Det præteknologiske gennembrud |
||
| Kapitel 3 |
1990'ernes forventede teknologiske gennembrud |
|
| 3.2.c. | |
| 3.2.c1 |
Bør vidensudvikling styres af holdningsdeterminerede beslutningstagere? |
| 3.2.c2 | |
| 3.2.c3 |
Hvis Læseren intet vidste om nanoteknologien har vedkommendes hjerne nu travlt med at processere altså blandt andet at behandle nogle oplysninger, som har og vil få yderst afgørende indflydelse på vedkommendes tænkning og verdens udvikling. Man kan forestille sig; at Læseren - dengang i tiden lige efter det præteknologiske gennembrud - begyndte med at tænke: "Ak ja, endnu et idealistisk fjols med vanvittige patentløsninger", og så lidt efter lidt kan man forestille sig, at læseren har fundet ud af; at der skrives om forskning ved verdens førende teknologiske universiteter, om forskning og udvikling hos nogle af verdens førende og mest kapital- og resursestærke virksomheder og om spredning af idéerne fra nogle af verdens førende bevidsthedsproducenter (Forfatteren lærte således om nanoteknologi fra doktor Timothy Learys "Neuropolitique" og "Info-psychology" se eventuelt henvisningerne).
Hippien foran dataparadisets butiksruder i midten af 1960'erne synes måske grånet en smule, skaldet en smule, men stadig lige indædt, og med stadigt lige revolutionære hensigter. - Hvad med hans læsere? -:
Vedkommende dengang har nok her enten dannet et vildt "IMOD" eller et vildt "FOR", senere véd man (det véd vi med erfaringen fra kapitel 1) bedre end som så.
[TOP]
Lad det blive skrevet helt tydeligt: Imod-holdningen har formentligt ikke en levende chance her efter det præteknologiske gennembrud. De der har kæmpet for komputerrevolutionen kender nu alle tricks i bogen: og der findes mange veje som vil gøre nanoteknologirevolutionen mulig, hvis den skulle søges bremset af reaktionære kræfter fra faglige, politiske, religiøse eller lignende for eksempel økonomiske interessegruppers side:
Derfor: sundest - i 1996 og tiden lige efter - synes det: at satse godmodigt og med opladt sind på en fredelig, fuldt demokratisk og gensidigt gavnlig udvikling af disse teknologier, som reelt vil kunne opfylde religionernes løfter om paradis på jord, konservatismens, liberalismens og marxismens visioner om noget lignende og alle menneskers iboende behov for at leve et skønt langt og lækkert liv i et godt, rigt samt sundt miljø.
Teksten har ovenstående påpeget en lang række områder, som bør prioriteres højt som beskæftigelse i 1990'erne og senere, og som vil placere Danmark fordelagtigt i arbejdet med at trække resten af Europa op til den beundrede og efterlignede skandinaviske version af demokrati og velfærd.
I begyndelsen af 1990'erne havde både USA's præsident Clinton, Frankrigs præsident, Mitterrand, og utallige andre igen peget på Skandinavien som idealet ind til næste århundrede (jævnfør også bemærkningerne for eksempel (II.61) og (0.12)), hvor verden og menneskeheden vil realisere sine hidtil mest storslåede og sindrige arbejdsprojekter i den kendte historiske tid.
Ifølge indledningens morale har teksten ovenstående påpeget alle de områder, som allerede findes højt prioriterede, ekspertise altså fagkundskab ved jo hvad vej det går!
[TOP]
Det vil altså ikke komme til at skorte på højt kvalificeret arbejde i fremtiden. Når kunstig intelligens hæver sig fra at fremstå som enkle ekspertskaller til at udgøre virkeligt velkonstruerede hjerner, vil disse få brug for enorme mængder menneskelig erfaring (mere herom i kapitel 6).
Hvis maskinel intelligens virkelig skal komme menneskene til hjælp, må den kunne mere end blot specialviden, og det bliver et kæmpe programmeringsarbejde at indskrive/læse hele den menneskelige erfaring, dens litteratur, kunst og alle slags ytringer i digitaliseret form.
