FUNKTION: Forholdsord (præpositioner) lægger sig mellem navneord og herunder stedord (substantiver & pronomener) og angiver et forhold mellem dem: deres position.

Forholdsord (præpositioner) lægger sig også til udsagnsord og biord (verber & adverbialer)  og angiver: et forhold, en relation, en handling, en mental tilstand ... eller lignende mellem dem.

Definition: Forholdsord (præposition) & forholdsordsled (præpositional) betegner:

• 1. Sted (hvor? hvorhenne?) - Her findes de fleste forholdsord (præpositioner) og forholdsordsled (præpositionaler)
• 2. Tid (hvorda? hvornår?) - Her findes en hel del forholdsord (præpositioner) og forholdsordsled (præpositionaler)
• 3. Egenskab (hvad?) - Her findes ret mange forholdsord (præpositioner) og forholdsordsled (præpositionaler)
• 4. Måder (hvordan?) - Her findes en del forholdsord (præpositioner) og forholdsordsled (præpositionaler)
• 5. Mængder & antal (hvor mange?) - Her findes nogle forholdsord (præpositioner) og forholdsordsled (præpositionaler)
• 6.Tilhørsforhold (hvis?)  - Her findes dog nogle forholdsord (præpositioner) og forholdsordsled (præpositionaler)

I mere detalje kan det fastholdes at forholdsord betegner:

• AB Sted (hvor? hvorhenne?)  

• a1. retning
  b1. placering

• 1a. bevægelse
  1b. hvile
  

• ABC Tid (hvorda? hvornår?)  

• a1 fremtid
  a2 fortid

• b1altid 
  b2 sjældent

• c2 ankommende
  c2 genkommende
  

• Egenskab (hvad?)
  

• Tilhørsforhold (hvis?)

Forholdsordstesten

Forholdsordstesten: Alle de placeringer i rum, tid, middel & måde, ejendom & egenskab der kan anføres mellem mig og Hende, Gud. -

Hmm ... Traditionel dansk sprogpædagogik brugte ofte i disse år (2000-2020) en tegning af en kasse og noget så irriterende som en flue, tegnede man nu kassen i tre dimensioner, satte den op på et stativ og lavede nogle vinduer i den, kunne man faktisk udpege en lang række positioner som fluen kunne indtage - 'fluen sidder på kassen', 'fluen flyver over kassen', 'fluen flyver under kassen', 'fluen befinder sig i kassen', o.s.v.

Forholdsord (præpositioner) & forholdsordsled (præpositionaler) 

• Type A  Forholdsord: Rene forholdsord
• Type 1  Forholdsord: Forholdsord i forbindelse med navneord
• Type 2  Forholdsord: Forholdsord i forbindelse med udsagnsord
• Type 3  Forholdsord: Forholdsord i forbindelse med tillægsord
• Type 4  Forholdsord: Forholdsord i forbindelse med biord
• Type Z Forholdsord: Forholdsord i forbindelse med bindeord

Fortegnelse: Forholdsord

• AD: 'ad' fungerer også som biord (adverbium)
• AF: 'af' fungerer også som biord (adverbium) & bindeord (konjunktion)
• ANGÅENDE (ang.): 'angående', 'ang.' rent forholdsord afledt fra udsagnsord
• BAG: 'bag' fungerer også som biord (adverbium) & navneord (substantiv)
• BLANDT: 'blandt' rent forholdsord indgår i faste vendinger
• EFTER: 'efter' fungerer også som biord (adverbium) & bindeord (konjunktion)
• FOR: 'for' fungerer også som biord (adverbium) & bindeord (konjunktion)
• FORBI: 'forbi' fungerer også som biord (adverbium)
• FRA: 'fra' fungerer også som biord (adverbium) & bindeord (konjunktion)
• FØR: 'før' fungerer også som biord (adverbium) & bindeord (konjunktion)
• GENNEM: 'gennem' rent forholdsord der indgår i mange orddannelser
• GRUNDET: 'grundet' rent forholdsord der indgår i flere orddannelser
• HOS: 'hos' rent forholdsord der også indgår i en del orddannelser
• I: 'i' fungerer også som biord (adverbium)
• IFØLGE (if.): 'ifølge', 'if.' rent forholdsord afledt fra navneord
• IMELLEM: 'imellem' fungerer også som biord (adverbium)
• IMOD: 'imod' rent forholdsord indgår i mange orddannelser med sit skyggeord 'mod'
• INDEN: 'inden' fungerer også som biord (adverbium) & bindeord (konjunktion)
• LANGS: 'langs' fungerer også som biord (adverbium)
• MED: 'med' fungerer også som biord (adverbium)
• MELLEM: 'mellem' rent forholdsord der indgår i mange orddannelser
• MOD: 'mod' rent forholdsord indgår i mange orddannelser med sit skyggeord 'imod'
• OM: 'om' fungerer også som biord (adverbium) & bindeord (konjunktion)
• OVER: 'over' fungerer også som biord (adverbium) & i mange orddannelser
• PÅ: 'på' fungerer også som biord (adverbium) & i mange orddannelser
• TIL: 'til' fungerer også som biord (adverbium) & bindeord (konjunktion)
• TRODS: 'trods' rent forholdsord der også bruges som navneord (substantiv)
• UDEN: 'uden' fungerer også som biord (adverbium) & bindeord (konjunktion)
• UNDER: 'under' fungerer også som biord (adverbium)
• VED: 'ved' fungerer også som biord (adverbium)
• VEDRØRENDE (vedr.): 'vedrørende' (vedr.) rent forholdsord af udsagnsord (verbum)

Forholdsord i sætningen

Forholdsord (præposition) & forholdsordsled (præpositionale) i sætningen

AD

'ad': Ordet 'ad' fungerer både som et biord (adverbium) og et forholdsord (præposition), og både som selvstændigt ord og som forstavelse bruges ordet en del i dansk sprog og fungerer i flere orddannelser både med navneord ('en advarsel') med udsagnsord ('at advare') og udsagnsled ('at spørge ad') og gennem kort og lang tillægsmåde også med tillægsord og biord ('advaret' & 'advarende').

Ordet indgår også i en del faste forhold og danner for eksempel flere tids- og stedsbiordsled med navneord og biord så som: 'ad åre', 'hen ad vejen', 'op ad dage', samt mådesbiordsled med status af kraftord så som: 'ad helvede til', 'ad røven til' og indgår også i udvidede udsagnsled så som: 'at adskille' & 'at skille ad', 'at prøve ad', 'at spørge ad' og i det refleksive udvidede udsagnsled: 'at bære sig ad', biordsled så som 'uden ad' og lignende. 

Forstavelsen 'ad-' (og en lang række varianter) ses også i fremmedord som for eksempel 'en administration', 'en adoption' 'en advokat'.

Som forholdsord betyder 'ad' blandt andet at:

Steder:

• 'nogen eller noget bevæger sig langs, befinder sig på eller støtter sig mod noget andet' for eksempel: 'pigen går hen ad vejen, mens Picasso læner sig op ad muren', 'vi kørte hen ad vejen'

• 'nogen eller noget bevæger sig ind eller ud gennem en åbning' for eksempel: 'pigen går ind ad døren til malerens værksted', 'han trykker malingen ud ad tuben'

• 'nogen eller noget følger en bestemt rute eller tilbagelægger en given strækning' for eksempel: 'gå ad vejen til Glimaborg', 'bare fortsæt ad den vej', 'Harbard leder Tor ad omveje til Sif'

• 'nogen eller noget tilbagelægger en given strækning mod et mål' 'når bare vi hjælpes ad, så går det ikke helt ad H til', 'vi går ud til Fristaden ad'

Tider:

• 'nogen eller noget bevæger sig eller observeres i en målbar tid' for eksempel: 'han stod først op langt hen ad dagen', 'hen ad aften kommer der lidt vind fra nord'

Måder:

• 'nogen eller noget forbindes i  kraftudtryk og understregning med noget andet': 'det går ad Hekkenfeldt til med politikernes troværdighed i disse år', 'borgmesteren løj ad helvede til'

• nogen undersøger eller forhører sig om noget' for eksempel: 'jeg spørger Hende ad med det samme', 'vi vil finde ud ad, hvad der skal til'

Forhold

• 'nogen henvender opmærksomhed, gestus, kommunikation eller kommentar til en anden' for eksempel: 'hunden gøede ad tyven i natten', 'Picasso fløjtede ad pigen', 'Egil rystede på hovedet ad dem'

• 'nogen eller noget holder sammen eller gør noget sammen' for eksempel: 'vi følges ad til Folkvang hele holdet', 'når bare vi hjælpes ad og holder sammen, så går det ikke helt ad H til', 'den smule bøvl skal ikke skille os ad'

Antal og mængder:

• 'nogen eller noget fordeles i en rækkefølge' for eksempel: 'Egil kløvede kranieskallerne en ad gangen', 'Picasso malede pigen ad to omgange',  'danserne kom frem på scenen to ad gangen'

• 'nogen har en tilføjelse, bemærkning eller uddybelse til et punkt' altså i betydningen 'vedrørende'. Denne brug af 'ad' ses mest i høj stil (kancelli) for eksempel: 'ad punkt 2 stykker tre skal der nedlægges protest'

En klassisk læresætning på forskellen mellem 'ad' og 'af' kunne lyde: 'du går ud ad vejen indtil du drejer af vejen og går ind ad døren'.

AF

'af': 

Ordet 'af' fungerer både som et biord (adverbium) og et forholdsord (præposition) og både som selvstændigt ord og som forstavelse bruges ordet meget i dansk sprog og fungerer i en hel del orddannelser med såvel navneord ('en afstand') og udsagnsord ('at afstå') såvel som udvidede udsagnsled ('at stå af', 'at slappe af', 'at spille af', 'at fise af', & 'at træde af') samt tillægsord ('afstået') og biord ('derudaf', 'fra nu af') ordet indgår også i nogle faste forholdsordsforbindelser ('af og til').

