Kapitel 2 Det teknologiske samfund og utopier om samme

2.2. Den litterære utopi

Inden den egentlige gennemgang af de teoretiske kilder fra 1980'er perioden og deres bud på et fremtidigt højteknologisk samfund, vil teksten altså kort gøre nogle overvejelse over den litterære fiktion og dens gennemslag, det vil sige over hvilke konsekvenser man kan iagttage udfra de litterære fiktioners indflydelse på den kulturelle offentlighed, samt (ikke mindst) hvad i de litterære fiktioner, der har haft og stadig har realistisk præg.

En generel iagttagelser kan i korthed formuleres: Det til enhver tid "nye", "spændende", det der beskæftiger videnskabelig offentlighed og som kræver resurser af økonomisk og arbejdsmæssig art: dette "uvirkelige" på grænsen mellem realitet og fantasi vil immer og altid udgøre det fængslende baggrundsstof for den litterære "videnskabelige", "fantastiske" utopiske fiktion.

På grænsen mellem bevidsthedens forklaringstærskel og førbevidsthedens famlende udtrykssøgning gestaltes _a den litterære fiktion.

Kendetegnet på den gode forfatter: at vedkommende forstår i hvert fald tre ting nemlig:

1. Hvad der egentligt sker og hvor det bærer hen.

2. Forstår at udtrykke dette "noget" på en velformuleret og realistisk facon.

3. Evner at anbringe mennesket - og dermed almentmenneskeligt konfliktstof - i denne realistiske formulering af den gryende udvikling.

To forfattere hvis litterært utopiske fiktioner i høj grad har levet op til disse tre krav: Aldous Huxley og George Orwell især i deres to science-fiction-romaner henholdsvis "Fagre nye verden" og "1984".

Der skal ikke foretages en dyberegående litterær analyse af disse to romaner, blot skal dels deres grundliggende problematik, dels dele af deres samfundssyn underkastes en kort tematisk analytisk præsentation, _a hvorefter disse problematikkers aktuelle udformninger 30-40 år senere - under det præteknologiske gennembrud - skal påpeges sammen med en antydningsvis overvejelse over, om disse værkers indeholdte moraler og advarende påpegninger kan siges at have haft indflydelse på den aktuelle debat.

[TOP]

     a gestaltes: efter tysk: gestalt: skikkelse, figur. Anvendes i psykologi om en "helhedsopfattelse" af mennesket, men også i almindelighed om noget som antager en skikkelse, altså noget som tager form. Den sidste almene betydning anvendes i teksten her.

     a tematisk analytisk præsentation: en litteraturvidenskabelig fremgangsmåde efter hvilken den analyserende fremfinder nogle tematiske størrelser i en tekst, præsenterer disse og behandler dem indgående. Den tematiske analyse ser altså bort fra værkets helhed, personerne og så videre, ser eventuelt også bort fra forfatterens hensigt med værket og forfatterens situation, og interesserer sig kun for, hvordan den givne tematiske størrelse fremtræder i værket.

  [TOP]