3.0 Indledning

I bronzealderens Danmark forekom tilværelsens betingelser således; at mennesker - for eksempel langs Sjællands kyster - kunne fordele tiden mellem jagt, fiskeri, agerbrug og husdyrhold. I den lange mørke vintertid arbejdede man indendørs med håndværk og husflid, i foråret såede man og erobrede agerland fra skoven, i sommeren sang og drømte man i de lyse nætter under stjernehimmelen, i sensommeren høstede man, sankede bær og frugter og derefter i efteråret fiskede man og jagtede vildtet og sikrede hus og vej til vinterens strabadser._[i]

Det kendes - allerede fra de mellemøstlige bronzealdersamfund - som en udbredt grundtanke; at et samfund har plads til alle slags mennesker, at ingen skavank synes så alvorlig, at den ikke kan gøres til en fordel ved hjælp af civilisationen.

"Enumah Elish" - den mesopotamiske skabelsesberetning - fortæller om to guder som ved et drikkegilde begynder at skabe mennesker. Den ene påstår; at alle kan bruges til noget, den anden hitter på væsener som tilsyneladende ikke kan bruges. Den gode gud vinder dog hele tiden: den blinde kan synge, den halte kan passe hyrdegerningen med en hurtig hund og så fremdeles

Pointen: at menneskene, fra i hvert fald bronzealderen, har tænkt så civiliseret; at samfundet har haft en grundliggende idé om en forsørgelsespagt, om individuelle hensyn og om værdien af menneskeliv. - Og man havde råd til disse tanker!

Bronzealderforskere synes bredt enige om, at for eksempel det sjællandske kystmiljø har udgjort noget nær et paradis på jord: et mildt klima, masser af vildt i skovene, tamdyr omkring bostederne, masser af fisk og skaldyr i sunde, bælter og åløb, masser af plads, meget få naturlige fjender og en samfundsstruktur, som satte menneskelige værdier højere end materielle goder. Først hen mod slutningen af bronzealderen, ved overgangen til keltisk jernalder sporer vi i gravfund en spirende forskel på folk; -: hvor de samfundsmæssigt skabte værdier måske tidligere ofredes, så nye værdier kunne oparbejdes fra bunden, har man fra den senere periode vidnesbyrd om forskelle mellem mennesker: nogle grave har rige fund af smykker og møbler andre ikke. Flere forskere mener, at nu opfattes nogle individer nok som "bedre" end andre.

[TOP]

3.01. Horisontalt eller vertikalt samfund

Fra at beherske forskellige arbejdssituationer ud fra sine naturlige anlæg og på hele samlagets vegne synes holdningen tilsyneladende udviklet til: noget arbejde vurderes "bedre" end andet og at den enkelte primært arbejdede for sig selv.

I for eksempel Mesopotamien ser forskningen det horisontale, altså vandrette, byrådsdemokrati, med dets løbende budbringere og forhandlere fra by til by, erstattet med de første imperiebyggende storkonger, som med et vertikalt, altså lodret, diktatur af vasaller, soldater, undersåtter og slaver viser den skræmte alverden, hvad den nye teknologi, metallurgien_a, også kan bruges til.

Allerede for snart 5000 år siden satte eneherskeren Eannatum fra bystaten Lagash system i organiseret masseudrydelse ved at dræbe mennesker i den konkurrerende naboby Umma og stolt forkynde dette på et af oldtidens første skriftlige vidnesbyrd: den såkaldte "Gribbestele"_[ii].

Nogle tusinde år senere sætter de assyriske herskere - i disse præteknologiske tiders nordlige Irak - i næsten 1000 år, en standard, hvor værdiakkumulation i de kongelige skatkamre danner basis for samfundenes rigdom. Man sætter også drab, tortur og andre former for vold og undertrykkelse af sine naboer i videnskabeligt regelbundet system. Først efter Asurbanipal, den sidste store assyriske hersker, har nabofolkene lært lektien. Mederne, fra Hammadan i Iran, tog konsekvensen: vold avler modvold, og kun gennem overlegen styrke kan fjenden besejres! -: Assyriens hovedstad Nineveh, den mægtige tusind år gamle storby: fuldstændigt udraderet og indbyggerne slagtet eller gjort til slaver. Da Alexanders græske hær kom forbi godt 100 år senere, kunne de end ikke finde ruinerne, så effektivt havde mederne slået til.

