Kapitel 2 Det teknologiske samfund og utopier om samme

Der herskede blandt forskere i 1980'erne en bred enighed om; at samfundet "i disse år" undergik en såkaldt "teknologisk revolution".

Hermed hentydede man til, at der udvikledes en mængde forskellige nye arbejdsredskaber, hvis effekt havde en stærkt forandrende indflydelse på det sociale liv.

En populær sammenligning sammenstillede "den industrielle revolution" i især det 19. århundrede med denne "teknologiske revolution". (Se f.eks. henvisningerne under Danielsen og de forklarende fodnoter i indledningen.).

[TOP]

Industriel og teknologisk revolution

Historisk og social forskning godtgør; at den industrielle revolution - og med den indførelsen af elektricitet, dampmaskiner, automobiler, masseproduktion og så videre - betingede en lang række forandringer i hele den industrialiserede menneskeheds livssituation: fra individets status, til familie- og arbejdsliv og de statslige organiseringer.

På samme vis iagttog man nu ved indledningen til 1980'erne, og forventede i endnu højere grad, en række principielle forandringer på alle niveauer af samfundenes liv, som følge af "den teknologiske revolution" og dens "informationssamfund".

Indførelsen af såkaldt "halvlederteknik", "mikrochips", af såkaldte "formindskede kredsløb", "udgør basisbetingelserne" for denne "nye revolution", -: de anførte ord fandtes meget ofte forekommende i begyndelsen 1980'erne. Disse dengang nyligt introducerede komponenter, hvis teknik teksten her ikke nærmere skal redegøre for (se eventuelt henvisningerne: Brændgaard, AUC 1982 eller mere tidsvarende orientering), medførte en lang række af den industrielle revolutions arbejdsredskabers overflødiggørelse, andres fuldautomatisering og nye funktionsmodus uden industrialismens kæmpeforbrug af menneskelig arbejdskraft, og endelig kom dertil en lang række nye arbejdsredskaber.

Samtidigt med disse redskabsmæssige forandringer skete der en afgørende forskydning i de grundliggende produktionsværdier. Hvor industrialismen betingede et kæmpeforbrug af energi, såvel maskinelt som menneskeligt, samt et kæmpeforbrug af kapital og af råstoffer; behøvede det præteknologiske system nok stadig energi i mekanisk forstand, men udviklede i kimform, og udvikler måske siden fuldstændigt, betydeligt mere sofistikerede, altså forfinede, energiformer end olie, gas og kul _[i]; det menneskelige energiforbrug kunne teknologien i høj grad skære drastisk ned; behovet for kapitalinvesteringer kunne tvinges til et stadigt faldende niveau, og hoveddelen af de principielle råstoffer i det teknologiske materielle apparatur, fandtes rigeligt forekommende og lette at skaffe (for eksempel fremstilles "chips" overvejende af sand, se også slutnoten til foregående afsnit nummer (I.2) om komputerskrot).

Om end ovenstående afsnit kan kaldes sandheder med modifikationer, synes der en del om snakken, det korte af det lange: at de nye arbejdsredskaber dels åbnede en lang række nye muligheder, dels lukkede en lang række andre, hvoraf en del fandt kunstig opretholdelse på grund af de økonomiske politiske strukturer (for eksempel altså energiforsyningens fortsatte insistering på anvendelse af petrokemiske _a (det vil skrive: stærkt forurenende) energikilder).

Netop "at åbne og at lukke" udgjorde jo det centrale princip i "den nye teknik". Disse chips rummede mulighed for "at tænde eller at slukke": altså for at lade strøm passere eller at standse den; -: at lede eller ikke at lede, halvledere syntes sagen. _a

Denne teknificerede ja/nej-teknik, kaldet "digital" _b gjorde det muligt at slukke/tænde elektriske impulser og også at kodificere alle slags signaler.

Ja/nej, sluk/tænd 1/0 systemet bruges altså til at styre såvel energiens forskellige bølger, som de forskellige budskaber bølgerne kan bære, det matematisk-tekniske grundkoncept _c for den præteknologiske gennembrudsperiode.

Om end ovenstående udlægning også kan kaldes noget upræcis i sin metaforik, _d forekommer det centrale ord "styre" vigtigt; for nemlig styringen - ikke selve arbejdet - fremtræder som "afgørende" i den "højteknologiske æra", hvor det manuelle arbejde - lidt efter lidt - overtages af de styrede maskiners teknik.

De nødvendige forudsætninger for enhver sådan styring: viden og kontrol på to planer. Dels et primært plan: dét bygget ind i maskinernes funktionsmekanik altså den færdighedsmæssige udførselsautomatik: maskinens indlagte grundprogram - "maskinkoden", som styrer dens mekaniske komponenter; - og dels et sekundært plan: det styrende for maskinens funktionsmekanik, altså den administrative overvågningsautomatik: maskinens indlæste programmer - "software" og kørsel heraf.

