2.2.b. Ungdomslitterære utopier fra 1970'erne og 1980'erne

Inden teksten forlader denne litterært analyserende første halvdel af kapitel 2, vil den kort undersøge og give nogle bud på den litterære fiktion skabt i perioden: nærmere bestemt børns og ungdoms science-fiction, der dels kan betragtes som retningsangivende for, hvad voksne bevidstheds- og kulturproducenter har loddet dybt i ungdommens hav af teknologiske interesser, dels kan anskues som eksempler på, hvad samme producenter motiverer kommende generationer til og med.

Når der tages udgangspunkt i børne- og ungdomsbøger og ikke i voksenlitteratur skyldes det hovedsageligt ovenstående præcisering af de socialisationsbetingende faktorer, _a dels det kvalitets- og overlevelsesproblem aktuel voksenlitteratur altid står overfor, dels at den litteratur de unge - i dagenes evigt genkomne "i dag" altså til enhver tid - læsere i ganske høj grad kan siges at danne deres beslutningsgrundlag og deres fantasibank i realiseringen af morgendagens utopier (som søgt vist med Huxley og Orwell i foregående afsnit).

Som det vil fremgå, synes megen af den angst og deraf følgende forsigtighed, som voksne teknologer og fremtidsforskere i det præteknologiske tidsrum finder fornøden, latterlig og delvis uforståelig for de unge, som skal overtage verden i næste århundrede.

Indledningsvis kan det fastholdes; at ungdoms science-fiction-litteraturen generelt i 1970'erne og 1980'erne, synes præget af to hovedtendenser med hver to undergrupper:

A. Den første tendens: rumæventyret;
-: de flyvende tallerkner, rumfartøjernes fantastiske verden, rummets erobring, mysterier i kosmos

A.1. undergrupper:
 jorden, dens mennesker og deres enlige erobring, organisering af/i rummet

A.2. undergruppe:
samme jord og dens mennesker men også som andre planeter og deres væsner, samt disses eventuelle kontakt: kamp/fred og så videre

B. Den anden tendens: katastrofeeventyret
-: atomkrig, forurening, viral masseinfektion, invasion fra rummet eller lignende skaber nye forhold for menneskeheden

B.1. undergrupper:
 pionersamfund der kæmper sig frem til en ny verdensorden, utopier hvor dannelsen af en bedre verden beskrives

B.2. undergrupper:
 ruin-samfund, undergangsverdener sunket ned i dyb overtro, diktatur eller andet

At blandingsformer af disse to hovedtendenser og deres undergrupper oftere synes hovedreglen end undtagelsen, bør bemærkes, dog forekommer det generelt gældende, at én af grupperne vil dominere, og at tilstanden "dårligt" ofte forvandles til "godt" ved hovedpersonernes handlinger i romanerne.

Som en out-sider-gruppe, på vej frem i 1980'erne, må endeligt dimensionseventyret nævnes. Her fortælles om parallelle universer, tidsmaskiner og lignende multiverselle virkelighedsopfattelser. _a

[TOP]

2.2.b1 Ungdoms Sci-Fi fra 1980'erne

En kvalitets ungdoms-science-fiction-serie i 1980'ernes Danmark - med gode oversatte samt også danske versioner af alle disse varianter - hed "Mizar-serien" (se i øvrigt oversigten i bibliografien.).

Efter således at have præciseret området, vil teksten kort fastholde nogle af disse eventyrs "magiske rekvisitter" _b (som det hedder i eventyrforskningen) inden den belyser nogle bud på nyere problemløsninger - af de fra Huxley- og Orwell-analyserne behandlede problematikke - samt den overordnede teknologiske samfundsmæssige mulige konsekvens.

De magiske rekvisitter kalder eventyrforskningen altså, de genstande ved hvilke helten eller handlingens skæbne og forløb afgøres. Den magiske ring der skaber usynlighed, syvmilestøvlerne, eller, i det sene kunsteventyr: pløret, træskoen og den døde krage, som får den mugne prinsesse til at sprække af grin (æventyret om 'Klodshans').

I det moderne 1970'er- og 1980'er-aktuelle børne- og ungdoms science-fiction-eventyr optræder de følgende principielle magiske rekvisitter:

1.          Rumskibet (oftest med højteknologiske supervåben)
2.          Robotten (oftest menneskelig)
3.          Datamaten (eller en lignende forunderlig teknologisk genstand)
4.          (Oftest i en kombination af 2 og 3) Videnskaben
5.           En metafysisk _a dimension (Ikke selvskreven men ofte forekommende)

Om 4 kan det resumarisk bemærkes; at videnskaben gerne indgår i en ret abstrakt definition end igen gerne af naturvidenskabelig eller teknisk art, og ofte (hvis den fremstilles som "god") repræsenteret ved forældregenerationen eller "voksne" beskyttere.

