og styrke de allerede eksisterende rådsdemokratiske basisbetingelser for samvær, som arbejderbevægelsen udsprang af, som stadig gælder i græsrodsbevægelser, ved universiteter, i forskningsparker, på de bedre produktionsanstalter, samt ved de bedre bygge- & anlægsarbejder, for ikke at skrive om landbruget, forstvæsenet og fiskeriet.

[TOP]