Her vil den tidligere østblok med sin traditionelle boglige fiksering kunne finde en fed tjans, og Danmark og den øvrige vestlige verden kunne nemt komme med på vognen, på trods af intensiv mediemæssig massefordummelse, bogdropperi og lignende a-civilisatoriske sygdomstegn. Det drejer sig også om hypertekst mediet, som allerede fandtes under udarbejdelse på Internettet fra starten af 1990'erne[i], altså indskrivning/indlæsning af lærde afhandlinger med alle deres referencer liggende klar til at poppe op på skærmen ved blot et tastetryk.
Hypertekst vil ikke blot kræve et kæmpearbejde af mennesker, men vil gøre al forskning og videnskab lettere, mere præcis og med en informationsspredningstakt, som vi kun i dag kan drømme om, - vil altså skabe mange flere forskende mennesker:
Hypertekst og alle typer kæmpemæssige databaser, stadigt mere højeffektive komprimeringssystemer altså pakkerutiner for den stærkt tiltagende datamængde, elektronisk post og elektronisk udgivelse af enhver art, vil alle fremstå som felter af enorm stor betydning i fremtiden.
Det findes beklageligt, (et varmt debatemne i 1996:) "hvis at" de lokale telemonopoler stadig gør adgang til Internettets resurser, til abonnenter og transmissionsstationer verden over, til databaserne og så videre, dyr for menigmand, samtidigt (et andet kun lunkent debatemne i 1996:) med at de seriøse cd-ROM-midler, men ikke deres afspilningsapparater, holdes på kunstigt høje priser, relateret ikke til informatikkens prisleje, men til det gamle trykkesystems enorme omkostninger og resursespild (jævnfør slutnote nummer 27 om negativ retorik, se også herom i næste aktualiserende afsnit.
Når kunstig intelligens når et tilstrækkeligt niveau og findes klar til at flytte ind i nanomaskinerne, vil man kunne realisere "prosument-begrebet", som blev introduceret allerede under massekommunikationsmidlernes store år, lige inden komputergennembruddets start, af den amerikanske fremtidsforsker Alvin Toffler (jævnfør kapitel 2). [ii]
Komputerkontakt til den soft-ware som styrer nanomaskinernes "produktions-pøl", vil altså gøre det muligt for den enkelte "konsument" at blive "producent", for så vidt at vedkommende kan specificere sit produkt og sit helt individuelle design via informatisk kommunikation eller naturligvis blot vælge en standardmodel i kataloget.
På samme vis som informatikkens gennembrud erstatter massekommunikationen (: for eksempel ved at stadigt flere søger specielle oplysninger online og i databasemæssige samlinger og samtidigt dropper massemediernes formidling efter "den laveste fællesnævners princip" (omtalt blandt andet i kapitel 1) og efter "én spreder i ét tidsforløb til mange modtagere i samme tidsforløb-princippet", vil massekommunikativ vareproduktion med tiden blive erstattet af individuelle "prosument"-design.
Således vil statuskampen om at overgå Olsens velfærd og småbørns ret til at gnave i møblerne på børneværelset under tandsætningen, ikke indebære et endnu dyrere børneværelse hos Jensens, i stedet vil Fru Jensen, for eksempel, designe et flødefarvet børnemøblement med vaniljeduft og ægte lakridssmag, og med de virksomme stoffer fra violrod til at stimulere og dulme babys mælketandsgnaveri.
Skulle Olsens ønske at komme efter dén, findes det jo så praktisk indrettet, at deres superstærke nye og smarte cremefarvede møblement med karamelsmag og -duft, kan forvandles til brugbare molekyler igen af assemblers altså: brug og smid væk via et genbrug, som får det hele med, hver gang.
Maskinel Intelligens' Transmission (M.I.T.) vil og bør på en eller anden måde blive programmeret til at betragte menneskelig intelligens som ovenud spændende, og der vil ikke findes grænser for, hvad den enkeltes helt personlige komputer vil kunne foreslå af spændende, relevant, social og gavnlig beskæftigelse.