Hvis teksten her kort henviser til den absolut mest udbredte ungdoms science-fiction filmserie i den præteknologiske gennembrudsperiode: "Star-Wars", vil læserforståelsen se alle ingredienserne til stede i et rumæventyr af anden undergruppe:

Rumskibet "Tusindårsfalken", den menneskelige robot: "Setrepeo", den lille bibbende datamatiske komputer: "R2"/Erto-deto", højteknologisk videnskab så det batter og den mystiske, metafysiske "kraft" samt dens "Jedi-Ridderorden".

Uden om disse komponenter udspilles så en ganske traditionel (og meget typisk massekommunikationsamerikansk) historie om de onde og godes kamp, helt- og heltindekærlighed og så videre.

I Mizar-serien findes denne sidste stærkt forenklede drivkraft i handlingerne erstattet med den type psykologiske, teknologiske og samfundsmæssige problemstillinger, der fik bibliotekarer og børnebogsfolk i 1980'ernes Danmark til at kalde denne series forskellige bind for "kvalitet".

Men de indeholdte magiske rekvisitter fremstår som stort set de samme (om end de metafysiske kræfter ofte dæmpes ned eller står i tyranners tjeneste som humbug).

Teksten vil nu først vende tilbage til problemstillingen fra "Fagre nye verden", altså primært foster- og genmanipulation og de dermed følgende teknikker.

[TOP]

2.2.b2 Monica Huges - retten til forskellighed? 

Mizarseriens betydeligste forfatter, Monica Huges, giver en noget anden og mere nuanceret stillingtagen eller rettere mulighed for samme, end Huxley og de i det præteknologiske gennembrud autoriserede eksperter tillod.

Huges' "Isis"-triologi forudsætter, at menneskeheden påbegynder den interstellare kolonisering, _a under rimeligt svære forhold, hvor der ikke kan tages teknologisk højde for tidsfaktoren over de store afstande. -: Kolonisterne ender derfor "alene i rummet", med kun sjældne besøg og uden to-vejs kommunikation i samme tidsenhed med deres hjembase, Jorden.

"Isis-bøgerne" hører altså til den første hovedgruppe "rumeventyr" nærmere bestemt primært til den første undergruppe, som beskæftiger sig med mennesket alene i rummet:

Bjergplaneten Isis hører ikke til de bedst egnede, dens sol afgiver blandt andet for stærkt ultraviolet lys, iltindholdet i luften måles kun menneskevenligt i dalene, som med mellemrum hærges af storme.

Planeten findes dog anvendelig, og "Rumtjenesten" udsender en mindre ekspedition, der opbygger en datameldingscentral og efterlader et forskerægtepar, som skal foretage undersøgelser og dagligt sende data tilbage til jorden hjulpet af en robot.

Under en af stormene omkommer ægteparret, og moderen overlader døende sit nyfødte spædbarn i robottens varetægt, under et løfte om at denne vil gøre alt for at hjælpe barnet.

"Pigen på Isis" (første binds titel) vokser nu op i en lykkelig tilværelse med sin "Vogter", og harmonien brydes først, da hun når puberteten og den første rumskibsladning kolonister indfinder sig.

Problemerne skyldes, at pigen ikke ligner de andre. Robotten har taget sit løfte til den døende moder så bogstaveligt, at den via genmanipulation (og andet) har givet hende en læder- eller slangeagtig hud, modstandsdygtig overfor den ultraviolette stråling, endvidere har den fremdyrket et ekstra sæt beskyttende øjenlåg, og har udvidet brystkasse og næsebor, så hun kan klare bjergluften.

Bogens konflikstof afvikles nu omkring kolonisternes afsky for og betagelse af dette "monster", denne "eksotiske skønhed".

For fuldstændighedens skyld skal det anføres, at konflikten ikke løses, det vil sige gensidig accept udebliver og kolonisterne glider som følge heraf ned på et ikke-teknologisk agrarstade. _a mens pigen og robotten forsvinder til en anden dal og i de følgende bind af serien fremstilles som mytologiseret til "Den skinnende Vogter" (god/liv: robotten) og "Den Hæslige" (ond/død: pigen).

Receptionsæstetisk _b synes der ingen tvivl om, hvor sympatien ligger hos læseren, om end Monica Huges værdsættes som en nuanceret og psykologisk fortæller, fremstår pigen som: stærk, god, egnet og teknologisk, mens kolonisterne synes svage, onde, uegnede og primitive.