Som forholdsord betyder 'af' blandt andet at:

Steder og tider: 

• 'nogen eller noget fjernes fra, bryder væk fra eller beskrives som væk fra noget andet som denne nogen eller dette noget hører til eller kommer fra' for eksempel: 'du drejer af vejen ved stien til det lille hus', 'Egil faldt aldrig af hesten', 'Egil huggede hovedet af kæltringen', 'han har taget af kassen', 'de gik ud af huset'

Forhold og måder:

• 'nogen eller noget tilhører, kommer fra, udgør en del af noget' for eksempel: 'jeg var en af mange der kom ud af den årgang', 'Egil kom af ædel byrd, der randt blod af hans klinge', 'i en alder af 9-10 år læste jeg hovedparten af Shakespeares komedier', 'hunden er af en fin race'

• 'nogen eller noget handler eller virker målrettet' for eksempel: 'undertrykkelsen af sandheden medfører bølger af løgn' 'han døde af alderdom som rapporteret af medierne', 'hun fik lønforhøjelse af chefen'

• 'noget beskrives som årsag til noget andet' for eksempel: 'på grund af ugabuggalændernes store overskud af praktisk visdom blev danskerne aldrig hverken trætte af eller kede af at lytte og lære'

Masser og mængder:

• 'noget består af, opfylder eller dækker noget andet' for eksempel: 'Egils skib var af træ dækket af farver over vandet, hans sværd af stål hans hjerte af kød og fyldt af blod', 'undertrykkelsen af sandheden medfører bølger af løgn', 'et brød bagt af fuldkornsmel'

• 'nogen eller noget beskrives angående størrelse eller omfang' for eksempel: 'i en alder af 9-10 år læste jeg hovedparten af Shakespeares komedier i dansk oversættelse', 

Den klassiske læresætning på forskellen mellem 'ad' og 'af' lyder: 'du går ud ad vejen indtil du drejer af vejen og går ind'.

ANGÅENDE (ang.)

'angående', 'ang.' rent forholdsord afledt fra udsagnsordet 'at gå' i lang tillægsmåde og biordet 'an'. Forholdsordet 'angående' bruges mest i høj, skriftlig stil og har ingen anvendelse angående sted og tid men bruges abstrakt som almindeligt udtryk for et sagsforhold mellem to akter noget i stil med vedrørende (vedr.) og ifølge (if.) de to andre præpositioner anvendt i høj & skriftlig stil.

Angående (ang.) indgår ikke i orddannelser og indgår mest løse abstrakte forbindelser::

• 'sagen angående afkriminalisering af hash', 'statsministeren ringer angående sit genvalg', 'lovforslag ang. legalisering af cannabis', 'hun kommer angående stillingsopslaget', 'analyse angående anvendelsen af forholdsord'

BAG

'bag': 

Ordet 'bag-' fungerer også som biord (adverbium) og har endvidere to former som henholdsvis navneordene (substantiverne) 'en bag' & 'et bag' kendt fra ordet 'noget hjemmebag'. Ordet indgår også i mange sammensatte ord som for eksempel 'en bagdel' der stadig blot betyder 'en ende' men nu også noget uønsket modsat 'en fordel' noget ønsket.

Som forholdsord, der udtales 'bag' - betyder 'bag' i nogen grad det samme som navneordet 'en bag' og ordet indgår i en del orddannelser, hvor det udtales 'baw', af såvel en hel del navneord ('en bagside') som af nogle udsagnsord ('at bagbinde') og sammensatte udsagnsled ('at stå bag', 'at lægge bag sig' og faste forbindelser så som: 'at noget ligger bag nogen' og 'at noget komme bag på nogen', 'at nogen står bag nogen (eller noget)' og lignende. Ordet indgår også med andre forholdsord i dannelse af en hel del biord ('tilbage', 'bag efter', 'bagbords').

Forholdsordet 'bag' betyder blandt andet at:

Steder:

• 'nogen eller noget befinder sig på på den modsatte side af noget' for eksempel: 'Ungabungasletten ligger bag hovedstaden i Ugabuggaland', '- jeg ser en rotte bag gardinet - råbte sværdsvingeren Hamlet kampglad', 'huset ligger bag højen', 'ællingerne svømmede bag andemor', 'se på reolen bag disken der'

Tider:

• 'nogen eller noget befinder sig på på den anden side af noget i tid' forholdsordet indgår gerne med forholdsordet 'efter' og tager rolle som tidsbiord for eksempel: 'han kom først bagefter mig', 'bag modstandsbevægelsen lå nu nogle år med tysk tyranni', 'vi snakker om det bagefter'

Forhold:

• 'nogen eller noget har støtte fra nogen eller noget' for eksempel: 'vise kvinder ses gerne bag fremgangsrige mænd', 'hestepasseren havde ejeren bag sig i spørgsmålet om at overgå fra økologisk til biodynamisk hestemad', 'bag enhver hashhandler står en hampebonde', 'Hun står bag os alle'

Måder

• 'nogen eller noget beskrives som anderledes end det synes' for eksempel: 'bag fjendens klynkende venlighed anede Sigurd Hammerhug et baghold', 'bag hendes smil ligger uendelig kærlighed til alle levende væsener', 'der ligger nok et hemmeligt motiv bag fjendens venlighed', 'den meddelelse kommer ikke bag på mig'

BLANDT + varianter

'blandt' rent forholdsord indgår i faste vendinger så som 'blandt andet' og 'blandt andre' og danner sammen med forholdsordet 'i' ordet 'iblandt' der både bruges som forholdsord og biord og findes i biordsbøjningerne 'heriblandt', 'deriblandt' og 'hvoriblandt'

sted:

• 'kvanen vokser blandt de andre urter der', 'i en have blandt roser leger Roselil', 'du lyser op blandt de andre'

• 'han faldt iblandt brændenælder'

• der vokser en vidunderlig urt i skjul blandt andre urter'

tid: 'blandt' bruges ikke så meget omkring tid

• 'jeg var blandt de første der mødte til tiden'

• 'jeg var iblandt de første der mødte til tiden'

Målinger, antal, mængder:

• 'der opnåedes enighed blandt de opmødte', 'en svaneunge blandt ællinger'

• 'jeg kommer iblandt mange slags mennesker'

• 'Crowley lærte mig meget blandt andet (bl.a.) selvforsvar', 'jeg studerede mange mestre blandt andre (bl.a.) Aleister Crowley'

EFTER

'efter': 

Ordet 'efter' fungerer som såvel forholdsord (præposition), biord (adverbium) og som bindeord (konjunktion) og indgår endvidere som forstavelse (præfiks) i en hel del orddannelser af såvel navneord ('en efterfølger') som udsagnsord ('at efterfølge') såvel som udvidede udsagnsled ('at lede efter', 'at give efter', 'at gå noget efter', 'at gå efter nogen eller noget'). Ordet 'efter' ses også som del af tillægsord ('efterrettelig') og mådesbiord ('efterretteligt'). 

Som forholdsord har 'efter' en del betydninger, der alle kan genfindes, når ordet bliver til forstavelse i nye navneord 'efter' betyder blandt andet at:

Steder:

• 'nogen eller noget ses bagved nogen eller noget andet på et sted, som befinder sig foran denne nogen eller dette noget'. Dette gælder både i gentagne følger (for eksempel: 'eftermiddag' der følger på 'middag') og i følger eller afstamninger (så som 'efterladenskaber' og 'efterkommere'). Altså for eksempel: 'lige efter vejskiltet ligger Jytte's Pølsevogn', 'lige efter højen ligger huset', 'hunden løber efter haren', 'drej af efter milepælen'

Tider:

• 'nogen eller noget ses senere i forhold til nogen eller noget andet, der i tid befinder sig før denne noget eller dette noget' for eksempel: 'efter mødet i eftermiddag ser jeg anderledes på sagen', 'han kom først hjem en gang efter midnat', 'de har lukket efter kl. halv seks', 'efter ungdommen kom manddommen', 'vi ses efter forestillingen'

Målinger og måder:

• 'nogen eller noget svarer til eller følger på noget andet' - for eksempel 'det hele går efter planen' eller: 'vi arbejder altid efter reglerne ja efter bogen', 'efter afdødes ønske overlades hele formuen til efterkommerne i lige linje', 'jeg skal komme efter dig

Forhold og handlinger:

• 'nogen retter deres opmærksomhed mod nogen eller noget' for eksempel 'en eftersøgning' og 'en efterforskning' og: 'jeg ser efter fugle i haven', 'hun så efter om det stadig regnede', 'jeg går efter kærlighed og verdensfred'

FOR + afledninger

'for': Ordet 'for' funger også som biord (adverbium) og som forklarende bindeord (explicativ konjunktion) samt fungerer som forstavelse, der medvirker til at danne alle typer ord: navneord ('en fordel') udsagnsord ('at forfordele', 'at forudsætte') udsagnsled ('at gå ind for', 'at se sig for'), tillægsord ('forgjort') biord ('forfra'), forholdsord: ('foran', 'forpå', 'fortil', 'overfor') og mange lignende dannelser.

Som forholdsord har 'for' blandt andre de følgende betydninger, nemlig at:

Steder & positioner (indgår i mange sammensatte ord der angiver en position modsat 'bag'):

• 'nogen eller noget befinder sig foran nogen anden eller noget andet' ordet vil her gerne indgår partnerskab med andre forholdsord og biord som: 'foran', 'forneden', 'for på', 'for til' og lignende for eksempel: 'mesteren ser et slør for den søgendes øjne' 'da stod Ulf Bjørnsøn frem for de ældre', 'huset ligger overfor stoppestedet', 'jeg står foran metrostationen nu',
• 'nogen eller noget ses i forhold til nogen anden eller noget andet' for eksempel: 'mit touchpad skal ikke ligge til højre for tastaturet men midt for', 'Amager ligger syd for København', 'huset bygges vest for højen'

Tid (indgår i mange sammensatte ord der angiver et sted i tid og i det faste udtryk 'for - siden'):

• 'nogen eller noget ligger i tid før eller inden nogen anden eller noget andet' for eksempel: 'de unge har tiden for sig', 'han havde en god lang studietid foran sig', 'han starter forfra i morgen', 'løberens tid er klart foran feltets', 'jeg er ofte foran min tidsplan', 
• 'noget gælder i en nærmere angiven tidsperiode' for eksempel: 'han blev ansat som adjunkt for en treårig periode', 'Nejla flyttede til Danmark for nu mere end 10 år siden'

Målinger:

• 'noget gentages ofte i tilbagevendende form' for eksempel: 'skridt for skridt har jeg slæbt mig tilbage hertil og dag for dag glædes jeg nu'
• 'noget måles i en fremadskridende række med bestemte ordenstal' for eksempel: 'for det første skal vi have elsket, for det andet skal vi elske og for det tredje vil vi elske'

Forhold:

• 'noget rettes mod nogen som fremlæggelse' for eksempel: 'forfatteren forklarede sine tanker for læseren' 'hun sang sangen for os alle'
• 'noget rettes mod nogen som hjælp' for eksempel: 'han ordner haven for de gamle på vejen for en mindre betaling forstås'
• 'nogen arbejder og virker i et ydelsesforhold' for eksempel 'han arbejder for indianernes rettigheder', 'hun blev direktør for sit eget firma'

• 'noget træder i stedet  for noget andet ved udveksling eller køb' for eksempel: 'de fik stene for brød' 'man skal betale penge for at komme ind'

Måde:

• 'noget påvirker nogen' for eksempel: 'krisen blev hård for de mange arbejdsløse', 'myntete er godt for mange ting'
• 'nogen giver støtte til noget i en beslutningsproces' for eksempel: 'partierne var alle for forslaget og stemte derfor for det ved afstemningen'

Ytring, hensigt & forklaring:

• 'noget nogen har gjort har en bestemt årsag' for eksempel: 'Indianerlederen Leonard Peltier blev dømt for et dobbeltmord, han beviseligt ikke kunne have stået for', 'vi takker for tilbudet', 'danskerne kunne sjældent se skoven for bare træer i de år'
• 'nogen hentyder til noget der bestemmes nærmere' for eksempel: 'når man løb tør for hash, gik man bare en tur på Staden, der var dog stor fare for at blive forulempet af politiet'
• 'nogen giver udtryk for egen eller andres hensigt eller forklaring' for eksempel: 'ham kom til byen for at bekæmpe undertrykkende overtro', 'jeg rejser til Ugabuggaland for at studere det perfekte samfund', 'jeg løber for at komme i form', 'man gik på posthuset for at hente pakker indtil ca 2020, så gik man til supermarkedets pakkeudleveringen for at hente pakker', 'han gav op for fredens skyld'

På dansk forekommer forstavelsen 'for-' i navneord, hvor forstavelsen ofte angiver en placering inden eller nærmere noget eller nogen i tid eller i rum, de kan i den forstand kaldes former for 'for-' som forholdsord.

