Kapitel 2 Det teknologiske samfund og utopier om samme

Indledning til kapitlet om teknologisk utopi

Det overordnede synspunkt valgt i dette kapitel: teknologisk, informatisk utopisk fantasi _a contra social realitet.

Den eksterne forståelse af edb, teksten søger at nå frem til, udgør deraf følgende: i videste forstand en konkret indsigt i de til enhver tid givne aktuelle forhold; endvidere en generel indsigt i hvilke forhold den kreative litterært utopiske fantasi har sat sig; samt endelig en mere speciel indsigt i - og mulighed for at vurdere, at vægte - den teoretiske fremtidsorienterede informatisk videnskabelige forskning i edb og informatik, som den fremstod op til midtvejs i det præteknologiske gennembrud fra 1976-1996.

Den interne forståelse teksten her deraf i snævrere forstand skulle kunne nå frem til, bør indeholde i hvert fald 3 væsentlige momenter:

1.           En alment menneskelig - samt kritisk humaniorafaglig - forståelse for de teknologiske fremtrædelsesformer og deres samspil med væsentlige sider af det sociale liv.

2.           En præcis analytisk indsigt i disse fremtrædelsesformers væsen: altså en begribelse af den teknologiske socialforanderligheds mekanismer.

3.           En klar og koncis _b fremstilling af dette problem. En fremstilling hvis pointer skulle kunne give mulighed for at overskride de ofte meget kortsigtede kvantitative og teknificerede _c informatiske problemstillingers transistoriske karakter, _a og sætte samme i en alment menneskeligt overordnet relation til den brede offentligheds langsigtede samfundsopfattelse; - en opfattelse hvis fornuftsgrundlag altså ville kunne hente såvel en klar forståelse af disse "kortsigtede, kvantitative og teknificerede informatiske problemstillinger", samt ville kunne sætte samme ind i den brede offentligheds projekt for og debat om samfundets udvikling.

Skrevet med jævnere ord går tekstens arbejde i dette kapitel 2 ud på:

Først at bestemme hvad det teknologiske informationssamfund egentligt fremtrådte som under den præteknologiske gennembrudsperiode; dernæst at se på hvad forskerne godt midtvejs i perioden spåede om dette samfunds dengang aktuelle og umiddelbare udvikling.

Derefter - i punkt 2.2 - at undersøge nogle af den litterære utopis bedst kendte skrifter, de som lå i baggrunden fra 1930'erne og 1940'erne og konnoterede _b det datamatiske, teknologiske samfund: Aldous Huxleys "Fagre nye verden" og Georg Orwells "1984" samt at sætte disse skrifter i relation til den i gennembrudstidens "moderne" _c teknologiske situation.

Dernæst at bringe nogle eksempler fra den præteknologiske gennembrudstids fiktionslitteratur specielt henvendt til de unge generationer, som jo udgør morgendagens beslutningstagere, altså en analytisk fremstilling af skrifter som udsprang efter gennembrudsperiodens begyndelse, og som læstes af de som voksede sig voksne i midten af 1990'erne.

 Efter således først at have den eksakte forsknings umiddelbare og kortsigtede teknologiske og futurologiske overvejelser, _a og siden mere omfattende at have undersøgt den litterære fantasis bud på samme, vil kapitlet endelig - i punkt 2.3 - behandle tre af midtvejs-præteknologigennembrudsperiodens førende videnskabelige teoretikeres bud på de mere langsigtede konsekvenser af - samt de mere kortsigtede tiltag overfor - informationssamfundet, som de så vokse sig frem.

 Kapitlets metode bliver altså: retrospektivt _b at fastholde væsentlige dele af den teknologivurderende fremtrædelse i 1980'erne, dens bud på fremtiden som vi nu kender den i 1990'erne, og så derfra at gå til den væsentlige drivkraft: nemlig den utrolige innovationsformåen og det fantastiske udviklingspotentiale, denne fantasirigdom af mulighedsbetingelser rummer, og som på mange måder danner informatikkens sjæl, samt giver det naturlige udgangspunkt for den videnskabelige fiktions litterære frihed; end samt så endelig at vende tilbage til de virkelige livsforhold, som den højere teoretiske forskning i perioden evnede at fremstille dem i kritisk engageret disputativ diskurs. _c

[TOP]

     a utopisk fantasi: efter græsk u topos: ikke sted, intet steds. Efter den engelske forfatter Thomas More, som skrev bogen "Utopia" i 1516. Utopia herefter en (ganske ofte uigennemførlig) tanke om et paradis på jord, en idealistisk drøm om noget bedre. Og efter græsk fantazein: gøre synligt, heraf fantasi indbildningskraft, forestillingsevne, påfund. Utopisk fantasi altså: forestillinger, påfund om en bedre verden.

     b koncis: efter latin con cædere: at fælde, at sønderslå. Kortfattet, sammentrængt, fyndig, med liden redundans, bruges især om sprogstil.

     c kvantitative og teknificerede: hermed henvises der til, at man, i selve situationen hvor teknologivurderingen foregår, ofte blændes af "store muligheder", "uanelige konsekvenser", samt indviklede talstørrelser, tekniske muligheder og begrænsninger. Begge antager, i det historiske perspektiv en antikveret "gammeldags" tone.

     a transistoriske karakter: transistorisk: af latin: trans ire: gennem gå. Forbigående. Der hentydes altså til gennembrudsperioders problemer som transistoriske: forbigående i den forstand dog, at næppe virker de løst før nye opstår, samt i den forstand: at nye opdagelser hurtigt forælder etablerede forstandsformer.

     b konnoterede: efter latin: cum notare: med mærke, betegne. Almindeligvis betyder ordet en bibetydning, en underliggende association, og i denne betydning anvendes det også her i teksten, men hovedbetydningen i den sprog- og billedteoretiske anvendelse af konnotation: et antydet begrebsindhold, en skjult betydning, modsat denotation: et antydende præcist tegn i overfladen, et klart umiddelbart signal.

     c" moderne": "det moderne" og "det Moderne" blev hos nogle forskere i perioden et anvendeligt begrebspar udviklet efter den unge Jürgen Habermas' forskning. Med "det moderne" henviste han til de i enhver given tid som noderne oplevede fænomener, mens "det Moderne" henviser til fænomener, der altid i enhver tid opleves som "moderne". Der skelnes altså mellem aktuel og mere "evig" modernitet, mellem transistoriske modefænomener og egentlig vedkommende kultur.

     a futurologiske overvejelser: efter latin futurum: fremtid. Futurologien: læren om fremtid, fremtidsforskning har en række grundliggende og løbende overvejelser som regnes for relevante i  teknologivurdering.

     b retrospektivt: efter latin: retro spicere: se tilbage. Tilbageblik med et historisk overbliks yderligere forståelse.

     c disputativ diskurs: efter latin dis putare: ikke mene. Udtrykke selvstændige afvigende mening. En doktor diputerer sin disputats. Samt diskurs: efter latin dis cure: løbe rundt. En drøftelse, en diskussion. Disputativ diskurs:  altså en række selvstændige meninger som bringes til drøftelse, forhold som sættes under debat.

[TOP]