Hvis man skulle gribe tilbage til debatten fra 1980'erne (omtalt omstående) synes moralen; at "ikke alt der kan gøres bør gøres", men at der kan forekomme grunde til at gøre det alligevel.

Det principielle problemfelt i "1984" opfattes som overvågningen, og alene på grund af, at der her skrives om børne- og ungdomsbøger - altså om stof til pubertetsudviklingens forældreautoritetskriser _c - findes der utallige eksempler på netop denne problematik, især i de bøger som beskæftiger sig med katastrofer og overlevelse efter samme.

[TOP]

2.2.b3 Kampen for en bedre verden i ruinen af den tabte

Teksten vil kort omtale to eksempler: dels Monica Huges' "Plan 80", dels John Christophers "Sværd"-triologi.

I "Plan 80" findes der i høj grad beskrevet et konglomerat _a af "Fagre nye verden" og "1984". Efter tiltagende forurening må menneskene flytte under jorden i kæmpebyer på forskellige "planer". Nederst bor lusebefængte analfabeter, der indoktrineres via komputerindlæring og overvåges af kameraer, som sender til skærme, hvor vagtsomme kontrollører holder øje med denne gas-bedøvede eller rettere -sløvede befolkning. Øverst - under store panserglasbobler - befinder de priviligerede sig; de kan læse, spiser ikke syntetiske fødevarer, beskrives som venlige og går rundt i en evigt lyksagelig gasrus. Udenfor boblerne lever dels dyriske mutanter, dels spredte ikke særligt teknologiske agrarsamfund, som leverer fødevarer til byerne, men ellers opretholder en ret fri status, idet ingen under eller over jorden (men stadig under en boble), tror på rygterne om at de eksisterer (lidt som med "de vilde" i "Fagre ny verden").

Indoktrineringen beskrives således som fuldstændigt gennemført; -: om end der findes helt forskellige programmer til hvert enkelt plan, findes der ingen som kender hele sandheden.

Historien går nu om en dreng, som ved et uheld kommer fra landdistriktets relative frihed på en automatisk transporttogvogn ind i byen, og straks anbringes på de lavere planer, hvor han betragtes som tosse og udsættes for hjernevask. Bogens egentlige hovedperson, en pige, som har lært at læse af en gammel kone, der har tiltusket sig en bog fundet i en skraldebunke, slutter venskab med drengen, og da hun fra bogen ved; at der må findes en verden udenfor, tror hun på drengens historier, så sammen prøver de at flygte.

Det lykkes dem at komme fra de lavereliggende planer til de højere, i kraft af at de kan læse advarselsskiltene og brugsanvisningerne ved sikkerhedsdørene, og det altregistrerende politi og dets udbredte net af spioner, lader dem slippe udenfor boblen, i sikker vished om at de derved vil bukke under.

Så vidt historien i hovedtræk. - Det kan synes som om Monica Huges' morale her ligger pænt i forlængelse af såvel Orwells som Huxleys, idet det indses; at kun i kraft af viden afstedkommes frelsen.

Der findes dog den ret så afgørende og uhyggeligt aktuelle forskel, at i dette værk får "samfundet" ikke noget talerør, ved hvilket de magtmæssige misbrug retfærdiggøres udfra en "fornuft"-betonet ideologi (jævnfør såvel hovedpersonen Winstons oprør/straf/erkendelse i "1984" og samtalen mellem "den vilde" og præsident Mustapha Mond sidst i "Fagre nye verden".).

Tværtimod tegnes det klart; at selve systemet har taget magten i "Plan 80", at den overordnede styring fremtræder som én stor iterativ tilbagekobling _b mellem data- og kontrolsystemer, som ingen har hverken fuld indsigt eller kontrol i og med.

Dette problem beskrives som, eller kan vel beskrives som, informationssamfundets akilleshæl _a - og problematikken kan formuleres forskudt: fra undertrykkelse af viden - via opnåelse af viden - til grunden til undertrykkelsen; og nu i Huges' utopiske fantasi: fra undertrykkelse af viden - via opnåelse af viden - på grund af undertrykkelsens uvidenhed og inkompetence - til relativ frihed.

[TOP]

2.2.b4 Verdensfrelse og teknologiens genkomst

I John Christophers "Sværd"-triologi, (:"Tronfølgeren", "De brændende bjerge", og "Åndernes sværd") har jordskælv og naturkatastrofer ødelagt det sårbare teknologiske samfund. Det drejer sig altså om et katastrofeæventyr og af første positive undergruppe (jævnfør opdelingen ovenfor). England står tilbage på et feudalt bystatsniveau, staternes hovedbeskæftigelse: sommerkrige, som afsluttes med køb af fred.

