3.2. Situationen i begyndelsen af 1990'erne

I det generelle billede vil misbrug af denne uhyre magtfulde teknologi altså ikke umiddelbart synes forekommende, tværtimod har den stærkt voksende nanoindustri - bakket op af stadigt flere miljøgrupper og -aktivister samt forskere - teoretiske løsninger på en overvejende del af menneskehedens problemer under det præteknologiske gennembrud fra 1976-1996:

Ikke blot forureningsfri lavprisfremstilling af alle slags højkvalitets goder, ikke blot en fuldstændig oprydning af al forurening som antydet ovenstående, men også for eksempel medicinske løsninger på småproblemer (set fra den nanoteknologiske synsvinkel) så som cancer, aids, forkølelsesvira, samt alderdom og død.

Tidsskriftet "Scientific American" offentliggjorde allerede i Januar 1988 beskrivelse af de molekyle-maskiner, som vil kunne udføre disse "simple operationer". [i] Molekylemaskiner som finder og udrydder alle virale og andre fremmedlegemer eller fejlproduktioner, og endnu mindre molekylemaskiner som foretager "cellereparation", altså programmerer cellernes forskellige legemer samt deres DNA og RNA _a tilbage til den sunde originaltilstand.

Videnskabens teori synes i 1990'erne bombesikker, hvad angår disse simple ting som assemblers, replikatorer og cellereparationsmaskineri. Et yndet billede: at man står teoretisk stærkere end videnskaben i 1950'erne, som drømte om at kunne skyde projektiler ind i verdensrummet omkring os. Det synes blot et spørgsmål om tid, og om hvad man vælger at udvikle først.

Hvad mangler man da i skridtet fra teori til praksis? -:

Ved udløbet af det præteknologiske gennembrud fra 1976-1996 sagdes det stadig: at de første rå assemblertyper mangledes. Fra at kunne bruge super-mikroskoper til at gøre, hvad assemblers skal kunne gøre, skal der tages et stort skridt til at have realiseret de første små, rå assembler-systemer selv.

Princippet for den første brugbare assembler: at bygge en bedre assembler, som så bygger en endnu bedre assembler og så fremdeles et godt stykke tid. - Der mangler ingen grundliggende opdagelse, ingen grundvidenskabelig forskning findes nødig, ingen naturlov skal omgås, ingen umulig barriere overskrides, der mangler blot hårdt, heldigt arbejde langs en eller mange forskellige veje, som alle leder frem mod programmerbare molekylemaskiner.

Optimister tror; at nanoteknologiske produkter og produktionsmåder vil fremkomme allerede i 1990'erne selv, de mindre optimistiske - og de bedre orienterede om arbejdsbyrden fremover - siger omkring årene 2012-2026 eller mere realistisk 2033-2050. Alle forskere og økonomiske investorer fra midten af 1990'erne: lige fra Tokyos og Kyotos universiteter i Japan, med nystartede fakulteter og store ambitiøse projekter på nanofeltet, til vestlige mastodonter som IBM, Rank Xerox, Du Pont, AT & T Bell, førende universiteter CalTech i Californien og især MIT hvor grundforskningen foregik, alle kendere synes enige om at nanoteknologirevolutionen vil komme også som den største teknologiske revolution nogensinde. Også danskerne kom, i den grundige, sendrægtige ånd beskrevet i kapitel 1, med i det nanoteknologiske grundforskningsfelt fra omkring 1994-1995, med to mindre men ret veludstyrede forskningsprojekter indenfor dels organiske dels uorganiske grundmaterialer: en typisk langsigtet investering med gode muligheder men i det små.

Da Forfatterens første offentligt introducerende skriverier om emnet udkom ("Dagbladet Information" 11/12-1993 p. 3 under overskriften "Dissidenters skæbne") havde man dog dårligt nok taget de indledende bevilligende beslutninger, og havde absolut ikke afholdt nogen offentligt orienterende debat omkring perspektiverne for nanoteknologi (noget man stadig kun kunne håbe på ville komme i 1996).

