Ganske grundig grammatik
	ORDDANNELSE - ORDFØJNING
	For- & efterstavelse + sammensætning
	MORFOLOGI: Morfemisk derivation
	Navneord	Udsagnsord	Tillægsord	Biord	Forholdsord
Orddannelse: Regler

Definition: Orddannelse (morfologi)

Definition: Morfologi:  formlære. Og herunder indenfor sprogvidenskaben: læren om enkeltordenes formtagning, dannelse & bøjning: heraf orddannelseslære om ordrødder & afledning (radix & derivering); ordomdannelseslære gennem for- & efterstavelser (præfiks & suffiks) og ordføjningslære gennem tilføjelsesformer til ordrødder (leksemderivering) og bøjningsformer (fleksion) og sammensætninger (komposita).

Efter: Morfologi: (morf + o + log + i)  af græsk "morphé": 'form' + af græsk "-logia": 'lære', 'samling' afledt af græsk "lógos": 'ord', 'tanke', 'fornuft', i familie med "légein": 'tale', 'samle'.

Morfologi altså:

• orddannelseslære om ordrødder & afledning (radix, leksem & derivering);

• ordomdannelseslære gennem for- & efterstavelser (suffiks & præfiks)

• ordføjningslære gennem tilføjelsesformer og bøjningsformer (fleksion)

• ordtildannelseslære gennem sammensætninger af ord (komposita)

Ordet "morfologi":

• Navneord (substantiv): en morfologi - den morfologi - morfologien - flere morfologier - de morfologier - begge morfologierne

• Tillægsord (adjektiv): morfologisk - morfologisk(t) - morfologiske - mere morfologisk(e) - mest morfologisk(e)

• Biord (adverbium): morfologisk(t) (ualmindeligt)

• Udsagnsord (verbum): at morfologisere (ualmindeligt)

Hen ved 3 ud af 4 danske ord dannes ved sammensætning med andre ord eller ved ordafledning med for- og efterstavelser (suffiks & præfiks).

Forstavelse (suffiks)  (fleksivmorfem)

En ofte i sig selv betydningsløs forstavelse med mindst syv grundanvendelser:

1. Forstavelser kan forstærke ordets stamme

2. Forstavelser kan præcisere ordets stamme

3. Forstavelser kan give ordstammen en retning

4. Forstavelser kan give ordstammen en placering

5. Forstavelser kan give ordstammen en uddybet mening

6. Forstavelser kan give stammen en helt anden betydning

7. Forstavelser kan giver en forstavelse og en efterstavelse en samlet betydning

Efterstavelse (præfiks) 

Efterstavelser (suffiks) fleksivmorfem: aflednings - efterstavelse (suffiks derivationsmorfem)

1. Efterstavelser kan forstærke ordklassen og tilføjes ordets stamme

2. Efterstavelser kan præcisere ordets stamme

3. Efterstavelser kan give ordstammen en retning

4. Efterstavelser kan give ordstammen en placering

5. Efterstavelser kan give ordstammen en uddybet mening

6. Efterstavelser kan give stammen en helt anden betydning

7. Efterstavelser kan giver en forstavelse og en rod med efterstavelse en samlet betydning

Sammensatte ord (komposita)

Sammensatte ord (komposita) kan dannes frit på dansk. Mange tusinder ord kan sættes sammen med mange andre tusinder af ord, der kan danne helt nye ord, som umiddelbart forstås af andre sprogbrugere.

Mest almindeligt sætter man to navneord sammen til et nyt navneord (substantiv), men også udsagnsord (verber) og tillægsord (adjektiver) og biord (adverbier) samt forholdsord (præpositioner) bruges til dannelse af nye ord (komposita) ved hjælp af gamle ord:

• 'et kompositum - det kompositum - kompositummet
• flere komposita - de komposita - begge komposita'

Dette system gør dansk til noget ganske særligt, både altså fordi sprogbrugeren umiddelbart kan opfinde og blive forstået med nye ord, men også fordi sproget på grund heraf over årene har oparbejdet en stor skat af sådanne ordsammensætninger, orddannelser: plus+plus ord (komposita).