Verden beskrives befolket med mutanter, både blandt mennesker ("pariaer" behandlet som slaver) og dyr, som udryddes og destrueres. En dværgrace har udviklet sig og udgør den nye håndværkerklasse. Sammen med - eller nærmest over den herskende adel - står et druideagtigt præsteskab. Religionen beskrives som en art forfædretilbedelse via åndemanende seancer, _b spådomme og lignende middelalderlig magi.

Det fremgår; at præsterne planlægger at gensamle riget og at genskabe den teknologiske kultur. Bogens hovedperson udses til at spille den nye Alexanders rolle (altså ligesom oldtidens verdenserobrer Alexander den Store), og intrigerne _a i de tre bind udspilles nu omkring hans forskellige brydninger, efterhånden som denne rolle går op for eller i ham.

Det viser sig, at "druidernes" magt skabes med fup og svindel baseret på anvendelse af den forsvundne (og af druiderne selv forbudte) mekaniske teknologi, og i den fint nuancerede psykologi diskuteres nu mange principielle forhold; blandt andet ridderskabsidealer overfor teknologiske udryddelsesvåben og blandt andet også menneskeværd overfor eller hinsides forskelligheder.

Da det nemlig lykkes bogens hovedperson at forcere de "brændende bjerge", møder han en anden bystat, hvor man tillader at spise kød fra muterede dyr og hvor "pariaerne" (altså de muterede mennesker) kan opnå høje sociale positioner i kraft af åndsevner og initiativ.

Med henvisning til gensplejsningsproblematikken, gives der her stof til en diskussion, om ikke også bevidste forældre til positive mutanter bør have en ret til at vælge for deres børn og se samme børn som vellykkede samfundsborgere. Tendensen i det teknologiske gennembruds periode gik imod, at fosterundersøgelser, som viste dybt alvorlige defekter i fetus altså fosteret, ganske ofte førte til omgående provokeret abort.

Den afgørende problematik i denne serie udgør dog intelligentsiaens altså de videndes ret til at tilbage- og hemmeligholde indsigter og at bruge propagandaløgne, med det formål til enhver tid at kunne beherske den brede befolkning overlegent, og under henvisning til en plan for almenvældets bedste.

Dette fremstilles som hovedpersonens problem, og først trængt af sine fjender, bryder han ridderskabets love og tager maskinpistolen i grusom anvendelse.

Moralen gives ikke entydig, hovedpersonen fremstår på dette sted i trilogien ret så usympatisk, handlingernes konsekvens driver ham til et uundgåeligt valg.

Overføres problemstilligen til den aktuelle situation under den præteknologiske gennembrudsperiode kan det fastholdes, at det må fremstå som forskernes pligt; at for eksempel slå alarm, når de opdager at miljø- og kulturforureningen kan kaldes faretruende, men hvad bør de gøre, hvis de for eksempel ved 1/3 af befolkningen dødsmærket efter et reaktoruheld på et atomkraftværk?

Problemstillingen fremstår på dette niveau; som at man intet kan gøre, og at konkret viderebragt viden vil kunne skabe jammer og almen panik.

[TOP]

2.2.b5 UFO-bølgerne og science-fiction under præteknologien

Afsluttende kunne man fastholde netop denne problemstilling med hovedtemaet i science-fiction-rum-æventyret, nemlig de populært kaldet: "flyvende tallerkner" rumskibene.

Mens menneskeheden selv gør sine første famlende forsøg i rummet, har man siden sidste verdenskrig oplevet en sand epidemisk _a rapporteren om nærkontakter af alle grader med disse rumskibe og deres besætninger (som teksten igen vil behandle i en senere slutnote).

Den saglige videnskab kan, med henvisning til Drakes ligning [i] ikke udelukke ekstraterrestrisk liv, altså liv udenfor denne klode, om end mulighederne for kontakt i følge beregninger efter denne ligning forekommer meget små, ligesom resultaterne efter mere end 30 års intensiv lytning.

I lighed med de i dette afsnit indledende bestemmelser for litterær gestaltning , virker det typisk; at de første tallerkenrapporter i høj grad afspejler det "nye", "spændende" for netop den tid; og denne "forskning" findes i 1980'erne typisk rettet mod hjerne-, søvn- og drømmeforskningen, mens den i 1990'erne har antaget en ganske anden fremtrædelse (jævnfør senere slutnote som netop henvist ovenfor).