[TOP]

Teknisk og sociologisk viden

Denne primært tekniske og sekundært (med en meget bred betydning af ordet) "sociologiske" viden, udgør grundelementet, råstoffet, livskraften i "den teknologiske revolution" primært: fungerende hard-ware dele, som kodes til at fungere sammen via bios _a og under "styresystemet"; _b sekundært: altså programmerne, først komputersprog, som udgør bindeleddet mellem disse to planer og hvis resultater fremtræder som: blandt andet tekstbehandling, regneark, kartoteker, kontrolteknikker, spil og så videre.

Man kan derfor hurtigt dels under- dels anerkende Bahr i diskussionen om en "mulighed for, at den proletariske og den videnskabelige intelligens kunne nærme sig hinanden" på den måde, at den hypotetiske "unge, fingernemme knallertreparatør fra arbejderklassen" (omtalt omstående (I.20f)) lige så let som sin jævnaldrende "klassefjende" c fra rigmandskvarteret, i 1990'erne med lethed samler og skiller "motherboards" med "CPU'er", "BIOS" og "RAM-kredse", "controlerkort", "harddiske", "cd-rom-drev" & "floppy-drev", "grafikkort" med "RAM", "lydkort", "skannerkort", "in- eller externe modems", "video-grabbers" "midi-grej" og hele det sæt "hard-ware" som disse komponenter ved at styre: "skærm", "komputerdel", "tastatur/keyboard", "højtalere" "skanner", "printer/plotter", "mus" og dertil alle de specifikke "drivers", (altså "styrings soft-ware"), som får maskindelene til at fungere sammen ("konvergere").

Det synes også muligt, at den samme "knallert" fra arbejderklassen kan nærme sig den videnskabelige indsigt (også "den borgerlige"), når vedkommende læser om Shuttle-teleskopet på Internettet.

- Men hvis denne tilnærmelse, denne (altså faktisk for mange socialister og for alle kommunister "uønskede") "klasseforsoning" _a tænkes fremkommet gennem "en virkelig kritik af de polit-økonomiske strukturer i de videnskabeligt-tekniske forstandsformer,", må dette fremkomme af det i 1990'erne meget tidstypiske og almindelige faktum: at begge drenge bruger ulovligt kopierede programmer i deres komputerleg, og faktisk kritisk finder det i orden, for eksempel fordi edb-firmaerne synes dem styrtende rige og alt for grådige i deres prispolitik.

Videns naturlige vækstmedium opleves i hele den præteknologiske gennembrudsperiode som fakta, data, videnskabeligt-tekniske forstandsformer det vil sige information. Uden de relevante informationer synes det hverken muligt at konstruere maskinel funktionsmekanik eller at anvende/styre samme.

Af denne grund talte man i 1980'erne og senere ikke principielt om "teknologisamfundet" i en analog til "industrisamfundet" men om "informationssamfundet"; "informatik" ikke "teknologik" udgjorde det centrale begreb.

Hvis det fremtrådte omvendt, ville der ikke kunne tales om en revolution, men kun om et nyt højere stade af den industrielle revolutions mekanistiske produktionsmåde: en evolution; forandringen ville da på én vis fremstå kun kvantitativ ikke kvalitativ.

Og netop en kvalitativ forandring fulgte i kølvandet på informationssamfundets flagskibe.

Man kunne i en forlængelse af ovenstående tale om to påfølgende bølger i dette kølvand, to bølger der i høj grad slår ind over den samfundsmæssige stabilitets diger:

[TOP]

3 virkelige bølger i det præteknologiske gennembrud

En første bølge, (fra midt i 1970'erne til midt i 1980'erne) i hvis rulning stort set alle arbejdsfunktioner, menneskelige og maskinelle relationer, overtages af informatisk fungerende og administrede maskiner. I denne bølge kunne man sige; at de ikke direkte informatikbetonede relationer overtages af informatikkens logik.

En anden bølge, (fra midt i 1980'erne til midt i 1990'erne) i hvis rulning informatikkens eget system og egne behov sættes igennem, naturligvis via informatikfungerende og -administrede maskiner. I denne bølge kunne man sige; at de direkte informatikbetonede relationer etablerer deres økosystem, netværk og kilder -: krop, blod og ernæring.

Den første bølges redskaber, halvledere, fandtes efterhånden indbygget i de endnu overlevelsdygtige maskiner fra industrialismen (bilen og køleskabet for eksempel, to højforurenende indretninger som i 1990'erne endnu havde en revolutionerende omvæltning af deres grundprincipper nødige), samt datamaten og industrirobotten, disse med det for de forskellige arbejdsfunktioner nødvendige informatisk styrede programmel.