Forstavelsen 'for-' tilskrives traditionelt de følgende betydninger, som alle kan genfindes i de orddannelser, ordet indgår i. For forstavelse 'for-' betegner at:

• 'noget befinder sig inden noget andet' for eksempel: 'et forord', 'en forside' 'en forstad'

• 'noget kommer før noget andet i tid' for eksempel: 'en fordom', 'en forfader', 'en fortid'

• 'nogen anses som leder for andre' for eksempel. 'en formand', 'en forstander'

• 'nogen eller noget betragtes som rollemodel eller mønster' for eksempel: 'et forbillede', 'en forsanger', 'en forskrift', 'en fortegnelse' 

• 'nogen handler i egen eller andres interesse' for eksempel: 'en forkæmper', 'en formynder', 'nogle forældre', 'en fortaler'

• 'noget regnes for mere værd end noget andet' for eksempel: 'en fordel', 'en forrang', 'et fortrin'

Endvidere regnes der med følgende betydninger af forstavelsen 'for-', hvor 'for' og 'for meget' mødes.

• 'nogen eller noget overdriver noget der mishager, skader, fjerner eller ødelægger noget andet' for eksempel: 'en forbrydelse', 'en forblødning', 'en forhaling', 'en forvridning'

• 'noget (eller nogen) afsluttes, gøres færdig eller fuldendes' for eksempel: 'en forstening', 'en forbening', 'en forkalkning'

• 'noget forstærkes med forstavelsen 'for-' for eksempel: 'en forbliven', 'en forhindring'

Herunder findes også mange ord, både navneord (for eksempel: 'et forbehold' ), udsagnsord (for eksempel: 'at forfordele'), tillægsord (for eksempel: 'forsigtig') og biord (for eksempel: 'forbi') der danner faste udtryk med forstavelsen 'for-'.

FORBI

'forbi' fungerer også som biord (adverbium) og i nogle få orddannelser baseret på udsagnsord så som 'at forbigå', tillægsord og biord dannet af udsagnsordenes korte og lange tillægsformer 'forbigået' & 'forbipasserende' og faste forbindelser så som: 'i forbigående'.

Oprindeligt dannes ordet af forholdsordet 'for' og det gamle biord for at hjælpe nogen 'bi' som i udtrykket 'at stå bi' og i det gamle udsagnsord 'at bie' med betydningen: 'at vente' på noget eller nogen før man handler.

sted:

• 'nogen eller noget befinder sig hen langs med eller bort fra nogen eller noget' for eksempel: 'vi gik forbi højen lige før', 'bolden gik forbi målmanden', 

tid (her opfattes 'forbi' for det meste som et biord):

• 'showet er forbi', 'nu er den tid forbi for altid', 

Abstrakt (her opfattes 'forbi' for det meste som et biord): 

• 'han kigger tit forbi', 'hun kikkede forbi til en kop kaffe'

FRA

'fra' 

Ordet 'fra' fungerer som såvel forholdsord (præposition), biord (adverbium) og bindeord (konjunktion) og indgår i nogle få orddannelser med navneord ('et fravalg') en del orddannelser med udsagnsord ('at fravælge', 'at frasortere') og udvidede udsagnsled ('at vælge fra', 'at sortere fra') samt tillægsord og biord dannet af udsagnsordenes korte og lange tillægsformer ('fraskilt', 'fraværende'). Ordet 'fra' indgår også i dannelse af andre forholdsord ('fraregnet') og indgår i en mængde faste og løse forbindelser så som 'fra og til', 'fra nu af', 'fra og med' og lignende, ganske ofte med grundbetydningerne at:

Sted og tid (ganske ofte bruger 'fra' sin modsætningstvilling 'til', hvis bevægelsen har et mål ):

• 'nogen eller noget har et - eller bevæger sig med et - bestemt udgangspunkt i stedernes rum eller handlingernes tid' for eksempel: 'Tjodtor fra Atlingenæs tog fra hjemmet til Egils gård og fra den sommer bestod der venskab mellem Tjodtor og Egil med de mange får',
• 'Nejla kommer fra Pakistan', 'vi går fra Rønne til Klemensker'
• 'billetter kan købes fra klokken 16', 'netværkstanken opstod fra omkring 1968', 'forestillingen spilles fra kokken 15 til 16'

• 'nogen eller noget har en bestemt oprindelse, et kendt udgangspunkt eller en giver' for eksempel: 'runerne på Brageulfs bue kom fra Thorgerd, dem kendte hun fra sin Oldemoder Gerda den Gyldengode', 'den fineste vin fra Frankrig', 'en gave fra alle os til alle jer'

Måde og mængde:

• 'nogen eller noget fjerner sig eller fjernes' for eksempel: 'Brageulfs pil tog fra Nidolf den Usle hans liv, da tog fra røverkulen Brageulf sit bytte og drog hjertensglad fra uslingens hytte', vi skal trække omkostningerne fra indtægterne', 'jeg siger fra overfor dumhed',

FØR

'før': fungerer også som biord (adverbium) & bindeord (konjunktion) ordet bruges også som et gammeldags tillægsord der betyder 'stor og stærk' måske endda 'overvægtig' som i sætningen: 'en før mand fylder op i bussen' og: 'et kraftigt, stærkt og ført menneske kan arbejde hårdt'. Ordet har også en udsagnsform 'før!' 'at føre' som i sætningen: 'hvad skal det føre til' og en navneform 'en fører' som i sætningen: 'holdet havde før en god, før fører'. Ordet indgår endvidere i nogle få orddannelser (ofte modsat 'efter')

sted:

• 'lige før huset ligger højen', 'før huset slår vejen en bugt'

tid:

• 'de åbner ikke før klokken halv ti', 'jeg mødte op før tid hver dag'

abstrakt:

• 'han kom i mål før de andre'
  

GENNEM

'gennem': rent forholdsord der indgår i mange orddannelser. Forholdsordet 'gennem' og dets skyggeord 'igennem' har flere betydninger, blandt andre at:

Steder og tider:

• 'nogen eller noget i rum eller tid bevæger sig ind i og ud af noget, eventuelt således at det brydes' for eksempel: 'de gik gennem slotshaven' ' 'boresjakket brød gennem klippen', 'vi gik gennem porten til parken', 'bolden fløj gennem det åbne vindue', 'fuglene trak gennem Danmark mod Svalbard'

• 'nogen eller noget eksisterer eller foregår i løbet af et tidsrum' for eksempel: 'digteren færdedes her gennem mange år', 'gennem 14 dages veltilrettelagt krigshåndværk gennembrød og gennembankede vi alle fjendens hjemmebaser', 'han har samlet på bøger gennem mange år'

Midler og måder:

• 'nogen gør noget grundigt' denne betydning anvendes ofte i sammensætninger med andre ord for eksempel: 'alle fjendens hjemmebaser blev udslettet helt igennem', 'sjakket påså gennemboringen i klippen'

• 'noget formidles via noget andet' for eksempel: 'gennem Ugabuggalændernes visdom modnedes danskernes indsigt', 'de blev klogere gennem egne praktiske erfaringer', 'vi gik gennem mange prøvelser sammen'

I stort set alle disse fire betydninger kan skyggeordet 'igennem' (der også anvendes som biord (adverbium) ) erstatte 'gennem', men når det kommer til at danne navneord som forstavelse findes der ikke i 2000ff så mange ord med 'igennem-', mens 'gennem-' ganske gennemgående viser sig ved en gennemgang af danske tekster igennem tiderne.

GRUNDET

'grundet' rent forholdsord der via det næsten ensbetydende navne 'en grund' indgår i flere orddannelser så som 'begrundelse', 'begrundet' og 'at grunde'.

Som forholdsord virker ordet 'grundet' lidt gammeldags i moderne (2000-2020) tid og det bruges ikke mere direkte om sted og heller ikke om tid men kun abstrakt som årsagsgivende indenfor høj stil (kancelli) i de to betydninger: 'på grund af', 'begrundet'

• 'butikken lukkes grundet julen', 'grundet et signalsvigt forsinkes metroen'
• 'Njal havde en grundet mistanke om svig imod Gunnar i den sag'

HOS

'hos': rent forholdsord der også indgår i nogle om end ikke særlig mange orddannelser af udsagnsord ('at hoslægge') og tillægsord skabt af udsagnsords lange tillægsformer ('hosstående', 'hoslagte') . Bruges ikke direkte om tid og kun i ringe grad abstrakt men mest om sted, nærhed, tilhørsforhold og egenskaber:

Steder:

• 'nogen eller noget befinder sig på et sted nær ved nogens krop, i nogens hjem, virksomhed eller lignende' for eksempel: 'jeg købte æblerne hos landmanden', 'han boede hos sin onkel', 'henne hos Hansen har de friske salathoveder', 'sidst set på tilbud hos Brugsen', 'den hoslagte haveslange hos husmanden', 'den ring har jeg altid hos mig', 'det minde har jeg altid hos mig'

Forhold:

• 'nogen befinder sig i relation til nogen anden' for eksempel: 'han er populær hos damerne', 'Hun elskes meget hos os her', 'hos musvitterne er det bredden på hannens bryststribe, der vækker længsler hos hunnerne'

Måder og sæder:

• 'noget beskrives som typisk levevis eller kulturtræk ved nogen andre' for eksempel: 'det var skik hos ugabuggalænderne at drage til den store fest på Ungabungasletten', 'hos mange sydlændinge finder man det karaktertræk', 

¨Egenskaber:

• 'noget beskrives fysisk, mentalt eller som egenskab hos nogen' for eksempel: 'hos svalerne betyder hannernes halelængde meget, hos musvitterne er det bredden på hannens bryststribe, der vækker længsler hos hunnerne', 'den egenskab hos Hende sætter jeg højt'
• 'noget beskrives som en egenskab eller egenart hos en kunstner eller i et kunstværk' for eksempel: 'den intelligente tone hos Shakespeare udvider sprogkyndigheden', 'hos både Shakespeare og Rabelais fødes moderne tid'

I

'i': fungerer også som biord (adverbium) og indgår i nogle få orddannelser af navneord (substantiver) ('en iagttagelse', 'en iagttager') og udsagnsord (verber) ('at iagttage') samt udvidede udsagnsled (verbaler) 'at hænge i', 'at stemme i') samt ses i tillægsord (adjektiv) afledt af udsagnsordenes tillægsmåder ('iagttagende', 'iagttaget') også i biord (adverbier) ('indeni', 'oveni') og i andre forholdsord (præposition) ('iblandt', 'imellem', 'igennem') samt også i en hel del faste og løse forbindelser ('i og for sig', 'i og med', 'oven i købet', 'i alt', 'i øvrigt').