En dansk variant af denne 1980'er fascination solgtes som "På sporet af ufonauten" af Åge Skjelborg, en bog hvor ufoerne og deres besætninger (: "ufonauter") ligestilles med middelalderens ukendte væsner: åmanden, nisserne og lignende. Denne teoris fadder, Jacques Vallee, hørte - under hele det præteknologiske gennembrud - til blandt de officielle tallerkeneksperter, som staterne og øvrighederne konsulterede og alle parter respekterede. Hans mest interessante teori i 1970'erne og 1980'erne hedder dog "The Great Hoax" ("Det store fupnummer"). (Se især bibliografiens "Messengers of deception" (: svindelbudbringere) og de senere reviderede bemærkninger efter begyndelsen af 1990'erne). Teoriens ophavsmand støtter sig især til det faktum: at de "bedste" i betydningen mest veldokumenterede, rapporter udgår fra militæret selv og siden blev gjort uaktuelle og latterlige af medierne. et faktum der holdt sig langt ind i det nye årtusinde, senest ved den nyeste bølge af "informationer" i begyndelsen af 2020erne. 

Det væsentlige her: at stille denne teori i forlængelse af diskussionen om intelligentsiaens ansvar i forvaltning og formidling af konkret viden:

 Det korte af det lange: efter verdenskrigene synes de uidentificerede flyvende objekter (UFO'er) zoomet fra den litterære fiktion og ind i folketroens "faction", og i science-fiction-litteraturen tages skridtet fuldt ud.

"Fjendetænkningens" sørgelige resultat: at gode hjerner og værdier spildes på militær oprustning, dog har teknologiforherligelsen og -begejstringen for "fremskridtet" - i såvel militæret, som i tallerkenkredse, som i science-fiction-litteraturens læsere - nogle tro støtter, hvis indflydelse på almenheden ikke bør undervurderes, og som heller ikke blev undervurderet af filmindustrien, der i 1980'erne lavede mange kassesucceser med science-fiction-æventyr, hvoraf "Nærkontakt af tredie grad", "E.T." og den omtalte serie "Star Wars"-film opnåede nærmest kultisk status. Alle tre rumæventyr overvejende af anden undergruppe (jævnfør opdelingen ovenfor).

De svar på afstandsproblemerne i det kolonorme _b kosmos, ja alle de problemer som den underbemidlede og -bemandede rumforskning officielt mangler under hele det præteknologiske gennembrud, kendte ethvert barn i 1980'erne mindst ti versioner af: de- og rematerialisering, hyperrum, rejser over tiden og tankens hastighed og så videre og så videre.

Hvis man sammenholder disse pointer med de indledende bestemmelser om, at god utopiskt fabulerende altså fantasifuldt fortællende science-fiction-litteratur:

1. forstår hvad der egentligt sker og hvor det bærer hen

2. formår at udtrykke dette "noget" på en velformuleret og realistisk facon

3. evner at anbringe mennesket - og dermed alment menneskeligt konfliktstof - i denne realistiske formulering af den gærende udvikling;

- ja, så hører den  interplanetære siden den interstellare rumflyvning med til de næste 50 - 100 års teknologiske samfundsudvikling. (Dette eller det andet alternativ (jævnfør ovenstående): katastrofen.).

Og hvis der ikke findes en alvorlig diskrepans _a mellem den kreative fantasi og virkeligheden, må tekstmæssigheden fastholde; at denne teknologiske samfundsudvikling stadig, selv efter det præteknologiske gennembrud fra 1976-1996 står overfor sine mest grundlæggende og grundvidenskabelige gennembrud, før fiktion bare nærmer sig grundliggende "faktion".

[TOP]

     a socialisationsbetingende faktorer: efter latin socius: kammerat, forbundsfælle. Socialisering danner i pædagogik den betydning; at et individ gennem sin opdragelsesproces bringes til at blive et socialt individ, en god samfundsborger, gennem sin socialisering, som omfatter skolegang, fritidsinteresser, hjemmeliv og så videre. Socialisationsbetingende faktorer altså: de faktorer som betinger, afstedkommer denne skoling til samfundet her altså ungdomsbøger.

     a multiverselle virkelighedsopfattelser: ordet "multivers" dannes som modsætning til ordet "univers" efter latin unus vertere: én vende, altså oprindeligt vendt mod ét punkt, sammenfattet i én helhed. Ordet "multivers" bliver da efter latin multi vertere: mange vende, altså vendt mod mange punkter, sammenfattet i en flerhed. Multiversel altså: ideen, efter de teoretiske fysikere J.A. Wheeler og Hugh Everett (se eventuelt boglisten), om parallelle dimensioner eller mange universer som tilsammen danner: "multiverset".