Den anden bølges redskaber fremstod også som datamaterne, men nu i "snak" i forbindelse med andre datamater via kabel- og satellitteknik til databaser, netforbindelser, digitaliserede informationsmedier og lignende, samtidigt med at de tidligere så skarpe skel mellem forskellige mekaniske enheder (: telefon, stereoanlæg, skrivemaskine, regnemaskine, fjernsyn og så videre) begyndte at falde væk og blive erstattet af de multifunktionelle maskiner med de mange anvendelsesmuligheder.

Endelig må i denne forbindelse de svage tendenser til en tredje bølge ikke overses. Teksten fremhæver her de muligheder, som tværfaglig intensiv forskning og udvikling på den anden bølges præmisser rummer, muligheder som blandt andet genteknologien, astrofysikken og hjerneforskningen herunder intelligente maskiner og programmel allerede fra midten af 1980'erne syntes at have indenfor rækkevidde (mere herom i dette skrifts kapitel 4).

Pointen her til slut: at fastholde; at det ikke nødvendigvis kommer til en ende med de ovenfor skitserede og revolutionære forandringer som følge af informatikken. "Informationssamfundet" altså, ses her kun som et prærevolutionerende forstadium til en egentlig revolution.

Dette ville synes lige så naivt, som at påstå; at den industrielle revolution gjordes med dampmaskinen og telegrafen; - men selv om denne pointe tilsyneladende fremtræder som naiv, indeholder den pludselig en uhyre lang række perspektiver, når tænkningen går ind på området: informatikkens realitet og utopier om det kommende informationssamfund, netop kapitlets emne -: og teksten vil i næste afsnit altså indledende komme ind på nogle af de forskningsredegørelser - med et relativt kort sigte - der dels vurderede den i 1980'erne "nuværende situation", dels pegede frem mod den kommende.

[TOP]

     a petro-kemiske: efter det engelske ord petrolium: jordolie og det græske cheein: at gyde, at hælde. Kemi altså: anvendes på læren om grundstofferne og deres forbindelser. Petro-kemiske altså: industrielt anvendte og forbedrede olieprodukter.

     a at lede eller ikke at lede, halv-ledere syntes sagen: et ordspil efter William Shakespeare (1564-1616) og hans berømte tragiske drama "Hamlet Prince of Denmark" med helten Hamlet, som i sin kendte monolog (fra 3. akt 1. scene linie 56) siger: "To be or not to be: that is the question:" (At være eller ikke at være: det er spørgsmålet:) -: litteraturhistoriens måske mest berømte citat, som i d-prim oversættelse lyder: "Eksistens eller ikke eksistens: sådan lyder spørgsmålet:" - eller bedre: 'Eksistens - ikke-eksistens? - Godt spørgsmål!". Se eventuelt mere herom i kommende fodnote.

     b digital: efter latin digitus: finger. Anvendes om tal, numre, cifre. Og antyder måske, at menneskene talte på fingrene engang. I det præteknologiske gennembruds sprog kom ordet "digital" i almindelig forståelse til at konnotere de de to grundliggende datamuligheder: 0/I, idet disse to grundtal jo anvendes af tidens komputerudstyr til "at digitalisere" for eksempel tekst, lyd, billeder eller andet (jævnfør tidligere fodnote (0.6)).

     c matematisk-tekniske grundkoncept: efter latin con capere: med tage, sammen fatte. At undfange, at nedfælde, at udforme. Det matematisk-tekniske grundkoncept altså: den beregningsmæssige, kundskabsmæssige grundudformning.

     d metaforik: efter græsk metafora: overføren. Overført tale, billedtale, anvendelse af kendinger. Solens "ballon", livets "landevej" "Alfader" -: metaforer altså: for solkuglen, livsforløbet og Odin.

     a bios: en forkortelse for: Basic Input/Output System (: grundliggende ind- og uddata system), et systemprogram, som ligger i en mikro-chip på komputerens bundkort, dens såkaldte "motherboard". BIOS indeholder styreprogrammer, såkaldte "drivers" til alle en komputers enkeltdele: skærmen, tastaturet, diskene, printeren og så videre. Enkeltdelene bliver forbundet og deres indgående og udgående data bliver ekspederet til CPU'en, altså den centrale processorenhed (: mikrochip), via BIOS. Selve BIOS-programmet kan ikke ændres (det ligger i ROM, altså "Read Only Memory": kun til at læse hukommelse), men BIOS kan indstilles forskelligt, alt efter hvilket udstyr man ønsker at anvende. Se i øvrigt Ekshibio 1