Som dansker vil man gerne kunne forestille sig at vi, i det frugtbare og gavmilde Europa, forholdt os mere mådeholdende med denne udvikling end folk fra ugæstmilde fattige ørkenlande, hvor overlevelsen forekom (og forekommer) en hård kamp.

Men fund af enkelte såkaldte "Grebtungesværd" i oldtidssamfund over hele Europa og mellemøsten, samt af hundreder af disse sværd i det danske område viser; at danske smede hurtigt har lært at profitere på krigsindustrien og fandtes som førende højteknologiske leverandører til det internationale marked for avanceret krigskunst. _[iii]

Ligeledes viser vikingetiden, godt 2000 år senere, at nordboerne havde lært den assyriske protektionisme_b at kende, inklusiv dens årlige terror med drabs- og plyndringstogter som holdt naboerne nede.

Men samtidigt med. at disse gridske og uciviliserede tankesæt sætter ind i kulturerne, opstår naturligvis den modsatrettede impuls. I Indien gør Buddhaen oprør mod kastesystemet og de grumme guders diktatur, samtidigt med at bronzealderen bliver til jernalder i Europa. 500 til 900 år senere gentager romerriget med Kristus-myten kravet om kærlighed og medmenneskelige hensyn: kravet om kollektiv forsørgelse og om tilbagevenden til de åndelige værdier.

Den oprindelige civiliserede tanke forsvinder altså ikke fuldstændigt, samtidigt med at det grådige voldsparadigme behersker udviklingen. Helt fra oldtiden kendes begge impulser, og ingen kan give en kvalificeret og udtømmende forklaring på hvorfor. Fra religiøse spekulationer, til eksempel indernes og maya-indianernes annaler, hvor tidsmåling og astronomisk observation stod i centrum, kendes en noget fatalistisk _b skæbneunderlagt teori om tidsaldrenes cykliske skiften. Indernes Kali Yuga's tunge, materialistiske voldelige periode som starter i den sene bronzealder tidlige jernalder._[iv]

[TOP]

3.02 Social brydning

Andre faktorer peger på befolkningseksplosioner som følge af agerbrugets overskuds forøgede fødevareresurser, som grundlag for undertrykkelse og udbytning i de nye byer og på deres markedspladser. For andre opstår klasseantagonismen, som defineret i foregående kapitels to fodnoter ((II.6) og (II.7)), striden mellem samfundsklasserne som en strid ene om besiddelser.

Endnu andre, blandt andet den penneførende, tastetrykkende forfatter, Forfatteren, har peget på; at den oprindelige præste-konges job udvikledes og specialiseredes, derfor opstod opsplittelsen i de mange bureaukratiske stillinger, samtidigt med at videnskabernes indsigter (altså de religiøse videnskaber inklusiv astronomi, matematik, bygningskunst, landbrug, grammatik og økonomi) specialiseredes i den grad, at almenmennesket ikke siden har kunnet fatte dem uden længere forudgående skoling. Således synes ifølge denne teori: den overtro, de humbugnumre, den uvidenhed og undertrykkelse, som mange moderne mennesker forbinder med de religiøse institutioner, opstået.

Et tydeligt eksempel herpå: Mayaindianernes klassiske bronzealderagtige kultur, hvor præsteskabets specialviden stod i stand til at bestemme en dags astronomiske data så præcist, at godt 400.000 år skulle gå førend den samme konstellation vendte tilbage i himmellegemernes placering. Denne indsigt beundres i dag af moderne astronomi og kalendervidenskab, men forekom uforståelig og uanvendelig for den jævne bonde og landarbejder, som blot skulle have oplysninger om hvornår såtiden kom, høsttid, regntid og lignende praktiske data.

Derfor udarbejde Maya-præsterne en simplificeret kalendermodel, den i slutnoten ovenfor omtalte Tzolkin, og forskellen på det specialiserede og det almene cementeredes således i denne version af bronzealderkultur. Samtidigt må man huske, at bønderne i mange kulturer leverede templernes fødegrundlag, hvis præsterne og kongerne ville beholde deres frie arbejdsforhold, nødsagedes de til at tjene og at gøre indtryk på den jævne mand, eller de oprettede selv produktionsanstalter, som det kendes både fra såvel det gamle mesopotamien som de kristne klostre i europæisk middelalder.