     b magiske rekvisitter: en litteraturvidenskabelig term der dækker de fabelagtige genstande og redskaber som gør æventyrfortryllelsesfantasien mulig: kattens støvler i "Den bestøvlede kat", det magiske sværd i "Skirnirs færd" og så videre.

     a metafysisk: efter græsk meta ta fysika: det som følger efter fysikken. Metafysik altså: generelt det som ligger ud over hvad fysikken og dialektikken kan måle, veje og beskrive. Blandt materialister (for eksempel marxister): et skældsord for spekulative tossers tanker, blandt spiritualister: det område hvor kun den højere, åndelige indsigt finder forstand.

     a interstellare kolonisering: efter latin inter stella: mellem stjerne, altså mellem stjernerne i verdensrummet, modsat "interplanetare": mellem planeterne i solsystemet. Og efter latin colere: at dyrke, som danner ordet koloni der altså: anvendes om en stats underlæggelse og opdyrkning af fremmede områder, rumkolonisering altså: underlæggelse af nye områder i det foreliggende solsystem (interplanetært) eller i fjerne solsystemer (interstellart). Hvor den interplanetare kolonisering synes fuldt ud mulig ved udløbet af det præteknologiske gennembrud, står det dårligere til med den interstellare, hvilket teksten kommer tilbage til her og i kapitel 3.

     a ikke-teknologisk agrarstade: efter latin ager: mark. Ordet agrar angiver landbrug, landvæsen og lignende. Kolonisternes samfund bliver altså til den type præteknologiske organiseringer, jorden (vesten) kendte før reformationen og renæssancen.

     b receptionsæstetisk: receptionsæstetikken efter latin: re capere: gen tage. At optage, modtage eller forstå. Og efter græsk aisthanesthai: sanse, fornemme. Æstetik heraf: læren om kunstens væsen, dens forhold, teori og praksis på alle måder. Receptionsæstetik altså: en litteraturvidenskabelig fagterm, som især dækker over undersøgelser af, hvordan kunsten opfattes, hvordan budskabet forplantes, og hvilke virkemidler som bedst fremkalder hvilke oplevelser hos modtageren (: recipienten).

     c pubertetsudviklingens forældreautoritetskriser: Det psykologiske postulat: at børn i løbet af deres socialisering får brug for at afgrænse sig fra de forældre, som de ubevidst har efterlignet, indtil de nåede puberteten (altså den periode hvor de bliver kønsmodne, efter latin pubes: mandbar, kønsbehåring,) og derefter selv skal til at danne sig en grundholdning som voksen. "Pubertetskrisen" kan, hvis den ikke afvikles harmonisk, i følge denne teori, skabe mange problemer mellem generationerne og for samfundet.

     a konglomerat: efter latin con glomus: sammen klump, sammensat.  Anvendes i geologien om sammenpressede stenarter og i overført betydning om en blanding af uensartede elementer.

     b iterativ tilbagekobling: efter latin iterum: igen, heraf iterativ: gentaget, tilbagevendende. I kybernetisk logik den lille tilbagevendende afvigelse som efterhånden forandrer det samlede billede. Iterativ tilbagekobling altså: det fænomen at data-flow i stedet for at flyde lindt fra sted til sted, igen og igen blot sendes tilbage til udgangspunktet.

     a akilleshæl (achilleshæl): efter den græske sagnhelt Achilleus, gjort usårlig ved som baby at blive dybbet i en flod. Moderen holdt ham dog om fodroden, hvor Achillessenen, som forbinder læg med hæl, sidder, og netop på dette sted blev helten da sårbar. Achillessenen: en af de sener som man overskar, for at sikre sig, at slaver ikke kunne flygte til fods. Anvendes overført om det punkt, hvor noget ellers stærkt og levende kan gøres svagt og døende.

     b seancer: efter latin sedere: sidde. Anvendes om modeller som "sidder" for en kunstner, om møder hvor man "sidder ved forhandlingsbordet" og om åndemaningsritualer, hvor en synsk person "sidder", som bindeled mellem den fysiske og metafysiske dimension.

     a epidemisk: efter græsk epi demos: ud over folket. Heraf en smitsom sygdom som spreder sig hastigt såkaldt "farsot". I overført forstand epidemisk: noget man ser på med bekymring, som spreder sig med foruroligende hast.

     b kolonorme: hjemmestrikket ord, sammensat af kolosal, efter græsk kolossos: en kæmpestatue på øen Rhodos. En kolos betyder almindeligvis: noget tilsyneladende stærkt dog faktisk svagt, mens ordet kolosal, blot betyder: kæmpemæssig stor. Og af enorm efter latin ex norma: ud over reglen. Unormalt stort. Kolonorme altså: noget ufatteligt stort så som vi i 1996 stadig opfatter kosmos omkring kloden, solsystemet, galaksen, metagalaksen og så videre.

     a diskrepans: efter latin discrepare: lyde afvigende. Uoverensstemmelse, afvigelse.