For at forprogrammere 1996'er-nutidens arbejdsstyrke til fremtidens arbejdsprocesser synes det altså vigtigt; at arbejdsgiverne og fagbevægelsen opretholder deres høje kursuskvota, som introducerer de stadigt færre ufaglærte til edb-teknologien. Det synes også vigtigt; at man stimulerer den enkeltes interesse ved at forhøje understøttelsen, bistandshjælpen og førtidspensioneringen, så det fremstår som mere overkommeligt for den arbejdsløse at anskaffe sig en hjemmekomputer med det relevante soft-ware. Allerede i midten af 1990'erne ordnedes noget, om ikke endnu særlig meget, kontorarbejde via en hjemmeterminal som sendte resultatet via teleelektronisk modemforbindelse, en udvikling længe forudset i teknologivurderingerne.[iii]
En arbejdsstyrke, som har et afslappet brugerforhold, en kærlig legerelation til moderne teknologi i hjemmene, vil lettere kunne klare overgangen til prosumentrelationen. I andre fremsynede lande - for eksempel Frankrig - hvor telematikken lige fra starten af 1980'erne udgjorde et væsentligt satsningsområde og hvor borgerne tidligt skulle vænnes til at betjene telematiske apparater, gik man allerede i 1980'erne over til elektroniske telefonbøger, mens de hjemlige telemonopoler i Danmark stadig i 1990'erne betragter naturfjendsk træomhugninger til gavn for resursefrådsende årlige papirtelefonbøger i 4 tykke bind, som nødvendige (jævnfør slutnote nummer 27 om negativ retorik). Igen i det nye årtusinde forsvandt "telefonbøgerne" - bedre sent end aldrig.
Ovenstående fremstilling af nanoteknologien, og af dele af den revolution som den vil medføre, findes langt fra udtømmende, den interesserede samtidslæser henvises til slutnoten herom, hvorfra alle yderligere oplysninger vil kunne udledes. Sigtet har søgt dels at synliggøre fremtidens beskæftigelse dels at give retningslinier for en række mulige beskæftigelsesmæssige tiltag, som fremtidens danskere vil takke denne tids intelligens og intelligentsia for at have foranstaltet formålstjenstligt til folkets fulde fordel.
Men udover at have klargjort fremtidens forventede produktionsforhold, vil teksten afslutte dette kapitel med i næste afsnit, at foreslå en række tiltag i det rent holdningsmæssige her og nu ved udløbet af det præteknologiske gennembrud i 1990'erne.
Bogens forfatter tilhører altså primært den type specialarbejder, man kalder "bevidsthedsproducent". Ved at sammenkoble informationer og indsigter søger sådanne specialarbejdere at skabe forstående eftertanke, som fører til øget bevidsthed og solide beslutningsgrundlag hos modtageren altså læseren.
[TOP]
Indledningsvist i dette kapitel har Forfatteren påpeget, hvordan allerede oldtiden formulerede grundlaget for et civiliseret, socialt samfund, og begyndte drømmen om et paradis på jord. I kapitlets afhandling har teksten påpeget, hvordan moderne religion, det vil sige videnskaben, efter pålidelige kilders udsagn tilsyneladende står foran muligheden for - for første gang i den kendte historiske tid - at kunne udarbejde dette paradis i virkeligheden: ikke blot for de få men for alle levende menneskelige væsener og deres venligsindede symbioter (altså de væsener som lever sammen med mennesker i "symbiose"); samtidigt hermed findes der angivet en lang række satsningsområder, på hvilke den fulde beskæftigelse kan reetableres med perspektiv for dette kommende paradis. I tredie og sidste afsnit af dette kapitel vil teksten give en række bud på konkrete holdningsmæssige og heraf følgende lov- og forordningsmæssige tiltag samt ændringer, som vil gøre det muligt at skabe et samfund med fuld beskæftigelse, også nu i tiden efter det præteknologiske gennembrud fra 1976-1996, og med et meningsfuldt livsgrundlag for alle langt, langt ind i næste århundrede.
Fremtidens bevidsthedsproducent "går efter" "læserløn", efter "idéspredning" efter "indflydelse for sine standpunkter" og Forfatteren fremstår som en fremtidens mand, der under ingen omstændigheder lader sig underkue, så længe han og hans tekst vil og kan - og det går (som læser formentlig allerede har indset) ganske godt.¨
Faktisk så godt at det lille Danmark efter præteknologiens udløb og langt ind i de kommende årtier helt glemte alt om "arbejdsløshed", ja gik fra "fuld beskæftigelse" til "mangel på arbejdkraft" i 2020erne. - "Godt gået!" - som det typisk kunne hedde i de år.
