3.2.a. Nogle vigtige, givtige satsningsområder

"Jamen", indvender nu måske læseren, "ved fuldautomatisering i den beskrevne grad, bliver der slet ikke specielt brug for arbejdere i morgendagens Danmark!". 
"Åh jo, åh jo!", modsvarer Forfatteren: "åh jo!".

Der findes mange, mange arbejdsopgaver, som skal udføres såvel inden, som imens, såvel som efter at de fuldt programmerbare nanomaskiner kan starte deres oprydning af naturen samt deres udbredelse af rigdom, velstand og sundhed. Og en del af disse fremtidige opgaver - de typiske for dansk intelligens og ekspertise - vil blive søgt påpeget.

Endvidere gives der den meget vigtige faktor: hvad med bagefter? Når menneskene igen står på en sund, helet klode med et rigt og skønt langliv "på ubestemt tid" (relative imortality altså relativ udødelighed)? - Når kunstig super intelligens og nanomaskiner gør alt det sure arbejde, vil menneskene stå over for tre arbejdsopgaver i det ydre (mindst), tre arbejdsopgaver som vil blive skitserede i næste afsnit. I dette afsnit vil teksten påpege nogle umiddelbare givtige satningsområder, således at læseropfattelsen - placeret i det præteknologiske gennembrudstids udløb med 1990'erne - kan have de klare linier fra fremtiden i det næste århundrede for øje:

 Nanorevolutionen vil medføre endnu en altomvæltende revolution i komputerindustrien: chips og printplader vil forsvinde i kommende generationer, hukommelse og rå datakraft vil mange, mange gange millioner gange tusinddobles. Fremtidens menige enkelte nanokomputer i en menig celle-reparationsmaskine forventes at have rå datakraft som en eller to af 1990'ernes nyere store main-frame komputersystemer: altså de allerstørste og mest "datakraftige" systemer i de år.

Der bliver utroligt meget arbejde med at "snakke" med den kunstige intelligens, som alle sine overlegne specifikationer til trods aldrig bør blive i stand til at klare sig uden mennesker, og som vil have brug for mennesker ikke blot for at blive fodret men for at have en referenceramme til sine beregninger (mere herom i kapitel 6).

Danmark gik allerede tidligt med i dele af denne udvikling, og når nanokomputeren designes, skal hele komputeringsteknikken tages op på ny, hvilket giver nogle oplagte muligheder i et land, som har en høj civil altså privat komputerfrekvens altså forekomst af komputere, og som allerede har så mange avancerede edb-aktiviteter. Danmark, det eneste land i verden som har dyrket sin egen programmeringsdialekt (Comal 80, men se dog om medaljens bagside senere) kunne let blive førende i produktionen af fremtidens soft-ware, vigtige felter inkluderer: modelsimulering, informationssystematisering, ekspertsystemer af alle slags og alle slags styre-soft-ware for maskiner, industrirobotter, og endelig, måske allermest vigtigt og givtigt: stor brug for utallige sensorer og simulering for sensoraktiviteter (som forklaret i kapitel 4), ikke blot for sansning på de fem menneskelige sansefelter, men også for sansning på informationsfrekvenser, hvor mennesker kun har adgang via avanceret apparatur, også, måske især, soft-ware til at styre, tolke og i det hele taget behandle og koordinere disse sansedate forekommer meget vigtig.

Sådanne projekter kræver uddannelse og intelligens, som Danmark har, men kræver ikke dyrt apparatur og store kapitalinvesteringer, som Danmark kun relativt har adgang til.

Et uendeligt vigtigt led i nanoteknologi revolutionen: solceller, alle solcelleenergi projekter og hjælpediscipliner fra superlederteknologi til batterisystemer menes afgørende for revolutionen. Nanoteoretikere har regnet ud, at de første assembler-producerede solceller indlagt i asfalt vil kunne "males" på klodens vejnet og hustage, og vil kunne levere gratis, ikke-forurenende, ikke-drivhuseffektskabende, energi til alle jordens mennesker i rigelige mængder. Solcellebatterier, anbragt på solsejl i rummet og transmitteret til jorden via mikrobølger, vil kunne levere enorme mængder energi til for eksempel partikelfysikkens store acceleratorer, og alle disse teknologier kan udmærket gøres til objekt for dansk arbejdsinitiativ.

Det synes nytteløst i første omgang at påpege flere områder, dog vil teksten nedenstående påpege nogle oplagte områder for uddannelsesvæsenet.

Den allerede nu "tændte" og dybt inspirerede Læser - dér lige efter udløbet af det præteknologiske gennembrud fra 1976-1996 - som har indset fremtidens sande potentialer, vil ved hjælp af noterne og bibliografien kunne skaffe sig litteraturen og selv yderligere opnå indsigt og beslutningsgrundlag.

En morale, som formentlig alle teknologivurderinger og samfundskommentatorer over hele det præteknologiske gennembruds periode synes rørende enige om: "Uddannelse, uddannelse, uddannelse og atter: uddannelse, synes immer, hvad Danmarks arbejdere af enhver art har brug for!!!".