Som forholdsord betyder 'i' blandt andet at:

Steder:

• 'nogen eller noget befinder sig på et sted omsluttet af noget andet' for eksempel: 'pengene i pungen tilhører mig', 'Manden i Månen hedder Lille Per på fransk', melet i brødet er grahamsmel'
• 'nogen eller noget befinder sig på et større sted fra en verdensdel til en landsdel' 'de gode bor i Ugabuggaland', 'de søde bor i Christiania', 'de døde bor i Hel', 'Egil køber sig fred i Irland'
• 'nogen befinder sig eller har et løbende forhold til et givent sted eller forløb' for eksempel: 'vi går i skole i barndommen', 'børnene deltager i undervisningen', 'jeg skal i svømmehallen', 'kom med en tur i skoven', 'han er med i den asatro forsamling'
• 'noget beskrives som en del af kroppens steder' for eksempel: 'som dreng havde han ofte ondt i maven' 'han havde den idé i hovedet', hunden slikkede mig i ansigtet', 'jeg holder gerne min kone i hånden'

Tider:

• 'nogen eller noget befinder sig i tid indenfor en given periode for eksempel: 'han kommer nok i morgen', 'vi blev gift i lørdags', í går fik jeg lønforhøjelse', 'Nejla har boet i Hyttespjældet i nogle år, 'vi går i skole i barndommen'
• 'noget tid målt i sekunder eller minutter befinder sig før et givent helt tidspunkt' for eksempel: 'dommedagsbomben blev afmonteret ti sekunder i sidste øjeblik', 'jeg kommer gerne til mine møder et kvarter i god tid', 'fem minutter i fem, nu får vi snart fri!', '3 minutter i halv tre og vi mangler kun det sidste eksempel'

Midler:

• 'noget kan erfares via et givent medie' for eksempel: 'der er mange gode eksempler i denne her grammatik', 'det står i avisen, så det er nok bare løgn', 'en enkelt scene i filmen giver det hele', 'jeg hørte det i radioen og så det i fjernsynet'
• 'nogen eller noget menes om noget givet andet' for eksempel: 'vi får for meget i løn og betaler for lidt i skat i Ugabuggaland', 'hvad får han mon i fødselsdagsgave på 100 årsdagen?' 'i virkeligheden har danskerne ikke så travlt', 'han regner med alt i alt at få opbakning', 'vi skal blande os i politik, hvis vi vil have indsigt i de forhold'

Måder:

• 'nogen eller noget klædes eller farves af noget' for eksempel: 'han var hendes ridder i hvidt', 'Egil klædt i harnisk nedlagde mangen nidding', 'badet i solen sad tudsen og sang'
• 'nogen eller noget beskrives som omfattet af en given tilstand' for eksempel: 'jeg er helt i ekstase, når Hun favner mig', 'jeg lever heller glad i fattigdom end sur i rigdom', 'du skal bare holde dig i god form, min gode læser', 'Egil tog i viking og gik i krig'

IFØLGE (if.)

'ifølge', 'if.' rent forholdsord afledt fra navneordet 'et følge' i sammensætning med forholdsordet 'i'. Forholdsordet 'ifølge' bruges mest i høj, skriftlig stil og har nok ingen anvendelse angående sted og tid, men bruges abstrakt som udtryk for en overensstemmelse mellem forskellige akter eller som et indirekte citat fra en anden person, noget i stil med angående (ang.) og vedrørende (vedr.) de to andre præpositioner anvendt i høj og skriftlig stil og indført i dansk på et tidspunkt, hvor kancellistilen florerede.

Forholdsordet 'ifølge' '(if.)' har blandt andet disse betydninger:

• 'nogen eller noget befinder sig i overensstemmelse med noget forud givet' for eksempel: 'ifølge forudgående aftale betaler jeg lånet ud nu', 'if. kontrakten skal betalingen forfalde d.d.', 'afstemningen forløb if. det aftalte grundlag'
• 'noget ses som en følge af hvad nogen mener' for eksempel: 'verden ifølge Voltaire', 'ifølge min vurdering skal det nok gå godt alligevel', 'ifølge de oplyste Ugabuggalændere manglede danskerne kun lidt i selv at blive oplyst'

IMELLEM

Som forholdsord betyder imellem stort set det samme som 'mellem' herunder blot nogle få eksempel (se nærmere under 'mellem'):

sted:

• 'huset ligger imellem højen og vejen', 'imellem alle de småsten lå enkelte guldkorn'

tid:

• 'han går forbi hver morgen imellem klokken 7 og 8', 'hun var imellem 12 og 13 år, da hun fik smag for kaffe'

abstrakt:

• 'hans kritik lægger ikke fingrene imellem', 'den slags tolererer vi imellem venner'

IMOD + afledninger

Som rent forholdsord indgår 'imod' i orddannelse med forholdsordet 'i' og sit skyggeord 'mod', og ordet indgår i dannelse af flere kommentarbiord så som 'derimod', 'tværtimod' og herimod'. 

De mest almindelige grundbetydninger af forholdsordet 'imod' (hvor skyggeordet 'mod' også kan anvendes):

Steder:

• 'nogen eller noget har en bestemt modsat retning i rum' for eksempel: 'fuglen letter op imod vinden og flyver sydpå hen mod slutten på august', 'regnen trommer stærkt ned imod taget', 'laksen svømmer imod strømmen', 'vi skal længere imod vest', 'over imod højen ligger huset', 'gå hen imod højen', 'det går imod sommer, nu kragerne trækker mod nord', 'sommerfuglen flagrer hen imod blomsten'
• 'nogen eller noget berører eller støtter nogen eller noget enten blidt eller hårdt' for eksempel: 'Newton sad lænet imod træet, da et æble faldt hårdt mod hans hoved', 'dine læber imod mine løfter min jubel mod skyen!'

Tider:

• 'nogen eller noget har en bestemt placering lige før i tid' for eksempel: 'fuglen letter op mod vinden og flyver sydpå hen imod slutten på august', 'hen imod jul blev da Vale født af Rani fra Vestersal', 'det led imod enden på denne triste tid', 'hen imod vinter blev tiderne bedre', 'hen imod foråret kom lærken tilbage', 'det går imod sommer, nu kragerne trækker mod nord', 'nu går det imod vår'

Forhold:

• 'nogen eller noget befinder sig i et modsætningsforhold til nogen eller noget andet,  som de ikke kan gå ind for' for eksempel: 'patienten havde meget imod lægen, indtil hun fik en god medicin imod sygdommen', 'almindelig mennesker havde meget imod de første beatlesfans', 'vi stod imod fjenden med oprejst pande', 'jeg stemmer imod det forslag', 'vi stemmer imod det forslag', 'han er ikke imod alle forbedringer'
• nogen eller noget får hjælp eller beskyttelse i et modsætningsforhold' for eksempel: 'patienten havde meget mod lægen, indtil hun fik en god medicin imod sygdommen'
• 'nogen eller noget befinder sig i et handlende forhold til noget eller nogen anden' for eksempel: 'jeg forblev tro imod Hende og imod alt hvad Hun gav mig her i livet og siden i døden'

Mængder og arter:

• 'nogen eller noget sammenlignes med nogen eller noget andet i en såkaldt modstilling' for eksempel: 'fremgangen nu er for intet at regne imod fremgangen siden hen', 'målt imod hvad vi havde forestillet os, er dette resultat op mod fire gange bedre'
• 'nogen eller noget udlignes med nogen eller noget andet i en såkaldt modregning' for eksempel: 'jeg arbejdede billigt imod at kunne anskaffe mig teksterne endnu billigere', 'de tilgav drabet på uslingen imod en bod på 30 sølvmønter', 'målt mod hvad vi havde forestillet os er dette resultat op imod fire gange bedre'

INDEN

Som forholdsord betyder 'inden' blandt andet at:

sted: 

• 'noget befinder sig på den indvendige side af eller under noget andet' for eksempel: 'huset ligger lige inden højen', 'kom indenfor og sid ned', 'indeni hviden svømmer blommen rundt', 'han bruger altid undertrøje inden under skjorten', 'spil bolden indenom og i mål'

tid: 

• 'nogen eller noget befinder sig i et tidsforløb begrænset af et senere tidspunkt: 'vi kommer frem inden aften', 'hans bog udkom lige inden jul', 'inden du går videre, bør du rekapitulere', 'vi ses igen inden længe', 'inden du ser dig om, kommer hjælpen'

LANGS

Ordet 'langs' kommer af tillægsordet 'lang' tilsat en stedsmæsig (lokativisk) ejefaldsform (genetiv) med '-s', og selv om denne ældre form ikke bruges meget til hverken at danne nye ord eller udtryk, så indgår tillægsordet 'lang' jo i et utal af orddannelser.

Udtrykket 'på langs' har også fået en betydning som biordsled for at lægge sige ned fra den lodrette vågne tilstand til den sovende vandrette som i udtrykket: 'at få en time på langs' der svarer til udtrykket 'at få en time på øjet'.