Hvis man sammenligner den uhyre astronomiske præcision i bondestenalderens bygningsværker her i Nordeuropa - for eksempel irske New Grange eller rillestenskomplekset i Danmarks Hareskov_a - med de simple runekalenderstave som kendes i Nordens bondekultur fra 1500-tallet og op til moderne tid, så kan det med nogen ret konkluderes, at noget lignende vél kan forestilles sket på disse kanter.

Klasseantagonien, striden mellem de der vidste & kunne overfor de der forstod & skulle, striden om overlevelse, udvikledes sig til de sidste par tusinde solårs historiske dynamo, kali-yuga pendulerende mellem de to strømninger: den vandrette, rådsdemokratiske, civiliserede og den lodrette, imperiale, militariserede.

I opgangstider med råd til det hele vandt det vandrette syn frem, ellers herskede det lodrette. - Selv ærkeselvstændige frimandsfolk som det danske måtte - om end langsomt, sendrægtigt og aldrig helt - opgive tingstedernes direkte lokale rådsdemokrati og lade romerkirken og de enevældige konger tage affære frem til tiden for parlamentarisme og repræsentativt demokrati i begyndelsen af 1900-tallet, igen jævnfør fodnoterne til indledningen.

Med begge modeller synes det naturligvis muligt; at skabe et samfund med arbejde, mad, plads og muligheder nok til alle. I begge modeller kan et sådant samfund skabes på et ikke-teknologisk primitivt produktionsgrundlag som i bronzealderen og på et før-teknologisk grundlag som i den præteknologiske gennembrudsperiode og dens umiddelbare fremtid.

[TOP]

3.03 Fremtidens 'korstog' set fra 1990'erne

I 1990'erne og nok et stykke fremover, vil en af - eller rettere begge - de antydede modeller finde realisering, og de forefindes samtidigt i den sociale struktur.

Dels den lodrette hierarkiske opbygning, med politikere, embedsmænd, politi og militær samt professionelle interesseorganisationer - dels den vandrette græsrodsstyrede basisdemokratiske tilbygning bestående af frivillige, engagerede interessegrupper og enkeltpersoner.

Ingen seriøs samfundsforsker og -kommentator tvivlede under det præteknologiske gennembrud om; at den lodrette hierarkiske model havde spillet rimeligt meget fallit både i sin politisk set højre- og i sin venstreorienterede version. Ordet "rimeligt" fik floskelstatus fra slutningen af 1980'erne og derefter, så: et rimeligt afgørende problem udgjorde den såkaldte arbejdsløshed, eller det faktum at fordelingen af den samfundsmæssige arbejdsbyrde - under det præteknologiske gennembrud - stillede menneskene i en situation, hvor oldtidens ovenfor beskrevne civilisationstræk: at der altid findes brug for alle mennesker, falsificeredes af produktionsrelationerne_a.

En dybt problematisk udvikling: en menneskeværdig tilværelse omfatter ikke blot overlevelse med de nødvendigste overlevelsesmidler men retten til et meningsfuldt arbejde: til gavn for såvel den enkelte selv som for samfundet og dets menneskehed.

Hvis muligheden for at beskæftige sig med reelt seriøst arbejde bortfalder, vil socialiteten uafvendeligt falde sammen, det forekommer paradoksalt altså modsætningsfyldt men sandt, at: samtidigt med at den teknologiske udvikling stiller mennesket bedre rustet end nogensinde i historisk tid, så synes faren for et sammenbrud af samme historiske tid rykket endnu nærmere, end da atombombetruslen truede værst. Blandt andet derfor forekom det Gorzs "arbejderkonservative" (tese 15 omtalt i foregående kapitel) væsentligt: i forbindelse med det præteknologiske gennembrud i perioden 1976-96; at "fastholde den fulde beskæftigelse" ikke blot som et krav, men som en absolut nødvendig betingelse for menneskehedens overlevelse overhovedet.