Hertil skal det nu - ved udløbet af det præteknologiske gennembrud - skrives: at den her ordfremførende forfatter, Forfatteren, med analyserne fra Gorz, har vendt brodden mod arbejdernes egne organisationer og modparten i arbejdsmarkedsspillet i stedet for altid at piske på det menige trækdyr.

Det synes i høj grad arbejderklassens og arbejdsgivernes repræsentanter, som - ved udløbet af det præteknologiske gennembrud - trænger til uddannelse, man bliver nødt til at indse; at de gamle lappeløsninger blot udgjorde forhaling af et system, som syntes ved at kvæle sig selv i forurening, overadministration, resursespild og umenneskelige arbejds- og arbejdsløshedsforhold (jævnfør slutnoten om negative holdninger).

Og så bliver det nok igen arbejdernes tur til at få uddannelse men denne gang med et perspektiv, som giver en fremtid med meningsfulde aktiviteter til gavn for mennesket selv og alle dets venligsindede symbioter. _a

[TOP]

3.2.a1 Væsentlige studiefelter og forståelsesfælder

Her nogle områder som forekommer værd at uddanne både de unge i og omskole de voksne til - Hvad skriver eksperterne? (efter Drexlers "Studying Nanotechnology" - læseren kan finde fagene forklarede i en god moderne fremmedordbog eller via Internettets søgemaskiner):

Alle slags studier af mikro- og nanoforhold. Proteinmanipulation. Alle slags molekylediscipliner. Klassisk mekanisk fysik, elektromagnetisme, thermodynamik, matematik især kalkulus, differentialligninger, lineær algebra, kemi under alle former, materialestudier, biologi, biokemi især enzymer, ingeniørkunst, alle typer komputerteknik inklusiv alle typer soft-ware, kvantefysik, arkitektur, design.

- Og disse discipliner fremstår kun som nødvendige for selve det fysiske hard-ware bag nanoteknologi revolutionen, oven i kommer så alle de humanistiske, informatiske, psykologiske og sociale teknikker, som vil blive nødvendige, mere herom senere.

Det synes vigtigt her at fastholde, at selv om nanoteknologien vil komme som resultat af mange interdisciplinære studier _a gives der visse ting som nanoteknologi ikke bør sammenstilles med:

              Nanoteknologi bør slet ikke forveksles med genteknologi:

Genteknologien arbejder med levende celler på et mikroskopisk plan langt over nanodimensionen. Nanoteknologiske maskiner udgør netop maskiner: kunstige arbejdsredskaber ikke levende eventuelt også programmerede, muterede celler. Når den første nanocellereparationsmaskine trænger ind i den første levende menneskecelle, vil dens følere registrere et enormt stort rum med nogle kæmpestore cellelegemer. Når cellereparationsmaskinen har afsluttet sit arbejde i den levende celle, vil den - ligesom danske specialarbejdere - pakke sit grej sammen og gå hjem og holde fyraften! - Men nanoteknologien har lært meget af cellebiologien: for eksempel ved man, at ribosomerne - forskellige smådele i cellemassen - udfører den type DNA-programmering, som vore cellereparationsredskaber skal mestre. Derfor fremtræder alle former for genteknologi, laboratorieuddannelserne og lignende som uhyre vigtige satsningsområder, der vil producere en velinformeret, opvakt arbejder i 1990'erne og lang tid fremover.

              Nanoteknologi bør slet ikke forveksles med mikroelektronik:

Mikromotorer findes som meget, meget større end nanomaskiner. Ligeledes bør en assembler eller replikator ikke forveksles med en komputer-chip. Men både mikroelektronikken og printpladeteknikken udgør teknologier, som kan levere såkaldte "enabling technologies" (altså: hjælpeteknologier, som sætter videnskaben i stand til at nå nanoplanet endnu bredere og yderligere operativt). Endnu en sund niche altså krog for kreativ dansk intelligens: at udregne nicher hvor den frembrusende nanobølge vil have brug for et ekstra skvulp. Blandt disse teknologier hører også medicinalindustrien, bryggerierne og landbruget. Igen her "altså også i den grad" snart tid til at bestyrelserne "kommer på skolebænken". Og når arbejderne støttet af deres fagforbund indser: at nanoteknologien vil kunne realisere deres drømme om en god, ren, sund, rig verden, ja så vil, og bør dé lægge pres på bestyrelserne, bør tvinge dem til at lede forskningen og udviklingen i baner, som vil placere deres kunnen og arbejde på verdenskortet for den nanoteknologiske revolution.

[TOP]

     a symbioter: efter græsk sym bios: sammen liv. Forskellige organismer som lever i samme miljø til fælles glæde og gavn for hinanden. For mennesket for eksempel: fordøjelsesbakterier, sangfugle og kæledyr.

     a interdisciplinære studier; efter latin inter discere studium: imellem lære stræben, eller ivrig stræben imellem de forskellige fag; interdisciplinære studier altså: de med 1990'erne stadigt mere ønskværdige tværfaglige tilgange til emnerne.

[TOP]