     b styresystemet: altså det system som sætter datamatens forskellige dele i stand til at fungere sammen og at afvikle programmerne samt deres data problemfrit. I indledningen (0.9) nævnes det hedengangne CCP/M, det stadigt fungerende DOS (Disk Operating System), samt her Windows styresystemprogrammerne, som kom til at dominere fra slutningen af 1980'erne, men stadig anvendte DOS. Et andet tidligt videnskabeligt udviklet styresystem UNIX blev grundlaget for Appel-computernes styresystem, mens endelig det af computerentusiaster udviklede gratis styresystem: Linux, med tiden blev det globalt set mest anvendte system blandt professionelle brugere. Styresystemet snakker med BIOS og CPU om den indre koordinering i en datamat (se også fodnoterne (0.9)).

     c klassefjende: endnu et begreb udviklet i den marxistiske filosofi udfra doktrinen om "klassekampen" også kaldet "klasseantagonien" ifølge hvilken den historiske udvikling ene afstedkommes af den strid, som opstår mellem de besiddende og de ubesiddende klasser, hvis enkelte medlemmer står som fødte fjender: "klassefjender". Forskellen på socialdemokrater og kommunister går blandt andet på; at de første ønsker et "klassesamarbejde", mens de sidste forholder sig "uforsonlige" overfor "de besiddende" (Se også tidligere fodnoter (I,9), (I.20) samt  senere).

     a klasseforsoning: jævnfør tidligere fodnote om "klassefjenden" står "klasseforsoning" som en umulig illusion som et forræderi for kommunisten, der ikke tror på socialdemokraternes "revision", altså langsomme samarbejde med de borgerlige, de besiddende: revisionen af lovene og samarbejdsaftalerne ifølge hvilket samfundet lidt efter lidt drejes i retning mod den socialstat, som udgør demokratiske socialisters mål. For kommunister vil  klasseforsoning altid føre til, at de ubesiddende bliver narret af de besiddende.

[TOP]

[i]. En af de kendte grunde til, at det holder hårdt med at udvikle disse nye energiformer, hænger sammen med det forhold, at der allerede findes så veletablerede og kapitalstærke virksomheder indenfor den petrokemiske industri. De berømte "syv søstre" altså de større olieselskaber skal opvise en hel del samfundssind, før de lader deres lukrative altså nemme og indbringende handel glide dem af hænde, det samme gælder de olieproducerende lande og deres organisationer. En kendt konspiratorisk myte påstår; at hver gang kvikke opfindere finder nye energiformer og forbrændingsmoterer opkøbes patenterne og rettighederne til at udnytte opfindelserne af disse store selskaber, som bevidst gemmer de "farlige projekter" væk, og lige så bevidst sørger for at den gammeldags industrialismes energifrådseri og forurening fortsætter til gavn for deres allerede foregående forretningsvirksomhed. Det kan dog i forbindelse med disse historier og lignende anføres med skepsis, at så kapitalstærke virksomheder som Rockefellers: "Exon" og Rockefellers og Rothschilds: "Chase-Manhattan Bank", efterhånden som yngre kræfter i disse familier overtager styringen, sagtens kunne finde ud af at omstille produktionen til mere miljøvenlige energiformer, og så siden stadig tjene penge herpå. Imellem disse postulater og iagttagelser befinder sandheden sig nok, et eller andet sted mangler man formentligt stadig den prisbillige og ikke-forurenende energi, som ville harmonere med de præteknologiske produktionsforhold. - Kilder som Gary Allen, David Icke og til dels William Cooper - alle del af den omfattende "konspirationsteoretiske" tænkning i disse år - anlægger dog et noget grummere og mere dystert perspektiv på de store kapitalstærke energi- og pengefirmaers holdninger til menneskeheden, dens udvikling og dens muligheder. 

Atomkraftværker gennemgik - især i Danmark - en lang og omskiftelig eksistens under hele det præteknologiske gennembrud og langt ind i det nye årtusinde, hvor "vedvarende" energikilder som sol, vind og jordvarme havde fået en stor plads i energibilledet. På trods af diverse - og ganske farlige - uheld, anså stadig flere de senere generation af disse "a-krafværker" som både sikre og stabile, så op mod 50året for det præteknologiske gennembrud begyndte stadig flere at medregne sådanne energikilder i "fremtidens" energiforsyning.

Mens man - på energifronten - stadig kun så spæde tiltag til at anvende vandenergi: bølgeskvulpsgeneratorer: stadig blot en "emerging" altså fremkommende energiform i 50året, på trods af at flere praktisk gennemført og fuktionelle initiativer havde bevist denne energiproduktions fordele: stabilitet, uanede og utømmelige energiresourcer og lignende.

[TOP]