[TOP]

     a metallurgien: efter græsk metallon: mine, grube. Og efter ergon: arbejde. Metalurgi altså: minearbejde eller alment anvendt: læren om metaller og deres forarbejdning.

     b protektionisme: efter latin pro tegere: til dække. Begunstige, hjælpe, dækkke over. Ordet anvendes her ironisk i sin politiske betydning, hvor protektionisme betyder: at beskytte sit lands økonomi ved at beskatte og fortolde udenlandske varer. Den beskrevne "protektionisme" hos assyrer og vikinger går altså ud på; at angribe og underlægge sig naboen (: fjenden), inden den finder på det samme.

     a det grådige voldsparadigme: efter græsk para deigma: bi-, sam-, ved siden af og prøve bevis. Paradigme altså: et mønstergyldigt eksempel, et grundliggende system. Det grådige voldsparadigme altså: den idé at livets beviselige værdi består i grådigt at rage til sig på andres bekostning, hvorfor man ligger i evindelig kamp med alle omkring sig.

     b fatalistisk: efter latin fatum: skæbne. Fatalisme: den tro at: "absolut alt er forudbestemt". Dette tillægsord beskriver ikke helheden i disse to astronomiske systemer fra bronzealdersamfund, men angive en tendens i samme (jævnfør slutnote (I.3)).

     a rillestenskomplekset i Danmarks Hareskov: Hareskov efter oldnordisk Horgr, gammeldansk hargh, nudansk hørg: en helligdom, en stenhob, en offerplads. Desværre ligger dele af rillestenskomplekset delvis ødelagt efter missionsivrige indvandrede katolske mindeskændere såkaldte "hørg-brydere" omkring 1000-året: et højdepunkt i det grådigt voldelige paradigme under kali-yuga. Mange andre sten fungerer som brosten i det moderne stor-København. Se eventuelt tidligere slutnote (II.SN.10) og nummer 26 .

     a falsificeredes af produktionsrelationerne: altså denne ældgamle sandhed kan siges gjort falsk for mennesker som oplevede; at maskiner snarere end de selv blev anvendt som arbejdskraft, mennesker som ikke altid samtidigt fik andet arbejde, alt jævnfør det foregående kapitel. Pointen: at den danske version søgte at opretholde rimelige forhold for alle.

[TOP]

[i]. De traditionelle 8 fester, som opdeler fortidens arbejdsår, kendes i mere moderne tid som de to solhverv og de to jævndøgn samt de fire misser (efter ordet "en messe").

Ved efterårsjævndøgn ca. 21/9 samles der frugter, nødder og brænde, der plukkes svampe og jages. Så kommer lysmessen, eller Helmisse,  cirka 1/11, slagtetid for forårets kalve, orner, væddere og bukke, og så kommer Vintersolhverv, 21/12 hvor lyset og børnene fra foråret fødes. Når vinteren langer kommer søbe- og mælkemadsfesten, hvor man tærer på reserverne ved Kyndelmisse cirka 2/2. Ved denne fest, som også huskes som en lysfest, brydes da isen og naturilden vender tilbage. Nu kommer forårsjævndøgn cirka 21/3, tid for pløjning og forberedelse af jorden, nogen såning/udplantning og parring af mennesker, derefter kommer Voldermisse cirka 1/5 tid for såning og de vilde i naturens parring. Ved Sommersolhvervet kommer tid for bærplukning, jagtforberedelser, fiskeri og bygningsarbejder. Nu synes solens stadig hedere og ved Peters Fængsel cirka 8/8 er det høsttid, dødens tid for varmen som vender ved efterårsjævndøgn.

Praktisk taget alle samfundets kollektive gøremål forordnes under dette ottefoldige hjul. Der findes mange gode kilder til disse ting, for eksempel Robert Graves berømte "The White Goddess" og Nigel Pennicks "Practical Magic in the Northeren Tradition".

Det bør dog ikke forstås sådan, at ikke allerede "bondestenalderen" indførte trællevæsen financieret via slavehandlere, som bortførte mennesker og slavegjorde dem med henblik på at forsyne de tdligere bondesamfund med den fornødne arbejdskraft. Forskningen ved kun lidt om disse forhold, men det kan med sikkerhed fastholdes, at det tidlige bondesamfund ikke blot udryddede den allerede forefindende befolkning af "lavere samlere og jagere", men også i høj grad brugte slavehandel (trællevæsen) for at skabe det nødvendige grundlag for den på mange måder ideelle samfundsformation, man kan påpege i det tidlige bronzealdersamfund, som antydet heroverfor.