Dansk bruger tre måder, når man sammensætter, komponerer, nye ord på dansk:

Enten binder dansk dem sammen med et 's' eller med et 'e' eller man sætter dem bare sammen uden noget bindebogstav (Ø-morfem) med en såkaldt 'fuge'. For eksempel: 

• en eksamen + et bevis = et eksamensbevis (med fuge-s)
• en brud + en kjole = en brudekjole (med fuge-e)
• en vej + et sving = et vejsving (uden nogen fuge)

Det første ord kan kaldes roden (radix) og kaldes også 'adled'. Adledet betegner en mindre mængde, som specificerer, udgrænser eller fokuserer kerneleddets større mængde.

Det sidste ord danner altså det såkaldte 'kerneled'; det sidste ord bærer nemlig betydningen af det sammensatte ord (kompositum) og det nye sammensatte ord tager køn eller anden grammatisk form efter det sidste ord.

For eksempel: blandt alle den type 'beviser' der kendes på dansk, drejer det sig nu kun om de, der beviser noget med 'en eksamen', altså: 'eksamensbeviser'. Eller: af alle 'kjoler' drejer det sig nu kun om dem, som 'brude' bruger til bryllup altså: 'brudekjoler'. Eller blandt 'sving' drejer det sig nu om de sving, der kommer langs 'veje' altså: 'vejsving'.

• S-fugen ser ud til at betegne en 'følge' (følge-ad)  og anvendes ganske ofte, når adled i forvejen består af et sammensat ord (komposita)
• E-fugen synes at betegne en  - paratagme, katatagme, syntagme &.c
• Ø-fugen synes at betegne 'delmængde' (skilt-ad) og bruges meget mere end de to andre fuger 

Sammensatte ord af to navneord:

Sammensatte ord af et udsagnsord og et navneord

Man kan både vælge at se udsagnsordet (verbet) som anvendt i sin rod-form (radix) med et tilføjet fuge-e ('at huske': radix: husk + e + seddel = huskeseddel), men man kan også vælge at se udsagnsordet (verbet) som anvendt i sin at-form (infinitiv); det sidste synspunkt anlægges her:

Eksempler: Sammensatte ord skabt (komposita)

Sammensatte ord af et tillægsord og et navneord

Når man anvender et tillægsord som ad-led i et nyt sammensat ord, så bruges det gerne til at forstærke betydningen af kerneleddet. Også her bruger man sjældent fuge:

Eksempler: Sammensatte ord skabt (komposita)

Sammensatte ord af et biord og et navneord

Eksempler: Sammensatte ord skabt (komposita)

Sammensatte ord af et forholdsord og et navneord

Forholdsordene bruges jo primært til at angive retning og placering, hvilket de gør, når de går ind og forstærker kerneleddet:

Nøglebegreber

Bundet morfem:  suffiks: efterstavelse, præfiks: forstavelse, bøjningsmorfem - nul-morfem [Ø] -: De bundne morfemer tilhører den lukkede ordklassestruktur 1. med et endeligt lille antal medlemmer. 2. hvor medlemmer udelukker hinanden i samme kontekst. 3. og hvis et medlem flyttes, får det konsekvens for klassens øvrige medlemmer. Se Morfem og modsat Frit Morfem

Bøjning: ny form af samme leksem, ikke ordklasseskift, men måske: suppletivisme (at ordet skifter form under bøjning), defektisme (ordet findes ikke i alle bøjningsformerne (deklinationsparadigmet) synkretisme (nogle ord i forskellige fleksivkategorier har sammenfaldende form).

Deklination: Bøjning, bøjningsform

Deklinationsparadigme: måde at bøje på

Derivativ afledning: efterstavelse (suffiks), forstavelse (præfiks), stavelse (infiks) der danner afledning 

Fleksion: Bøjning set som dannelse af ordformer ved tilføjelser.

Fleksivkategori: Fleksivkategori versus derivat 1. Afledning ikke obligatorisk som med bøjninger. 2. Ved derivering opstår et nyt leksem.

Fonem: mindstelyd med betydning. Bruges indenfor talepædagogikken, prosodien, modsvarer i nogen grad mundtligt det skriftssprogsrettede begreb leksem.

