3.5. Omstilling fra statsmagt til statsservice

Men afskaffelse af det statslige pseudoarbejde og algoritmiseret fuldautomatisering af store dele af det ægte eller nødvendige heteronome arbejde, indebærer ikke nødvendigvis, at statsligt arbejde forsvinder.

Staten bør omstille sig fra at repræsentere samfundets magt og vælde til at repræsentere eller nærmere: præsentere et kontakt- og serviceorgan: et mellemled mellem mennesket og alle andre mennesker.

Som rigeligt påpeget omstående, (for eksempel punkt 3.2.b.) ligger Danmark langt, langt fremme på dette felt: førende for at forankre teksten faktisk.

Det statsudstedte sygesikringskort formidler for danskerne en udstrakt statslig service: inklusiv gratis lægehjælp og adgang til bibliotekernes store samlinger af informationer.

At sundheds- og biblioteksvæsen kan forbedres, kammerat, og kan få bedre forhold, véd alle danskere under det præteknologiske gennembrud. At det vil fungere væsentligt bedre med nanomedicin og med generelt gennemført hypertekst, véd dette værks læsere, altså Læseren, vel?

At det danske sygesikringsbevis rummer et billede af staten som en formidler af fællesskabets anstrengelser og fordele, giver også en pegepind mod statens placering i fremtidens samfund.

At sygesikringen burde omfatte fuld tandpleje, mener mange danskere under det præteknologiske gennembrud, at sygesikringskortet og personnummerbeviset med fordel kunne slås sammen, mener andre (denne udvikling findes allerede under realisering midt i 1990'erne, men desværre ikke med statslig dækning på tandplejeområdet og angående brilleglas.)

Kortets stregkode kunne endvidere vel indbefatte gratis elektricitet, gas, vand, teleforbindelse inklusiv licens og telefon, disse og andre ydelser alle som statslige grundydelser.

Staten bør indse; at mennesket ikke fødtes, fordi det ville det, men fordi to medlemmer af samfundet mente, at det skulle leve. Det bliver derfor naturnødvendigt samfundets pligt at forsyne både de to forældre og børnene med de ting, samfundet nu finder fornødent for sin reproduktion. Blandt disse ting ikke blot sundhed og uddannelse, men også energi og teleinformationer: alle de kollektive net, som udgør samfundets nerver (jævnfør Marcusecitatet i Kapitel 1 om at "systemet leverer varerne").

Store grundydelser så som vand, elektricitet, teleforbindelser og lignende fungerer alligevel i små stater som Danmark i høj grad, som projekter for store virksomheder i tæt samarbejde med staten.

Der vil under alle omstændigheder med eller uden gratisenergimaskineri, _[i] let kunne findes råd til at opfylde de ovenfor anførte basiskrav med den nanoteknologiske revolution, og således vil man på forhånd kunne sænke omkostningsniveauerne betydeligt.

Hvis man så igen mener sig rige nok til at udstrække borgerlønnen til alle medlemmer af samfundet, vil man kunne sænke lønomkostningerne i produktionssektoren drastisk og dermed forbedre dansk konkurrenceberedskab på et af dets væsentligst svage områder.

Afhængig af "pengepungen" (en anden velkendt frase i det præteknologiske gennembrud) bør staten forøge sine serviceaktiviteter, og med afskaffelse af de mange billige arbejdstimer, som de unge og de arbejdsløses "arbejdstilbudsordning", "puljejobs" samt de mange andre slavelignende støtteordninger - under hele det præteknologiske gennembruds forløb - gav de små og mellemstore virksomheder, vil der blive brug for at staten tager et individualiseret syn på virksomhederne.

Der skal altså her rekompenseres informatorisk individuelt med løntillæg og kompetencepoints: både til de små og mellemstore virksomheder og for de gruppe 1 og 3 bevægelser, som har profiteret fint på arbejdstilbudsordningernes uhørt billige arbejdskraft.

Ved individuel informatisk sagsbehandling uden restriktiv kontrol og uden indsamling af andre oplysninger end de, som de pågældende selv tillader, vil staten kunne dække konkrete behov og formidle konkrete kontakter. Sådan vil statsbegrebet - i sin aktuellle overgangsform - langsomt forsvinde og erstattes af mere relevante styresystemer, og under den her beskrevne udvikling vil staten ikke kunne "købes ud" af store industrikoncerner, en udvikling mange eksperter under det præteknologiske gennembrud forventede (jævnfør blandt andet bemærkningen i kapitel 2 (II.92) og henvisningerne hertil).

I jo højere grad staten repræsenterer en ven, som borgeren privat og erhvervsmæssigt kan stole på, i jo højere grad vil staten have realiseret sit behov: at overleve ved at formidle et folkeligt fællesskabs samfund.

[TOP]

[i] Nikola Tesla (1856-1943), som også nævnes andetsteds i slutnoterne, syntes ved at blive 1990'ernes prototype på industrialismens sidste, store kreative genier. Hans grundliggende ikke-kommercielle idealisme, hans uafhængige stolthed, hans venskab med folkekære foregangsmænd som Mark Twain, og hans mange videnskabelige patenter, som han afstod fra at tjene på, og som inkluderer AC/DC altså vekselstrøm: højspænding eller igen altså muligheden for at transportere/transmittere elektricitet i et verdensomspændende ledningsnet (: højspænding); samt blandt meget andet hans påpegelse af de processer, som - med det præteknologiske gennembrud - nu kendes som "mikro-chips'" grundliggende principper, alt dette har gjort ham til 1990'ernes teknologiske kulturhero portrætteret af forfattere som Michael X og Margaret Cheney.

Modeller efter Teslas sagnomspundne "gratisenergi maskiner" findes endelig i moderne tid patenteret. Der hersker nu heller ingen historisk tvivl om, at Teslas økonomiske bagmænd, som blev meget, meget rige på hans opfindelser, afstod fra at realisere hans gratisenergi projekter ene af økonomiske grunde.

Tesla forvandlede sig herefter til en eneboer og særling, som delte sin lille pension fra den Jugoslaviske (Kroatiske) stat med duerne i New Yorks gader, og sin visdom med særligt udvalgte disciple. Men han nåede at optage mere end 600 patenter, som ingen anden har han formet moderne livsforhold, og kun få af hans ideer findes endnu realiseret. Efter hans død står det endeligt retsligt anerkendt, at Tesla først udviklede radiofonien, der altså ikke blev opfundet men kun indført af Marconi, som Tesla, trods sit venskab med Einstein og sit overlegne, beherskede fjendskab med Edison, aldrig vandt over i live.

I traditionen efter Tesla, Wilhelm Reich og andre alternativt revolutionære teknologer arbejder - under hele det præteknologiske gennembrud - flere opfindere og idealister. Gratisenergi maskiner, civile udgaver af psykotroner og andet højteknologisk legetøj inklusiv de omstående nævnte hjerneteknologier (omtalt især i kapitel 4), synes - om end det lyder urealistisk midt i 1990'erne - ikke noget man blot skal overse i udviklingen af sen-1990'ernes arbejdsmarkedsmodeller, også her bør Teknologiske Institutter og faglig forskning snarere satse bredt og alternativt og således fra starten stimulere alle typer forskning. - Der findes sikkert penge nok hertil - der synes ikke råd til at undlade denne forskning!

Som en lille hale på bemærkningen om Tesla som en af heroerne fra det præteknologiske gennembruds tid, kan det anmærkes, at det første store bilfirma, der lancerede de mindre forurenene elektriske biler i det nye årtusinde, tog navn efter Tesla.

[TOP]