[ii]. "Gribbestelen" forefindes ikke kun som én stele, men masseproduceredes i kopier distribueret til skræk og advarende rædsel ved grænser, i garnisoner og underlagte naboområder. De to ærkefjender, bystaterne Umma og Lagash, kom op at slås om et angreb på nogle sådanne steler (altså mere eller mindre frivillige, nedfældede og kopierede kollektive overenskomster) indgriflet på lertavler. En sådan billedødelæggelse kaldes traditionelt ikonoklast, og i det omtalte eksempel drejede det sig om et opgør omkring kontrol med de vand- altså livgivende kanaler omkring de to byer. Desværre virkede soldaternes effektivitet så godt, at forskningen - jævnfør for eksempel Barrelet og Frankfort i bibliografien - stadig mangler vitale dele af teksten, som kun findes i småstumper rundt omkring. Generel enighed hersker der om; at de brutale begivenheder og store krigsdåd beskrevet på ægyptiske og assyriske sejrstavler overdriver for at virke skræmmende: dels på grund af kongernes selvglæde og misbrug af skriftens magt, dels som magisk afværgning, eller afskrækning af eventuelle fjender.

[iii]. Bronzealderforskeren Søren Nancke-Krogh, som har udført en stor del af det omtalte forskningsarbejde, konkluderer i sin bog "Søfolk og kentaurer" (ibid p. 13):

"... alt tyder på, at grebtungesværdene opstod som en hjemlig form i Sydskandinavien allerede i midten af ældre bronze-alder, ca. 1600-1400 f.Kr. ..." .

Langs åer, floder og fjorde hentede bronzealderens metalkøbmænds kanoer smelteklare råvarer til de skandinaviske fin-smedes verdensanerkendte kunst.

[iv]. Den overalt i østen og vesten normalt udbredte idé: at Kali-yuga perioden: med grå materialisme, vold og sammenfald af menneskelige værdier og åndelige sandheder, skulle fortsætte i mere end 400.000 solår, udgør en fejltagelse og en af de alvorligste barrierer for udbredelse af et globalt velfærdssamfund, idet tæt ved en tredjedel af klodens befolkning stadig tror på denne vildfarelse! Sri Swami Yukteswar beviste allerede i slutningen af sidste århundrede ("The Holy Science" (: "Kaivalya Darsanam" p. 13)); at det drejer sig om grove misfortolkning og fejlberegninger. Den korrekte periode for denne kolde, golde tid udgjorde kun 1200 solår, og Kali-yuga-perioden udfoldelses, efter Yukteswars beregninger, fra år 399 til år 1599, som det ses af fremskridtet de sidste fire århundreder. Kali-yuga-tiden udløb og med den middelalderens kristne årtusinderige. I 1599 indledtes den aktuelle Dwapara-yuga ("Den gyldne tidsalder"). Yukteswar skrev i 1894 i anledning af, at de første 200 år af den nye yuga stod afviklet tilfredsstillende. Kali-yugas sidste krampetrækninger omfattede, som alle véd, jo blandt andet hekseforfølgelser, forfølgelser af videnskaben og så videre.

Selv om Swami Sri Yukteswar regnedes og stadig regnes for en af Indiens helligste mænd, findes der desværre også stadig en populær misopfattelse i såvel østen som vesten; af at end stadig råder den uendeligt grumme Kali-yuga. Sri Yukteswar kendes mest i vesten for sit billede på forsiden af det, i perioden før det præteknologiske gennembrud, så såre velkendte rockorkester the Beatles, og deres mest populære album, "Sgt. Pepper's Lonely Hearts Club Band", hvor han ses som den allerførste person i øverste venstre hjørne læseretningen, efterfulgt af den vestlige gentlemanprofet, Aleister Crowley (se eventuelt fodnoten (II.20)), som 10 år efter Yukteswars skrift indledte endnu en ny tidsperiode i Dwapara-yuga fra Cairo i Ægypten. Også Mayaindianernes berømte Tzolkin kalender registrerede disse cykliske svingninger. Mange millioner mennesker i vesten afventer spændte året 2012, hvor den aktuelle periode udløber over alle begyndelser og står i fuldt flor, samtidigt med at Mayafolkets berømte kalender, efter mere end 5.000 år, når tilbage til sit nulpunkt. - Hvor irrelevant denne indsigt end synes fra et praktisk teknologisk univers, findes sådanne informationer og spekulationer blandt menneskehedens ældste arvegods og har stor magt over sindene også i dag og i morgen.

[TOP]