3.3.a. Borgerløn og kompetencepoints

Det ville for indeværende 1990'er tankegang forekomme økonomisk absurd at tildele alle mennesker i Danmark en borgerløn, det ville modsat synes givtigt at samle alle statslige overførselsindtægter (inklusiv a-kasse-udbetalingerne) under begrebet "borgerløn med kompetencepoints". _a

Med dette begreb antydes altså en differentieret borgerløn, som dels indeholder en grundsats i relation til en mindsteløn og det aktuelle dagpengeloft, dels indeholder et pointsystem ved hvilket forskellige aktiviteter belønnes: uddannelser, faglige tilhørsforhold, aktiviteter i kulturelle kredse, selvstændige interesser af social art, alle former for konstruktiv aktiv reativitet, samfundsmæssigt nødvendigt arbejde og så videre kunne belønnes med tillægsydelser: både som ekstra udbetalte penge og som dækning af udgifter i forbindelse med diverse aktiviteter.

- Et sådant belønningssystem forekommer ikke blot sund socialpsykologi, som ophæver de ubeskæftigedes ligegyldighed og sløvede oplevelse af nytteløsheden i enhver anstrengelse, samt forekommer et passende billede på hjernens produktion af neuropeptidforbindelser, altså de kemiske stoffer som indgår i hjernens arbejde, (delvis jævnfør slutnoter til kapitel 4), men synes også den eneste sikring af gruppe 1 og 3 medlemmerne (omtalt omstående ).

Disse mennesker vil automatisk opnå bedre vilkår: i kraft af deres allerede igangværende aktiviteter, vil de let kunne opnå kompetencepoints. Således vil man - for første gang - kunne arbejde med et reformprojekt i arbejsløshedsproblematikken, som ikke havde en overlegen, viljefast og fremtidssikret modstand (fra gruppe 1 og 3). Dette vil også udgøre en afgørende forudsætning for endvidere at legalisere (og beskatte) det såkaldt "sorte arbejde", altså arbejdsydelser som erlægges og aflønnes uden om statens skatte- og ydelsessystem.

Statsfinansiering af enkeltindivider og familier finder (som påpeget under behandlingen af Ole Thyssens bog i kapitel 2) allerede sted under hele det præteknologiske gennembrud: "børnefamilieydelserne" udgør for eksempel allerede en slags kompetencepoints, "boligsikring", "brutto/netto skattetræk" i forbindelse med huskøb lige så. Systemets bekostelighed vil afhænge af de midler samfundet ønsker at stille til rådighed for borgerløn og kompetencepoints, reelt vil allerede opstartsfasen kunne finansieres omkostningsfrit via de allerede etablerede "overførselsindtægter". Med rationalisering af administrationsarbejdet vil der formentligt kunne spares, og en dejlig mængde statsligt pseudoarbejde vil kunne nedlægges (se eventuelt punkt. 3.4.).

Med den nanoteknologiske revolutions overgang til meget, meget lave drifts- og produktionsomkostninger, vil man også finde sig velskolet til fri nytteværdivurdering af goder og arbejde i kraft af, at den oplyste almenhed har vænnet sig til at dissociere _a den tvangsmæssige sammenstilling af begreberne "arbejde" og "overlevelse" (som omtalt blandt andet i tese 12 hos Gorz i kapitel 2).

Nedenstående (3.5.) vil et andet finansieringforhold for energi- og kommunikationsudgifter finde fremstilling, med en omlægning af energi- og kommunikationsudgiftspolitikken vil staten kunne komme langt tættere på sine egentlige øvrige udgiftsbehov, herunder sundhedsvæsen, undervisningsvæsen, vejvæsen og de øvrige kollektive foranstaltninger som stadig, også i nogen grad efter nanoteknologirevolutionen, formentligt vil findes nødige.

Med et bortfald af en overvejende del af såvel enkeltindividets som firmaernes og offentlighedens omkostninger, vil den foreslåede mindsteborgerløn, beregnet udfra den aktuell overenskomstfastsatte minimumsløn og dagpengeloftet måske udgøre en fyrstelig gage, eller vil kunne sættes tilsvarende ned.

På det tidspunkt vil det fremstå, som god forståelse af den marxske vare- og værdiæstetik, at penge ikke mister værdi jo mere de afspejler varernes værdi. En hurtigt cirkulerende økonomi forstærker "ini'tivet" (som det tidstypisk hed i perioden), der skal omtales 3.4.b. - Det retoriskt "realistiske" spørgsmål: "Hvor skal pengene komme fra?" og dets postulatoriske ækvivalens: _b "Pengene skal jo komme et sted fra!" synes relativt set det rene vrøvl: "Penge hænger heller ikke på træerne", tværtimod: penge opnår ikke mindre værdi ved at cirkulere lidt hurtigere, pengene skal kun findes tilstede en kort overgang i vareværdiudvekslingsøjeblikket og i baggrunden, som del af varens eventuelle bytteværdi udover det korte udvekslingsøjeblik. Men dér skál pengene (og vil de formentlig også efter fuld nanoteknologisk revolution skulle) findes.

Man kan dog med alvor skue 50-100 år ind i en fremtid, hvor energi- og råstofomkostninger, hvor manufaktur- og distributionsomkostninger udgør så lave beløb at man i stedet for at lade pengenes gyldne værdispejl repræsentere bytteværdier, lader det repræsentere nytteværdier, dette ville forudsætte og betyde en enorm omvæltning; -: mennesker med mere end tyve års voksen erfaring har allerede set enorme omvæltninger under det præteknologiske gennembrud fra 1976-1996, man kan derfor ikke udelukke forhold, som aftegner sig allerede, også selv om deres endelige form endnu fremstår som uvis.

Hvis værdiopgørelsen anlægges udfra nytteværdien må en række nødvendige produkter automatisk udelukkes fra offentlig handel eller sikres med lov- og overenskomstmæssig lavpris for eksempel fødevarer og medicin.

Principielt bør et samfund, som allerede har indført gratis sundhedspleje, gratis undervisning, gratis biblioteksvæsen og så videre indse, hvad vej udviklingen går.

Indførelse af borgerløn med kompetencepoints, selv i den skrabede model hvor der kun tales om et skift i nomenklatur, og om en sammenlægning og harmonisering af hele det offentlige overførselslønsystem, vil betyde en hel ny og bedre selvopfattelse i Danmark, "også i den grad" for de "dårligst stillede", som det hed med typiske vendinger fra det præteknologiske gennembruds tid.

[TOP]

     a kompetencepoints: efter latin com petere: stræbe efter, forlange. Heraf kompetence: adkomst, berettigelse, beføjelse, egnethed og lignende. Og efter latin punctum: punkt. En talværdi man tillægger noget for eksempel en karakter. Kompetencepoints altså: en talværdi man tillægger og beregner udfra egnethed, kvalifikationer og lignende. Kort skrevet: jo bedre egnet og dueligt et individ, jo højere beregnes vedkommendes kompetencepoints, og jo mere kan vedkommende hæve i det offentlige system, der således kan betegnes som et "meritokrati" - altså et styre bygget på "merit": kunnen.

     a dissociere: efter latin dis sociare: nægtelse og slutte til. Dissociere altså: at opløse, ophæve, udspalte og lignende.

     b postulatoriske ækvivalens: efter latin postulare: fordre. Påståede, ubeviste men hævdede. Og efter latin æquus valens: lige værdi. Det at have samme værdi eller gyldighed. Den postulatoriske ækvivalens altså: en påstået men ikke bevist lighed.

[TOP]