Som forholdsord beskriver 'langs' kun steder og betyder blandt andet at:

Steder:

• 'nogen eller noget bevæger eller befinder sig i en given længderetning' for eksempel 'huset ligger langs vejen', 'vi går langs kanten',
• 'langs ad autostradaen lever mange rovfugle', 'de stynede popler vokser langs med den gamle slotspromenade', 'på tværs går grusstien på langs løber landevejen'

MED

Ordet 'med' fungerer både som forholdsord (præposition) og som biord (adverbium) og har som forholdsord en hel del betydninger. Ordet 'med' medvirker til at danne en del navneord (subtantiver) ('en medvirkende'), ret mange udsagnsord (verber) ('at medvirke') og en hel del udvidede udsagnsled (verbaler) også mange med flere betydninger ('at lege med', 'at regne med') men også andre mere entydige udsagnsled ('at tælle med', 'at synge med', 'at komme med'); dertil også både tillægsord (adjektiver) og biord (adverbier) ('medtaget', 'medlidende') dannet af udsagnsordenes korte og lange tillægsmåder eller med forstavelser og gennem endelser ('meddelsom') og ('meddelagtigt').

Ordet indgår også i en lang række faste og løse forbindelser både med andre forholdsord (præpositioner) og bindeord (konjunktioner) og med udsagnsord (verber), der igen kan danne biordsled (adverbialer), for eksempel: 'hvad med', 'ud med', 'fra og med', 'med hensyn til', 'med henblik på' & 'til og med' hvoraf det sidste eksempel også har flere betydninger.

Forholdsordet 'med' betyder blandt andet at:

Steder:

• 'nogen eller noget og noget andet bevæger sig i samme retning' - 'fuglen fløj med opvinden over bæltet', 'vil du med i lunden?', 'bare følg med strømmen'

Tider: 'med' bruges sammen med 'til' og 'fra' om tider:

• 'nogen eller noget beskrives eller eksisterer i tid angivet udfra og inklusiv et forudgående begyndelsestidspunkt gerne en præcis dato' for eksempel: 'fra og med den 6 februar 1975 blev indianerlederen Peltier holdt ulovligt fanget', 'fra og med nu af vil vi to altid være venner', 'fra og med den 9. april 1940 var Danmark besat af tyske tropper', fra og med femte maj 1945 blev danskerne atter herre i eget hus'

• 'nogen eller noget beskrives eller eksisterer i tid angivet udfra og inklusiv et senere afslutningstidspunkt gerne en præcis dato' for eksempel: 'til og med den 4. maj 1945 besatte da de tyske tropper Danmark', 'til og med nu af har vi to været venner'

Forhold:

• 'nogen følges ad med nogen' for eksempel: 'kom med mig!', 'forældrene tog i Tivoli med børnene og børnene tog i ZOO med skolen', 'vi gik med de andre ud i haven', 'hun følges med sine venner'

• 'nogen eller noget støtter samme formål som en anden' for eksempel: 'jeg holder med hende, hun holder med mig', 'Ugabuggalænderne holdt med gode mennesker overalt', 

• 'nogen retter noget mod noget andet' for eksempel: 'op med humøret, mand!', 'frem med pengene, nu!', 'ned med alle tyranner!', 'ud med sproget, skriver!'

• 'nogen eller noget tilhører, betegner eller beskriver nogen eller noget' for eksempel: 'Ugabuggaland, landet med de lange lykkelige liv', 'jeg er Nuit med de blå øjenlåg', 'her kommer millionæren med den gavmilde sponsorstrategi', 'der gik Egil med den høje skaldepande, sagahelten Egil Skallagrimson'

• 'nogen foreslår eller spørger angående noget' for eksempel: 'hvad med kulturen?', 'hvad med en lille gruppemeditation nu?', 'hvad med at prøve en yderligere forfinelse?'

Måder:

• 'nogen forholder sig eller udtrykker sig via tale eller kropssprog' - 'sig det med et smil', 'beatlesfans virrede med hovedet, mens de skreg og slaskede med tungen'

• 'noget angår eller påvirker en situation og eller sindstilstand' 'det med vejrsituationen har gjort mig utilfreds med vejrprofeterne', 'sagen med den blodrøde karfunkel blev opklaret med megen snilde'

Midler:

• 'nogen eller noget anvender eller beskriver et middel' for eksempel: 'han pyntede sit smørrebrød med karse', 'bondekarlen kom ind med firetoget', 'ugabuggalænderne kom med fred lyst med kærlighed på Ungabungasletten', 'sagen med den blodrøde karfunkel blev opklaret med megen snilde', 'jeg kommer med pengene'

Mængder og antal:

• 'nogen eller noget måles eller ansættes i værdi' for eksempel: 'aktierne steg med 11% og efter at arbejderne og direktøren slap af med de dyre mellemmænd steg produktiviteten med 33%' , 'prisen angives med moms', 'vinderhesten vandt som vanligt med flere hestehoveder, den fortjente sin biodynamiske hestemad med ekstra kræs i' 'ja den fik til og med det pureste kildevand i drikketruget'

MELLEM

'mellem': Det rene forholdsordet 'mellem' og dets skyggeord 'imellem' har flere betydninger og indgår i dannelse af en del navneord (substantiver) ('en mellemmand') og mindst et enkelt udsagnsord (vebum) 'at mellemlande' samt en del tillægsord (adjektiver) ('mellemste' og 'mellemfolkelig') og mange mådesbiord (modale adverbier) ('mellemfornøjet'). Ordet indgår også i nogle få faste og løsere forbindelser ('mellem os', 'mellem os sagt') mens skyggeordet 'imellem' optræder i forbindelser som: 'at lægge sig imellem' 'ikke at lægge noget imellem', 'midt imellem', 'ind imellem' og lignende.

Som forholdsord betyder 'mellem' og 'imellem' blandt andet at:

Steder:

• 'nogen eller noget befinder sig i det rum der skiller mellem to rum eller hele rummet' for eksempel: 'væggen mellem værelserne blev lydisoleret', 'de befandt sig et sted mellem Esbjerg og Fanø', 'lærkens rede ligger mellem de to græstuer dér', 'det nye supermarked ligger mellem to højhuse'

Tider:

• 'nogen eller noget befinder sig i den tid, der skiller to tider eller hele tiden' 'der er adgang til haven hver dag mellem klokken 7 og 19', 'han brugte tiden mellem skoleårene til ekstra studier', 'Hun er i sin moderne form blevet dyrket mellem 30-50.000 år her på denne klode', 'de mødtes mellem frokost og eftermiddagskaffen', 'udsendelsen bragtes mellem klokken 20 & 21'

Forhold:

• 'nogen eller noget befinder sig i gensidig udveksling eller lignende med en eller flere parter' for eksempel: 'mellem Njal og hans sønner herskede der fred', 'det lykkedes ugabuggalænderne at stifte fred mellem de stridende parter', 'samhandlen mellem Kina og Indien voksede', 'du sad som en lus mellem to negle indtil da'

Mængder og antal:

• 'nogen eller noget befinder sig inden for en given mængde eller et givent antal' for eksempel: 'der kom mellem 200 og 300 mennesker til Thorgerd og Freigeirs bryllup', 'der opstod en menneskelig mutation mellem de mindre flagermus', 'mellem her og der ligger en evighed',

I stort set alle disse fire betydninger kan skyggeordet 'imellem' (der også anvendes som biord (adverbium) ) erstatte 'mellem', men når det kommer til at danne ord findes der ikke i 2000ff ord med 'imellem-', mens 'mellem' måske nok ind imellem viser sig mellem danske ord i tekster mellem tiderne.

MOD + afledninger

Som rent forholdsord indgår 'mod' i orddannelse med forholdsordet 'i' og danner sit skyggeord 'imod', som igen indgår i dannelse af flere kommentarbiord så som 'derimod', 'tværtimod' og herimod'. 

Ordet bruges også som navneord (substantiv) 'et mod' der igen indgår i mange orddannelser navneord (substantiver) så som 'et mandsmod' og 'et vovemod' og f.eks. tillægsord (adjektiver) så som: 'modig' og 'modstræbende'

De mest almindelige grundbetydninger af forholdsordet 'mod' (hvor skyggeordet 'imod' også kan anvendes):

Steder:

• 'nogen eller noget har en bestemt modsat retning i rum' for eksempel: 'fuglen letter op mod vinden og flyver sydpå hen mod slutten på august', 'regnen trommer stærkt ned mod taget', 'laksen svømmer mod strømmen', 'vi skal længere mod vest', 'over mod højen ligger huset', 'gå hen mod højen', 'det går imod sommer, nu kragerne trækker mod nord', 'sommerfuglen flagrer hen mod blomsten', 'dine læber mod mine løfter min jubel mod skyen!'
• 'nogen eller noget berører eller støtter nogen eller noget enten blidt eller hårdt' for eksempel: 'Newton sad lænet mod træet, da et æble faldt hårdt mod hans hoved', 'dine læber mod mine løfter min jubel mod skyen!'

Tider:

• 'nogen eller noget har en bestemt placering lige før i tid' for eksempel: 'fuglen letter op imod vinden og flyver sydpå hen mod slutten på august', 'hen mod jul blev da Vale født af Rani fra Vestersal', 'det led mod enden på de triste tider', 'hen mod vinter blev tiderne bedre', 'hen mod foråret kom lærken tilbage', 'det går mod sommer, nu kragerne trækker imod nord', 'nu går det mod vår'

Forhold:

• 'nogen eller noget befinder sig i et modsætningsforhold til nogen eller noget andet, som de ikke kan gå ind for' for eksempel: 'patienten havde meget mod lægen, indtil hun fik en god medicin imod sygdommen', 'almindelig mennesker havde meget mod de første beatlesfans', 'vi stod mod fjenden med oprejst pande', 'jeg stemmer mod det forslag', 'vi stemmer mod det forslag', 'han er ikke mod alle forbedringer'
• nogen eller noget får hjælp eller beskyttelse i et modsætningsforhold' for eksempel: 'patienten havde meget imod lægen, indtil hun fik en god medicin mod sygdommen'
• 'nogen eller noget befinder sig i et handlende forhold til noget eller nogen anden' for eksempel: 'jeg forblev tro mod Hende og mod alt hvad Hun gav mig her i livet og siden i døden'

Mængder og arter:

• 'nogen eller noget sammenlignes med nogen eller noget andet i en såkaldt 'modstilling' for eksempel: 'fremgangen nu er for intet at regne mod fremgangen siden hen', 'målt mod hvad vi havde forestillet os, så er dette resultat op mod fire gange bedre'
• 'nogen eller noget udlignes med nogen eller noget andet i en såkaldt 'modregning' for eksempel: 'jeg arbejdede billigt mod at kunne anskaffe mig teksterne endnu billigere', 'de tilgav drabet på uslingen mod en bod på 30 sølvmønter', 'målt mod hvad vi havde forestillet os er dette resultat op mod fire gange bedre'

OM

'om': danner sammen med efterstavelsen '-kring' forholdsordet 'omkring', der også inddrages herunder. Både forholdsordene (præpositionerne) 'om' og 'omkring' fungerer også som biord (adverbium). Ordet 'om' indgår i det dynamisk-statiske biordspar 'om' & 'omme' og bruges også som betingelsesbindeord (conditional konjunktion) samt indgår endvidere i mange orddannelser både med gamle ord som i biordet 'omtrent' og i moderne former blandt andre med 'der' og 'her' og også i mange led blandt andre: 'langt om længe' og 'rundt om' og ordet 'om' indgår endvidere som forholdsord (præposition) i faste og løse udtryk for eksempel 'selv om' og 'hvad om'.