[TOP]

[i]. Drakes ligning førte til, at det officielle USA indledte deres SETI-program (: Search for Extra-Terestrial Intelligence, altså søgning efter udenjordisk intelligens.). Startskuddet gik den 8. April 1960 og lidt over middag opfangede man faktisk - ifølge beretningerne - et signal, som dog ikke gentog sig, mens projektet, der blev kaldt OZOMA, foregik. Man søger dog stadig efter liv i rummet ved hjælp af radioastronomi.

Drakes ligning blev udformet efter at radioastronomen Frank Drake havde deltaget i et møde, hvor oplægget kom fra den kendte LSDforsker John C. Lilly ("Cyklonens centrum"), senere også kendt for sit arbejde med isolationstanke nedsænket i vand. Lilly kom dengang med det provokerende udspil, at, inden man ledte efter intelligens i rummet, skulle man søge den her på jord. Hans eksempel: delfinerne, som siden fik så stor offentlig bevågenhed, og i 1996 står som logo-dyr for Sonofon selskabet, en af de største blandt udbyderne af trådløs telefoni såkaldte "mobiltelefoner", som efter en svag start i begyndelsen af 1990'erne, for alvor slog igennem ved udløbet af det præteknologiske gennembrud.  

Efter dette møde dannede deltagerne over et glas champagne den siden så berømte "delfinklub", og i denne klub fremlagde Drake sin "ligning", som tager udgangspunkt i:

R^*    antallet af stjernedannelser om året, altså hvor mange nye stjerner som fødes

F_p    heraf uddrages den del, den fraktion, hvor nye stjernedannelser fører til dannelse af planeter, altså planetfraktalen F_p

N_e    heraf uddrages nu det antal (engelsk number) af planeter, hvor livet kan opstå engelsk evolve: altså evolveringsnummeret N_e

F_l     heraf uddrages nu den del, den fraktion, hvor livet så faktisk opstår livsfraktionen F_l

F_i     heraf uddrages igen den del, den fraktion, hvor livet så udvikler sig til intelligent liv, intelligensfraktionen F_i

F_c    heraf uddrages den del, den fraktion, hvor det intelligente liv udvikler ideen om interstellar kommunikation engelsk communication, kommunikationsfraktionen F_c

L      den sidste faktor angår den forventede levetid for en kultur, som har udviklet mulighed for interstellar kommunikation, livstidsforventningen L  

Frank Drakes ligning altså: N = R^* F_p N_e F_l F_i F_c L

-: Antallet af mulige civilisationer i rummet fremgår af det antal stjerner, som fødes årligt, heraf de stjerner som udvikler planeter, heraf de planeter som kan udvikle liv, heraf de planeter som udvikler liv, heraf de planeter som udvikler intelligent liv, heraf så de planeter hvor intelligent liv begynder på interstellar kommunikation, heraf endelig livstiden for de planeter som foretager interstellar kommunikation.  

Inden for SETIforskningen har man siden søgt at revidere teorien, David Brin, som både underviser i fysik på universitetsplan og kendes som prisbelønnet science-fiction forfatter, har foreslået følgende uddybninger:

V    en hastighedsfaktor ved hvilken teknologisk kultur spreder sig i rummet efter det engelske velocity altså velocitets- eller vækstfaktoren V

L₂  en langlivsfaktor: den periode et rumekspanderende folks radioinstallationer og alle andre apparater anvendes, inden kulturen går i sig selv, forandres eller forsvinder fra stedet. Denne faktor kaldes langlivsfaktor 2 L₂

A    Endelig fremhæver Brin så en A-faktor efter de to engelske ord approach/avoidance: tilnærmelse eller forholden sig og undgåelse, som indebærer at man måske ikke forholder sig realistisk, ikke opfanger signaler som intelligent liv udsender, måske ikke indser at kometer og måner kan bebos, altså, at væsener kan leve under helt andre forhold end man kunne forestille sig. Altså en A-faktor, A