Forfatteren ved vél, at han har afstået fra en detailbeskrivelse af arbejdsløshedens uhyrligheder og systemets grundliggende manglende menneskeforstand, udover nogle få sure opstød (jævnfør slutnote herom og henvisningerne til denne note).
Teksten har ej heller jongleret med tal, prognoser, statistikker, beregninger for behov, penge, mandetimer og så videre og så videre.
De fleste teknologivurderinger og fremtidsperspektiveringer i denne skrivestundens nutid, forestiller sig endnu blot den foreliggende situation projiceret altså blæst forstørrende op, strukturelle forandringer ses i lyset af den ene eller anden fikse løsningsmodel for problemet eller den ene eller anden pessimistiske vurdering af problemets tilsyneladende uløselighed. Sådanne afhandlinger kan let antage en brød & smør status af daglig realisme, mens det foreliggende værk - med sit revolutionerende idésæt og perspektiv - kunne antage en eksotisk, måske urealistisk uspiselig karakter af kamelbøf i skyhøj fantasisovs; dog efter at Forfatteren, som den første har publiceret væsentlige dele af dette kapitel henvendt til den brede offentlighed, (i det danske "Dagbladet Information" 8/12-1993 og i det norske "Morgenbladet" for 30/11-2/8-1993) findes der ved Mikroelektronik Centret (MIC) oprettet et program CNAST (center for nanostrukturer) som fra efteråret 1994 udbød en række videregående studiepladser, og den 10-11/4-1996 afholdt den københavnske forskerby "Symbion" den første europæiske konference om nanoteknologi.
De tæsketørre fakta fremstår således her: kun en fremtidsorienteret teknologivurdering, der inkluderer nanoteknologirevolutionen i sine prognoser, vil komme til at stemme overens med fremtidens forhold. Den "realistiske fremtidsprognose" uden nanoteknologi, (hvor kun forøget datakraft og energiforbrug indgår,) vil, (hvor meget den end satser på produktions- og økonomibremsende 0-vækst, genbrug, alternativ energi, uddannelse, afspadsering, tidlig efterløn og andre gode ting, og også mindre gode ting så som en tredie verdenskrig, viral populationsdecimering a og andre højnelser af mortalitetsraterne, b) under ingen omstændigheder kunne løbe fra, at uden et teknologisk gennembrud i stil med nanoteknologien, synes menneskehedens noget nær fuldstændige udslettelse kun et spørgsmål om tid. Uden nanoteknologirevolutionen vil en "realistisk prognose" egoistisk søge at bedre en stakket frist frem til katastrofens slutspil (jævnfør de to typer science-fiction-æventyr i moderne tid, omtalt i kapitel 2).
Som en engageret alternativ bevidsthedsproducent føler Forfatteren derfor; at det foreliggende værk skal bringes velpubliceret for offentlighedens øjne, således at "realistisk" pessimisme og mismod kan erstattes af realistisk optimisme og fremdrift, og ikke af den type optimisme og fremdrift, som under Reagantiden og de borgerlige regeringer i 1980'erne, desværre ofte kun betød selvsuggestion, selvfornægtelse og andre udtryk for inderlig livsløgn abstraheret fra livets og virkelighedens tørre fakta (jævnfør flere fodnoter til kapitel 2).
Hvis, altså, 1970'ernes, 1980'ernes og 1990'ernes teknologivurderinger fremprojicerer 1990'erne og fremtiden uden molekylær strukturering, uden nanoteknologi, rumkolonisering og så videre, hvis de blot flytter rundt på mennesker og tal i en uforandret intensiveret, accentueret fremstilling af den forhåndenliggende teknologiske formåen, synes deres skriveri faktisk dybt urealistiskt.
Hvis de - som for eksempel André Gorz eller andre samfundsforskere - søger at løse arbejdsløshedsproblemet ved at kræve et nysyn på definitionerne af "arbejde", "løn" og så videre, forekommer de måske på rette vej i den mere begrænsede lokale situation.