Dette ord 'om' indgår endelig i mange orddannelser med såvel navneord ('en omgang') og udsagnsord ('at omsætte') og udvidede udsagnsled ('at lave om', 'at bygge om') som tillægsord (adjektiv) og mådesbiord (modalt adverbium) dannet af udsagnsordets korte og lange tillægsmåder og med endelser ('ombejlet', 'omgængelig', 'omgående', 'omfattende'). 

Også sammen med andre forholdsord danner 'om' nye ord her ofte som efterstavelse for eksempel: ('bagom', 'hen om') men også som forstavelse: ('omkring'); endvidere indgår 'om' i dannelse af flere bindeord ('om end', 'omend', 'omendskønt'). 

Som forholdsord angiver 'om' blandt andet noget om:

Steder:

• 'nogen eller noget befinder eller bevæger sig i eller langs en hel eller delvis sluttet kreds' som i ordene 'omkring' og 'rundt om' for eksempel: 'vi går om juletræet', 'vi går rundt om den gamle runddysse', 'der viste sig et spøgelseslys omkring den gamle runesten', 'en ide om at skabe fred rundt om i verden', 'de står rundt om på pladsen', 'kvanplanterne vokser rundt om i Danmark', 'hans tanker spredtes vidt omkring i verden, ja de spredtes viden om', 'rundt om i Danmark lever grønspætterne godt', 'havet omkring Danmark giver føde til mange vadefugle'
• 'nogen eller noget bevæger sig hen til eller væk fra et punkt' for eksempel: 'vi smutter lige om Tivoli på torsdag', 'kig om til hunden i baghaven', 'henne om hjørnet nede i kælderen'
• 'nogens nærhed indenfor kroppens lukkede kreds' for eksempel 'han blev kold om næsen', 'fryser du ikke om lænden i de bukser', 'han har en lænke med et ur om håndledet', 'håret bølger omkring hendes ansigt og hun har et smil om munden', 'han fik hverken slips eller reb om halsen

Tider:

• 'nogen eller noget handler i en fjern eller snarlig tid' for eksempel 'om 100 år er alting glemt', 'hun kommer om lidt', 'Egil kommer til Island om14 dage, hvis vinden ikke slår om', 'vi begynder igen om en time'. 'Nejla skal hjem om et kvarter', 'han talte i omkring tre kvarter',
• 'noget sker regelmæssigt for nogen på fastsatte tidspunkter' for eksempel: 'mange mennesker sover om natten og arbejder om dagen', 'fuglekoncerten starter tidligt om morgenen', 
• 'noget gentages regelmæssigt for nogen indenfor et givet tidsrum' for eksempel: 'han tager ti dybe ind- og udåndinger 10 gange om dagen', 'to gange om året fejrer danskerne solhverv', 'vi ses en gang om ugen', 'hun synger i kor om fredagen',  

Antal og mængder::

• 'et antal af nogen der gør noget sammen' for eksempel: 'de var fire stenvendere og en strandskade om at løfte den sten', 'de var mere end 30 mand om at indebrænde Njal', 'mange om buddet betyder mangel på arbejde eller arbejde af høj kvalitet'

Mening og måder:

• 'et emne der drøftes med menings- og ytringsudsagn for eksempel: 'du læser en bog om dansk sprog', 'syng en enkel sang om kærlighed', 'en ide om at skabe fred rundt om i verden'

Abstrakt:

• 'vi lærte en del om den slags ting', 'det handler om at skabe fred og fremgang'. 'så endelig gik fjenden bag om dansen', 'de standsede dansen om guldkalven', 'hendes erfaringer kom langt omkring', 'vi har kun omkring en million i banken'

OVER

'over': 

Dette ord 'over' fungerer også som biord (adverbium) og indgår som forholdsord (præposition) i en lang række faste og løse udtryk fra 'overalt' til 'over det hele'.

Ordet 'over' indgår også i mange orddannelser med navneord (substantiver) ('en overgang') udsagnsord (verber) som for eksempel: ('at overgå') udvidede udsagnsled (verbaler) ('at gå over') tillægsord (adjektiver) ('overkørt', 'overset', 'overliggende')  samt biord (adverbier) for eksempel ('overfor') og ('over for'). Også sammen med andre forholdsord danner 'over' nye ord, her ofte som efterstavelse ('bagover', 'forover').

Endelig har 'over' en art skyggeord i ordet 'ovre' der både fungerer som forholdsord (præposition) og som biord (adverbium) og i begge tilfælde betyder at 'nogen eller noget befinder sig på den anden side af noget andet'. Ordet 'ovre' angiver en statisk position i hvile i forhold til 'over' der i den sammenstilling kan ses som en dynamisk position med retning som i læresætningerne: 'han kom sig over sorgen, så nu er det ovre' eller: 'Tor kom ikke over sundet, færgen blev ovre hos Harbard'.

Et andet ord, der i betydning rummer en del af 'over' nemlig: biordet (adverbiet) 'oven', angiver, at 'noget ses oppefra' og ordet indgår gerne faste forbindelser med forholdsordet 'fra' i udtryk som 'fra oven' og ord som 'ovenfra'.

Som forholdsord har 'over' en længere række grundbetydninger, der dog alle angiver at 'noget befinder sig på et andet ofte et højere liggende plan end noget andet':

Steder:

• 'nogen eller noget befinder sig højere oppe end noget andet, der befinder sig under det' for eksempel: 'måske lever bysvalerne hele vinteren i luften højt over Afrika', 'solen stråler over skyen' 
• 'nogen eller noget bevæger sig på tværs af noget andet det befinder sig ovre på den anden side' for eksempel: 'vi går over på Staden', 'jeg går over åen efter vand, fordi åen er forurenet og isboden ovre på den anden side sælger kildevand', 'fodgængeren går over vejen'
• 'nogen eller noget bevæger sig igennem eller via noget andet på vej til noget tredje' for eksempel: 'toget kører over Fyn til Jylland og derfra over grænsen til Tyskland'
• 'nogen eller noget dækker for eller gemmer sig under noget eller nogen' for eksempel: 'de lagde skjolde over Balders bålmjød og over verden gik et suk'

Tider:

• 'nogen eller noget udføre en handling eller aktivitet fra begyndelsen til afslutningen i tid' for eksempel: 'Forfatteren arbejdede med sin roman over en periode på mere end 60 år, du læser den ferien over', 'det regnede i over en time'
• 'nogen eller noget befinder sig på et tidspunkt gerne et klokkeslæt senere end et andet forud angivet tidspunkt eller klokkeslæt' for eksempel: 'han kom kvart over tolv', 'Lektor Blomme vil aldrig komme 5 minutter over sin mødetid' 'nu er det over 100 år siden', 'det er langt over min sengetid'

Forhold:

• 'nogen eller noget har en højere grad end nogen eller af noget andet angående alt fra antal og anseelse til alder eller højde' for eksempel: 'vi kommer altid over det budgetterede overskud', 'en mag. art. befinder sig over en cand. mag i det akademiske hierarki', 'han er over 100 år gammel og kun lige over 1½ meter høj', 'Hun elsker os over al forventning', 'superhash koster nu i 2010 over 100 kroner grammet', 'hans præstation ligger langt over gennemsnittet'
• 'nogen eller noget behersker nogen eller noget' for eksempel 'du får ikke magt over andre før du har magt over dig selv', '- jeg hersker over dig - sagde englen til profeten', 'vi kom hurtigt over krisen'

Måder:

• 'nogen eller noget bevæges på grund af nogen eller noget' for eksempel: 'han bliver så glad over Hendes kys som en en blomst over solens varme og jordens vand', 'den sørgende kommer sig over sit tab'
• 'nogen tænker, taler,  ytrer sig eller finansieres udfra noget' for eksempel: 'du tænker over al den grammatik du har lært', 'han causerer over tidens modeluner finansieret over kunstforeningens mødekonto'
• 'nogen eller noget præges af nogen eller noget andet' for eksempel: 'der ligger en særlig charme over det lille fiskerleje, hvis havluft lægger en særlig friskhed over beboerne'

• 'noget indeholder eller viser noget' for eksempel: 'her findes så nogle lidt forskellige lister over de mest anvendte forholdsord', 'ved evalueringen reflekterer vi over læringens udbytte'

PÅ

'på': Dette ord 'på' fungerer også som biord (adverbium) og indgår som forholdsord (præposition) i en lang række faste og løse udtryk med navneord for eksempel i udtryk som 'på gensyn' & 'på forhånd'.

Ordet 'på' indgår også i mange orddannelser med udsagnsord ('at være på', 'at være på den') og 'på' indgår også med en række andre udsagnsord i faste eller halvfaste verballed ('at tænke på', 'at finde på'); ordet 'på' danner også en del tillægsord (adjektiver) og biord (adverbier) udfra udsagnsordenes korte og lange tillægsmåder ('påset', 'påbudt', 'pålydende', 'pågående')  samt biord og biordsled (adverbier og adverbialer) ('nærpå', 'på nær')

Forholdsordet 'på' har nok den længste liste af varierede betydninger blandt de almene forholdsord, det ord 'på' betyder nemlig blandt andet at:

Steder og ting:

• 'nogen eller noget befinder sig over men i tæt berøring med et underlag' for eksempel: 'indianeren sidder gerne på sit tæppe og ryger på fredspiben', 'manden på gaden vurderer prisen på kaffe i cafeen på torvet', 'koppen står på bordet'
• 'nogen eller noget befinder sig et bestemt sted eller inden for et afgrænset område' for eksempel: 'han er på vej til sit ophold på kuranstalten der ligger på Samsø', 'de bor på Christiania, vi bor på Amager', 'København ligger på Sjælland', 'jeg er altid på pletten', 'vi er på vej til Ugabugaland', 'begynd på bar bund og nå op på højeste plan'
• 'nogen eller noget retter opmærksomhed mod eller viser interesse for nogen eller noget' for eksempel: 'hun lægger fingeren på læben og smager på kysset, mens hun hører på hans elskovserklæring'
• 'nogen deltager i en almen kendt aktivitet' for eksempel: 'han gik på aftenskole for at blive bedre til at gå på jagt', 'jeg læste litteratur på universitetet', 'han tager på ferie', 'hun skal på arbejde nu'
• 'noget forekommer via et alment kendt medie' for eksempel: 'du lærer grammatik på Nettet og kan have hele bogen både på din smartphone og på print eller på readeren' - 'hun købte russiske krabber på dåse'