Hele formlen bliver så: N = R^* F_p N_e F_l F_i F_c L V L₂ A  

Man kunne måske - i al beskedenhed - tilføje Drakes og Brins ligning fire yderligere faktorer:

P   heraf den faktor hvori sandsynligheden, engelsk: possibility for at kommunikation afsendes og modtages. Inklusiv de tre reduktioner Brins faktorer V, L₂ og A omfatter, altså den hast hvormed man løser problemet med kommunikation og rejse i rummets tider, hvor længe man lever og sender hvorfra og hvem man sender til. I 1960'erne forestillede man sig enten et signal sendt af sted en gang, som vi så tilfældigvis opfatter, eller et signal i en uendelig gentagen serie, sendt fra en fast position, som vedblev med at sende samme signal igen og igen. Altså muligheds-, possibilitetsfaktoren P

P₂  heraf en faktor efter det engelske permission også et dansk fremmedord for tilladelse. Permissioner kunne omfatte spørgsmålet om hvem som har bukserne på: en art intergalaksiske regering eller styrelse, vedtagne "naturlove" mellem intelligente væsener med interstellar kommunikation, samme type godkendelse som radioamatører får i vores verden: en kollektiv bevidst og underbevidst accept af fænomenet som gør det virkeligt, permissionsfaktoren P₂

W_h heraf den faktor som angiver viljen engelsk willingness til at kommunikere, altså en vilje til at kommunikere, nu man behersker F_c, heri såvel viljen til at kommunikere med mennesker, at lade dem kommunikere med andre, fuldstændigt som med en komputer der søger at komme ind på et netværk ved at lede efter signaler og at sende signaler med sin kommunikationssport eventuelt rundt om en beskyttende såkaldt "ildmur" (:firewall). Den anden faktor omkring viljen til at kommunikere beskriver den menneskelige faktor, efter engelsk human altså viljen til ville kommunikere med mennesker W_h

S_k  Endelig den faktor hvor de to kommunikerende parter synkroniseres og kalibreres, altså at der i kommunikationssituationen findes en tidsmæssig overensstemmelse, i det mindste en faktor hvor synkroniseringen omfatter årtusinder mellem afsendelse og modtagelse (det store problem i L₂). Og synkroniseringen betinges så af, at de til kommunikationen valgte apparater og deres sende- og modtagefrekvenser kalibreres, det vil skrive bringes i målermæssig, funktionel sammenhæng, opnår samme kaliber: maskinerne, terminalerne skal altså indstilles, når de fungerer i samtid: synkroniseringskalibreringen S_k

Så i denne version lyder Drake-formularen altså: sandsynligheden for at der findes jordlignende kloder eller livszoner i universet, hvis folk kan kommunikere med jordboere: (N) = årligt antal nyfødte stjerner (R^*), hvoraf de stjerner som danner planeter (F_p), hvoraf igen det antal planeter i systemet hvor liv kan opstå (N_e), hvoraf igen de planeter hvor livet så faktisk opstår (F_l), hvoraf igen de planeter hvor livet udvikler sig til intelligent liv (hvad dét så end betyder) (F_i), hvoraf igen de planeter hvor intelligent liv har ideer om radiokommunikation med intelligent liv på andre planeter i andre solsystemer (F_c), heraf igen levetiden for de planeter som forsøger og opretholder interstellar kommunikation (L). Heraf så igen den hast hvormed en planet, som forsøger interstellar kommunikation, udvikler sin teknologi og finder effektive kommunikationsmidler i sin ekspansionsfase (V), heraf så igen den forventede levetid for sådanne kulturer, som for en tid søger og sender signaler til ikke interstellare kulturer (L₂), heraf igen så den del, hvor de rette metoder fører til at man overhovedet finder nogle at kommunikere med (A). Dertil altså også den del af sådanne kommunikationer, som sandsynligvis kommer her forbi, når vi lytter, de mulige sendere, signaler og modtagelser på jorden (P₁), hvoraf igen kun de sendere og signaler som kan tillades, som svarer til vort verdensbillede (P₂), heraf da så den del som ønsker at kommunikere med mennesker (W_h), heraf igen da endelig den faktor som indebærer at kommunikationsterminalerne indgår i samme tidsenhed og endelig indstilles til at kommunikere: Synkroniseringskalibreringen (Sk). Drake og Brin kan begge findes i Ben Bova (se eventuelt også i bibliografien under Edward Ashpole - Også Internettet har gode SETI/CETI (: Communication with Extra-Terrestrial Intelligence, altså: kommunikation med udenjordisk intelligens) sider og steder for den særligt interesserede).

[TOP]