Frit morfem: kan indføjes i sætningen uden vedføjet koblingselement (konjugativ). På dansk har det frie morfem samme form som roden, radix og ofte også leksemet. Se også Morfem og modsat Bundet Morfem

Hypotagme: Underordningsforbindelse. En helhedsfunktion mellem to eller flere ordled, ord, sætningsled og eller ledsætninger i sætningen kendetegnet ved et ensidig uudskifteligt 'kerneled', samt indtil flere ensidigt udskiftelige 'ad-led, disse eventuelt indbyrdes gensidigt udskiftelige og indbyrdes uafhængige (paratagmer); eller også eventuelt ensidigt uudskiftelige og indbyrdes afhængige (katatagmer). (a+ab+A+ba+a = ++A++)

Katatagme: Samordningsforbindelse. En forbindelse der hverken kan kaldes en sideordningsforbindelse (paratagme) eller en underordningsforbindelse (hypotagme), og ofte kan forbindelsen ses som enten et biordsled (adverbiale) eller som en underforstået sætning (neksus). Funktionen i de to eller flere ord eller sætninger kendetegnes ved ensidig uudskiftelighed og indbyrdes afhængighed (A+A'=A)

Katatagme konjunktioner: (samordningsbindeord) forbinder helsætninger, sekvenserede (vna)(VNA)-størrelser: 'thi' (anfører teologisk og juridisk konsens) 'for' (anfører logisk konsekvens) 'så' (anfører ontologisk sekvens).

Komposita: sammensatte ord med for eksempel: 'fuge s', 'fuge e' og uden fuge (Ø-morfem). Sidste ord danner kerneled og radix første adled. Adleddet betegner en mindre mængde, som specificerer kerneleddets større mængde. S-fugen ser ud til at betegne en 'følge' (følge-ad) mens  Ø-fugen synes at betegne 'delmængde' (skilt-ad) og E-fugen ??? - paratagme, katatagme, syntagme &.c

Leksem: 'det der står tilbage når alle fleksiver fjernes': rod - rodmorfem stamme - radix - en rod kendes på, at den ikke optræder som endelse., men via endelser og forstavelse kan blive til mange ord alle afledt af det samme leksem. Rødder (leksemer) tilhører den åbne ordklassestruktur (de kan indgå i nye sammensætninger og mindre anvendte ord kan glemmes i deres originalform).

Lemma Opslagsordet (lemma) vil gerne også angive ordets rod (radix), dog på dansk kan der ikke sættes lighedstegn mellem opslagordet (lemma) og roden (radix) eller leksemet. 

Morfem: sprogets mindste enhed med grammatisk distribution, så som frie morfemer (radix eller leksem) samt bundne morfemer (præ-, su- og infiks) : 1. regler for om morfemet kan optræde alene eller have et andet morfem 2. regler for morfemets plads i orddannelsen. Se også Frit morfem og Bundet morfem

Paratagme: Sideordningsforbindelse. En helhedsfunktion i to eller flere ord eller sætninger (hypotagmer) kendetegnet ved gensidig udskiftelighed og indbyrdes uafhængighed -: (A+A=A)
Paratagmetesten Kan man sætte 'og' 'eller' imellem?

Paratagme konjunktioner: (ligestillingsbindeord) ligestiller helsætninger ligestiller katatagmekonjugerede led og ledsætninger indleder ordinerede (vna)(VNA)-størrelser: 'og', 'men' & 'eller'.

Tænkeposter:

• Grafiske modeller og orddannelsesanalysen

• Hierarkisk & horisontal morfem-beskrivelse

• Funktionel diagramatik og processuel skematisering

• Sprogpartikeloversigt: analytisk morefem-triangel &  syntetisk 

• morfemerne i bøjede og ubøjede ord & (Ø-morfem & deflektion)

• morfemerne i afledte og uafledte samt sammensatte ord (samdannelser)

• morfemerne i afledte og uafledte ord (fuge og allomorf)

• Lille leksikon over flektions- og derivat-morfem, med funktionelt radixarium