Tider og tidsangivelser:

• 'noget foregår i tid samtidigt med noget andet' for eksempel 'det var på den tid, hvor Harald Hårfager underlagde sig Norge',  'på den dag vil vi juble', 'på den tid gik vi over til svedjebrug og husdyrhold'
• 'noget foregår eller nogen gør noget i tid den nærmere bestemte ugedag' for eksempel: 'vi skal i skoven på søndag og på næste søndag skal vi på stranden', 'jeg kommer på fredag'
• 'noget foregår og afvikles i løbet af tid bestemt med en nærmere tidsangivelse' for eksempel: 'du kan læse bogen på en uge', 'man kan gå ud til stranden på under 5 minutter', 'de holder åbent på alle hverdage'
• 'nogens alder angives i tid med en nærmere tidsbestemmelse' for eksempel: 'en olding på 111 år'

Måling antal mængder:

• 'nogen eller noget fylder eller rummer helt eller delvis noget der kan måles, optælles eller udregnes' for eksempel: 'en klasse på 15 elever ser på et træ på mindst 23 meter', 'manden på gaden vurderer prisen på kaffe i cafeen på torvet'

Forhold:

• 'noget befinder sig i nær relation til noget andet' for eksempel: 'manden på gaden vurderer prisen på kaffe i cafeen på torvet'
• 'noget eller nogen har noget andet som grundlag for beslutninger' for eksempel: 'han blev ansat på sine fine forskningsresultater' 'som ung overlevede han på sin magre studiestøtte', 'begynd på bar bund og nå op på højeste plan'
• 'noget bevæger en bestemt legemsdel' for eksempel. 'i Boogi Woogi-dansen ryster man på hænderne og på hovedet, vrider på hofterne og trækker på benene'

'Måde:

• 'noget kan kun udføres ved en nærmere bestemt handling' for eksempel: 'kun på denne måde vil du vende dig til at sige det på godt dansk', 'ud på flisen, Karoline', 'sig det igen på dansk', 'gå på med karsk mod ellers kommer du på den'
• 'nogen gør noget igen og igen' for eksempel 'gang på gang gik han på med krum hals
• 'nogen befinder sig i en rus' for eksempel: shamanen var på svampe da han så ind i verdenssjælen' 'ministeren var på kokain og på speed og på nervepiller og på sovepiller, da hun fik sit mistillidsvotum'

TIL + varianter

'til' Ordet 'til' optræder både som biord (adverbium) og forholdsord (præposition) og indgår både som selvstændigt ord i såvel faste som løse forbindelser ('til og med', 'til da', 'dertil', 'af og til') og i fast forbindelse med forskellige former af navneord ('til fods', 'til vejs', 'til gene', 'til tjeneste').

Også som forstavelse indgår 'til-' i rigtig mange orddannelser af såvel navneord (substantiver) ('et tilsyn'), sammensatte udsagnsord (verber) ('at tilse') og udsagnsled (verbaler) ('at se til') som af tillægsord (adjektiver) ('tilset', 'tilsyneladende') dannet udfra udsagnsordenes tillægsmåder. Ordet 'til' bruges også som bindeord (konjunktion) samt i mange orddannelser for eksempel med det dynamiske biord 'ind' der med 'til' danner forholdsordet 'indtil' der også bruges som betinget tidsbindeord (temporal konjunktion).

I mange tilfælde har forholdsordet 'til' en partner, en art modsætningstvilling, i ordet 'fra' og de to ord bruges ofte sammen, hvis bevægelsen har et mål i enten rum eller tid for eksempel i de faste udtryk 'til og fra', 'fra og til'.

Forholdsordet 'til' bruges ganske ofte til at angive forbindelsen mellem grundled (subjekt) og genstandsled (objekt) angående omsagnsled til grundled (indirekte objekt) og ordet optræder derfor igen ganske ofte i forbindelser med ytrings- og handlingsudsagnsord, der skaber både genstandsled (objekt) og omsagnsled til grundled (subjektsprædikat), så som: 'at give', 'at sende', 'at sige', 'at bringe', 'at poste', 'at aflevere' og lignende (se eventuelt mere herom i kapitlet om gennembærende udsagnsord (transitive verber)).

Som forholdsord (præposition) hentyder 'til' blandt andet til at:

Steder:

• 'nogen eller noget bevæger sig mod eller befinder sig på et punkt eller en grænse' for eksempel: 'vi tager tilbage til Ugabuggaland', 'fjenden nåede kun lige til grænsen', 'først går du til højre af Sandvej så drejer du til venstre af vandvej og så når du til stranden', 'vi svæver hjem til Ugabuggaland på søndag'. 'tag med til Christiania!', 'vi går hjem til Nejla og Hakim', 'vi skal hen til højen', 'vi går til venstre', 'følg blot stien indtil huset'

• 'vi går til Klemensker fra Rønne', 'de gik fra Klemensker til Rønne'

Tider:

• 'nogen eller noget bestemmes i forhold til aktuel eller kommende tid' for eksempel: 'vi ses til sommer, hvis I altså kommer til tiden altså seneste natten til Midsommerblotet', 'butikken er åben indtil klokken 17:30', så vi arbejder til deromkring'  'han rejser til Ugabuggaland til foråret'. 'han kommer på besøg til jul', 'de spiser brune ris til aftensmad', 'til den tid har du løst problemet'

• 'nogen eller noget bestemmes i forhold til en grænse i tid' altså betydningen 'indtil' for eksempel: 'da fjælede Egil hos sin frænde til foråret kom', 'jeg venter på dig til du kommer', 'butikken er åben indtil klokken 17:30', så vi arbejder til deromkring', 'forestillingen spilles til klokken 16 fra klokken 15'

• 'nogen eller noget beskrives i lejlighedsvis genkommende tid' altså betydningen 'af og til' for eksempel: 'han kom til Uglebakken af og til for at tilse opsætningen af redekasser'

Forhold og hensigt:

• 'nogen eller noget giver eller modtager noget fra en eller anden' for eksempel: 'hankragen giver en god stor redegren til hunkragen, 'Ugabuggalændernes visdom gav anledning til mange fremskridt', 'giv bogen til mig', 'en gave til alle jer fra alle os'

• 'nogen eller noget passer sammen med nogen eller noget andet' for eksempel: 'de passer fint til hinanden de to unge elskende', 'de faldt hurtigt til i landsbyen', 'nøglen passer til låsen', 'ejeren til grevskabet kiggede forbi'

• 'noget anvendes med hensigt eller henblik på noget andet' for eksempel:  'læseren bruger grammatikken til at blive endnu bedre til dansk', 'de spiser brune ris til aftensmad'
• 'nogen eller noget defineres angående en bestemt handling eller hensigt' for eksempel: 'den økse er god til at kløve fjendekranier men bedre til at huggebrænde med, Thorvald'
• 'nogen har en speciel interesse i noget' for eksempel: ''hun er til grammatik så man keder sig aldrig', 'til drapadigtning står da al hans hu, Helga'
• 'noget eller nogen gennemgår en forandring der medfører et givet resultat' for eksempel: 'han blev til et ordentligt menneske efter at have fået udnævnelsen til renovationsassistent'

Antal, mængder og størrelser:

• 'nogen eller noget afgrænses i antal, grad eller mængde' for eksempel: 'Egil Skallagrimson udslettede fjenden til sidste mand, så fyldte han ølhornet til kanten', 'du, Ormstunge, er for hidsigt til venskab og for vægelsindet til Helgas faders hu'

• 'nogen eller noget koster eller fylder noget' for eksempel: 'de købte et hus til et par millioner', 'Egil byttede bæverskind til silke og velsmedet dolk til smykke af guld'

• 'noget resulterer i noget andet' for eksempel: 'kuren førte til helbredelse', 'Egils vrede blev til sorg, indtil hans kloge datter forvandlede tungsind til poesi'
• 'noget udvides eller forøges af noget andet enten alment, matematisk eller madmæssigt' for eksempel: 'hvis man lægger 418 til 191 får man 609', 'vikingen spiste spidsteg vildsvin med hampeholdig mjød til', 'du må selv lægge resten til', 'spis nu brød til, hr. Kålhøgen!'

Endvidere har selve ordet 'til' dannet en hel del udvidede udsagnsled med præcise betydninger så som: 'at falde til', 'at vænne til', 'at vænne sig til', 'at gå til', 'at gå med til', 'at hjælpe til', 'at vokse til', 'at noget går hårdt til' og lignende udtryk.

TRODS

'trods' rent forholdsord der også bruges som navneord uden flertalsform (singulært substantiv) 'en trods - den trods - trodsen' og i denne form danner ordet også nogle få sammensatte navneord (substantiver) ('en trodsalder') også som udsagnsord (verbum) findes 'trods' som grundform (radix) altså bydemåde (imperativ) af 'trods! - trodse - trodser  - trodsede - trodset - trodsende'. Ordet 'trods' danner dertil mindst et enkelt tillægsord (adjektiv) ('trodsig') & ordet 'trods' danner endvidere forholdsordsholdige mådesbiordsudtryk (modale adverbialer) så som: 'på trods af' og 'til trods for'. Forholdsordet 'trods' danner også fast vending med biordet (adverbiet) 'alt' i udtrykket 'trods alt'. Ordet anvendes ikke meget om sted og tid og ses faktisk mest i en abstrakt form der udtrykket måde, middel eller egenskab:

• 'nogen eller noget handler modsat af, hvad der forventes om noget eller af nogen anden' for eksempel: 'jeg blev ved trods mange forstyrrelser', 'trods sine store forventninger fandt han lykken', 'det gik godt trods alle bange anelser'
• 'på trods af danskernes store nidske mistro bragte ugabuggalænderne dem fred', 'vinderhesten vandt igen-igen til trods for de nye yngre udfordreres samlede styrke'
• 'vi har trods alt altid elsket hende'

UDEN

'uden': Forholdsordet 'uden' fungerer også som biord (adverbium) & som et gammeldags betingelsesbindeord (konditionel konjunktion). Som forholdsord modsvares 'uden' af sit kontrastord, eller modsætningsord 'med'.

Ordet 'uden' har også en anden art modsætningstvilling i ordet: 'inden' altså udfra betydningen af 'uden' som at: 'noget ligger rundt om en indre kerne'.