Ved at indføre en borgerløn med fri mulighed for ekstraindtægter ved diverse slags arbejde, kunne man løse arbejdsløshedsproblemet fuldstændigt, hvis man respekterede de allerede ærligt arbejdende arbejdsløses arbejde.
"Paradoksproblemet", om stadigt flere arbejdspladser og jobudbud på den ene side og massiv arbejdsløshed på den anden kunne løses ved et enkelt skift af nomenklatur a fra "arbejdsløshedsunderstøttelse" og "overførselsindtægt" til "borgerløn" (eller "kammeratkontanter", eller måske Gorzs "socialindtægt" omtalt i Kapitel 2).
Det ville ikke nødvendigvis koste så meget som en øre, ja penge kunne spares. Ved at harmonisere a-kasse refusionsmidlerne samt pensions- og socialmidlerne (alle sammen statsligt finansierede overførselsindtægter) ville en del administration formentlig kunne bortfalde. Samtidigt ville arbejdsgiverorganisationerne og fagbevægelsen kunne bryste sig med "fuld beskæftigelse", så snart alle udbudte stillinger fandtes overenskomstmæssigt besat med organiseret arbejdskraft. - Hermed ville målet kunne siges nået, uden udgifter og uden særlig ballade eller tvungne ofre, alt ved et simpelt skift i nomenklatur.
Jævnfør ovenstående forekommer denne enkle elegante løsning måske æventyragtig i forhold til tunge tal og faktaladne vurderinger af statsanerkendte, velbetalte forskere med topgagering, med rapporter og vurderinger, hvor love og forordninger citeres, kritiseres og foreslås forbedrede (se dog om "statsprivilegerede superforskere" i fodnoten her om i Kapitel 1).
Forfatteren har en del sympati for denne type skrifter, så længe de søger at fastholde en udvikling, som reetablerer den menneskelige værdighed og peger mod et demokratisk, rigt samfund, hvor tingene vil blive meget lettere og bedre for alle.
Faktisk forekommer de enkle løsninger, som teksten nedenfor vil foreslå i det afsluttende 3. afsnit, i stil med fremtidens måde at gøre tingene på.
"Livet skabtes ikke til kamp,
og det ka' gøres bedre, kammerat,
det ka' gøres meget, meget bedre - fremover!"
[TOP]
a
viral
populationsdecimering:
efter latin virus: gift. Et ultramikroskopisk smittestof. Og efter
latin populus: folk, heraf population: befolkning. Og efter
latin decem: ti. Hentyder til en romersk skik med at udtage hver
tiende mand til henrettelse. Heraf decimering: nedbringning af et
antal. Viral populationsdecimering altså: nedbringning af
befolkningstallet ved hjælp af ultramikroskopiske smittestoffer. En
barbarisk idé typisk for det lodrette paradigme (som omtalt omstående) se eventuelt også fodnoten herom i kapitel 1). Under skriftets
oprindelig udarbejdningstid (1976-1996) forekom disse anker kun relaterbare
til AIDS-fænomenet, men de blev jo sørgeligt accentueret i 2020 med
Corana-pandemien, dog også den løste højteknologisk forskning, før det
gik helt galt.
b
mortalitetsraterne:
efter latin mors: død, heraf mortalis: dødelig. Heraf mortalitet:
dødelighed, antallet af dødsfald. Og efter latin reri: tænke,
mene. Heraf en rate: beregnet som en del af et antal, for eksempel en
sum som betales til aftalte tider. Mortalitetsraterne altså: den
statistiskt beregnede opgørelse af antallet af dødsfald i en befolkning.
a
nomenklatur: efter latin nomen calare: navn nævne. Anvendes om de navne og
ord et fag benytter til og om sine forskellige metoder, discipliner og
redskaber. Ordet "fodnote": en del af litteraturvidenskabelig nomenklatur,
eller fagsprog også kaldet "metasprog" (: et "eftersprog")
et "sprog om sproget".
[TOP]
[i]. Der hentydes til http: hyper text transmission protocol, eller transmissionsprotokollen for hypertekst, altså (som vi tålmodigt forklarede det i 1996):