Endnu engang kun et spørgsmål om tid! - "Fremtidsmusik", altså. Og har man så denne gang virkelig regnet ud, hvad omvæltningen vil indebære?

Tja, når man vurderer beskæftigelsen i resten af 1990'erne og ind i det næste årtusinde, bør man i hvert fald have denne nanoteknologiske udvikling in mente, _a og hvis man vil sikre især det specielt danske arbejde, må man satse på at forberede arbejdsstyrken, således at den til fulde vil kunne drage udbytte af, ja, udnytte sin ekspertise og medvirke til at realisere et godt fælles samfund styrket, renset og beriget af nanoteknologiske produktionsmåder i løbet af det kommende århundrede eller to.

[TOP]

     a DNA og RNA: efter engelsk deoxyribo nucleic acid: kemisk syreforbindelse som bærer den arvelige genetiske information. Og efter engelsk ribo nucleic acid: kemisk syreforbindelse som oversætter og samler cellernes proteiner og DNA. DNA og RNA altså: livets grundbyggesten.

     a in mente: efter latin in mens: i sind. Litteraturvidenskabelig, skriveteknisk fagterm. In mente altså: betænke, huske, ihukomme.

[TOP]

[i]. "Scientific American" januar 1988, også omtalt i Drexlers "Unbounding the Future" (ibid p. 208). Cellereparationsmaskineri vil kunne gøre og fastholde alt hvad naturen kan, når den yder sit bedste, og mere ...

For en yderligere forståelse af cellereparationsmaskineriets teoretiske inspirationsgrundlag henvises til "The Origin af Genetic Information" af Eigen med flere, i "Scientific American" volume 244 hæfte 4, 1981, og Feynmans "Quantum Mechanical Computers" i "Optics News" volume 11, 1985.

I udløbet af det præteknologiske gennembrud - i året 1996 - havde Foresight-folket en hæftig debats disput med netop "Scientific American", idet bladet, med sit aprilnummer samme år luftede kritiske frustrationer og almen videnskabelig mistillid i en artikel om "Trends in Nanotechnology". De ihærdige nanoteknologer refuterede næsten arrigt enhver påstand og afslørede næsten vredladent de mindre heldige forsømmelser overfor presseetik og lignende i artiklen.

Generelt gik det godt for nanoteknologien i 1996. Det år fejrede Foresight Institute sit 10-års jubilæum: overalt i den videnskabelige verden kunne man notere; at ideen havde bredt sig, og stadigt flere seriøse kræfter involveredes. Ikke for første gang diskuterede man især storslåede japanske initiativer og velbetalte forskningsprogrammer med seriøs grundlæggende oparbejdelse af de grundliggende indsigter og deres know-how. Sammenspiste, velfinansierede forskere forsøger målsætninger, som for eksempel: inden 1998 at kunne genskabe: "funktionelle proteinassemblers" ("Foresight Update" nummer 25 spalte 3), udfra den allerede opnåede succes med at producere store mængder protein ved hjælp af E colibakterien. - Dog mens 1996 lakkede mod enden, stadig: ingen replikator, ingen assembler, ingen smarte materialer, endnu, -: kun mange yderligere beviser på at det kan lade sig gøre, og at vi, i 1996, stadig holdt farten ret på rette vej. Den realistise vurdering lød: 30-50 år.

Hele diskussionen omkring den omtalte artikel i "Scientific American" kunne i 1996 findes på følgende WEB-sites:

 http://www.foresight.org/SciAmOverview.html

Scientific American havde flyttet deres dækning i år 2001

En af gruppe 1 (jævnfør grupperne omtalt omstående) debatteknikkerne omfattede: at underette alle Foresight-medlemmer via e-breve, og at samme medlemmer indsendte protest-e-breve til "Scientific American". 

[TOP]