Udfra denne betydning indgår 'uden' i nogle orddannelser blandt andet nogle få navneord (substantiv) ('en udenrigsminister', 'en udenomssnak', 'en udenrigshandel'), også nogle få udvidede udsagnsled (verbaler) ('at gå uden om', 'at snakke udenom') og flere tillægsord (adjektiver) ('udenlandsk', 'udenlands', 'udenforstående', 'udenoms') og i endnu flere biord (adverbier) både mådesbiord (modale adverbier) og mådesbiordsled (modale adverbialer) ('udenad', 'med eller uden', 'uden videre') og stedsbiord (lokale adverbier) ('udenom', 'udenpå', 'udenbords', 'udenfor').

Men forholdsordet (præpositionen) 'uden' bruges i moderne tid (2000-2020) meget sjældent selv om sted og tid, men bruges ret almindeligt i en række abstrakte sammenhænge, der angiver måde, mængde og middel:

Måder, mængder og midler:

• nogen eller noget mangler eller har ikke nogen eller noget' for eksempel: en is uden tilsætningsstoffer', 'et liv uden alkohol', 'uden mad og drikke duer helten ikke', 'vi klarer det ikke uden Hendes kærlighed', 'han er uden tvivl den bedste spiller på holdet', 'jeg siger sandheden uden at blinke', 'gå ikke ud i kulden uden varmt tøj'
• 'hundehuset ligger lige udenfor på græsplænen', 'de gennemførte aftalen uden videre snak'

UNDER

'under': Ordet 'under' fungerer både som biord (adverbium) og forholdsord (præposition) og indgår som forstavelse i mange orddannelser af såvel navneord ('en underbo') og udsagnsord (verber) ('at undersøge'), udvidede faste og løse udsagnsled (verbaler) ('at gå under', 'at stikke under', 'at (nogen) stikker (noget) under') som af tillægsord (adjektiver) ('underlagt', 'underlig', 'underskøn') og biord og biordsled (adverbier og adverbialer): ('hen under', 'ind under', 'neden under', 'undervejs', 'underhånden') samt størrelser i fast forbindelse med navneord (subjektiver) ('under navnet', 'under rosen').

Endvidere eksisterer ordet 'under' som selvstændigt navneord: 'et under', herunder også 'et vidunder', ord der begge betegner noget mirakuløst ligesom de afledte tillægsord (adjektiver) f.eks. 'underfuld' og 'vidunderlig'.

I nogle betydninger af både forholdsordet 'under' og forholdsordsforstavelsen 'under-' findes der en modsætningstvilling i forholdsordet (præpositionen) 'over' og forholdsordsforstavelsen 'over-' for eksempel de helt eller næsten modsat betydende altså symmetriske:

• ('en undermand' & 'en overmand', 'en underbo' & 'en overbo', 'et underskud' & 'et overskud', 'noget undertøj & noget overtøj')

• ('at underdrive' & 'at overdrive', 'et underbygge' & 'at overbygge')

og de forskelligt betydende altså asymmetriske:

• ('en undergang' & 'en overgang',  'den undertegnede' og 'den overtegnede', 'en understregning' & 'en overstregning')

• ('at underholde' & 'at overholde', 'at undergå' & 'at overgå', samt 'at undertegne' & 'at overtegne', 'at understå' & 'at overstå')

samt de hvor der ikke eksisterer en tvillingeform altså de usymmetriske

• ('noget underholdning', 'et underslæb', 'en undervisning')

• ('at undervise', 'at underlægge')

Selve forholdsordet 'under' - der udtales med et tryk på og en pause efter 'und' - har en hel del betydninger, hvoraf de fleste klinger videre i brugen af forholdsordsforstavelsen 'under-' - der ikke har tryk og pause i sin udtale. Forholdsordet 'under' betyder blandt andet at:

Steder:

• 'nogen eller noget befinder sig på et sted der ligger lavere end noget andet' som i udtrykket 'nede under' for eksempel: 'langt under os her fra ZOO-tårnets top ligger København', 'under busken sidder en solsort', 'bogen ligger under telefonen der' 

• 'nogen eller noget befinder sig dækket af noget andet' som i udtrykket 'nedenunder' for eksempel: 'dér ligger nu de gamle knokler og kranier under stensætningens pragt' 'under flødeproppen svømmer mælken', 'der står en undersætsig mand under baldakinen der'

Tider:

• 'mens noget andet sker i en given tid' for eksempel: 'det skete under den tid, hvor svensken stod i landet', 'han kom hjem hen under jul', 'under krigen opstod modstandsbevægelsen', 'vi besøgte hende meget under hendes graviditet', 'jeg tror undertiden at han led overlast under sit ophold i udlandet', 'han kom hjem hen under aften'

Forhold:

• 'nogen eller noget tynges, belastes af nogen eller noget' for eksempel: 'danskerne led meget ondt under besættelsesmagten', 'de sukkede under overmagten'

• 'nogen eller noget betegnes som af lavere rang, kvalitet eller egenskab end en anden eller noget andet' for eksempel: 'Ragnhild stod ikke under Thorleif i byrd og fornemt slægtskab' 'Thorleif havde en snes frie mænd under sig og under dem stærke trælle'

• 'nogen eller noget betegnes som underlagt, kontrolleret eller påvirket af nogen eller noget' for eksempel: 'Egil lå ikke under for Blodøksekvindens rænker', 'forbryderen var igen under indflydelse af stoffer den dag', 'ham havde politiet længe haft under mistanke', 'du skal ikke ligge under for idoler'

• 'noget betegnes som en underordnet del af noget' som i udtrykket 'det kommer ind under' eller 'det ligger under' for eksempel: 'alle henvendelser fra offentligheden kommer ind under kommunikationsafdelingens arbejdsområde', 'det område er under min overopsigt'

Måde:

• 'noget foregår samtidigt med noget andet' for eksempel: 'englænderne kørte ind i landet under folkemængdens jubel', 'et flertal af danskerne havde kun accepteret besættelsen under stille protest'

Mængder, antal & mål:

• 'nogen eller noget betegnes som mindre i alder, antal, højde, pris eller lignende': 'træet er under 100 år gammelt', 'der kommer ikke under en million om måneden ind på den konto', 'træet er over 5 meter men under 10 meter højt', 'hestehandleren solgte ikke den hoppe under en vis pris', 'under halvdelen af kagen blev spist', 

• 'nogen eller noget betegnes som af mindre grad eller omfang end noget andet eller noget ønsket' bruges mest i sammensatte ord for eksempel: 'hvad er værst en underbegavet elitist eller en overbegavet populist?', 'hvad er værst et underbemandet hospitalsvæsen eller et underfinansieret skolevæsen?'

VED

'ved': Forholdsordet 'ved' fungerer både som biord (adverbium) og både som selvstændigt ord samt som forstavelse bruges ordet en del i dansk sprog og fungerer i flere navneordsdannelser (substantiver) ofte skabt med udsagnsords lange tillægsmåder ('den vedkommende', 'den vedrørende'), eller med navneordsdannende efterstavelser (nominale suffikser)  ('en vedtagelse', 'en vedtægt') derfor findes der også en del udsagnsord (veber) dannet med 'ved' ('at vedtage', 'at vedlægge', 'at vedsende') og heraf endvidere en del tillægsord også dannet af udsagnsord ('vedlagt', 'vedblivende', 'vedkommende').

Ordet indgår også i nogle få faste forbindelser så som 'ved hjælp af', 'ved siden af', 'hen ved', 'nær ved' og 'tæt ved', ordet bruges også ofte i den faste forbindelse 'ved siden af':

Ordet 'ved' har endvidere en selvstændig betydning som utælleligt navneord (substantiv) for det indre materiale i et træ 'noget ved - det ved - veddet', og som udsagnsord (verbum) for 'at vide' i nutid (præsens) (vid! - at vide - man ved - man vidste - man har/det vidst - vidende).

Som forstavelse har 'ved-' en gammeltysk halvfætter 'veder-' nok med den præciserende betydning 'at noget befinder sig sammen med noget andet'. Denne forholdsordsforstavelse ses i nogle få orddannelser igen oftest med udsagnsord, der i nogle tilfælde også har en navneform, men også  med navneord som med ordet 'et vederlag':

Som forholdsord betyder 'ved' blandt andet at:

Steder:

• 'nogen eller noget befinder sig i nærhed af eller endog direkte på et givet sted' for eksempel: 'da nu Egil var nær ved Asbjørns bo, gik han i land', 'han faldt ved siden af Egil i kampen', 'huset ligger tæt ved højen', 'han sad ved siden af  mig', 'kom sæt dig ved bordet', 'huset ligger ved siden af højen', 'den pil rammer ved siden af målskiven'

Tider:

• 'nogen eller noget befinder sig i nærhed af en tid eller endog direkte på et givet  tidspunkt' for eksempel: 'da Egil var hen ved 85 år havde han mistet synet', 'det var ved juletid at Thorfrei kundgjorde sin trolovelse med Thorgerd', 'jeg mødte ved den lejlighed Ugabuggalændernes talsmand, Ugabuggamand', 'han kommer ved tretiden', 'ved renæssancen opstod disse tanker ', 'han har rengøringsjob ved siden af studierne'

• 'nogen eller noget fortsætter med noget i tid' for eksempel: 'vi blev ved med at elske hinanden'

Forhold:

• 'nogen betragtes som ansat et sted i eller del af noget' for eksempel: 'han blev ansat ved statsanstalten for statsanstalter', 'jeg læste litteraturvidenskab ved universitet', 'han arbejder ved vejvæsnet'.

• 'nogen eller noget behandles, bearbejdes eller udarbejdes af nogen' for eksempel: 'hestehandleren er altid god ved dyr', 'han ved altid, hvad vi kan gøre ved den slags problemer', 'forord ved Ors. Jakethaj'

Midler:

• 'noget angives som et middel til at opnå noget andet', for eksempel: 'ved at studere grammatik lærte du dig et bedre dansk', 'de læste avisen ved aftenlampens skær', 'han fik fred ved hjælp af buddhistisk meditationsteknik'

• 'nogen sværger i forhold til noget højhelligt' for eksempel: 'jeg sværger, ved alt hvad jeg holder helligt!' nu ved vi, ved Brage den Ordkundige, lidt mere om forholdsord'

Måder:

• 'nogen eller noget gør aktivt noget' for eksempel: 'jeg er ved at forklare et forholdsord', 

• 'nogen eller noget bestemmes med en vurdering af egenskab' for eksempel: 'der er noget ved digterens ord, der bærer ved til kærlighedens bål', 'det bedste ved Hende er nok netop kærligheden', 'Hun er det skønne ved den sag'

• 'noget eller nogen bestemmes som en sindstilstand' for eksempel: 'alle Egils folk var ved godt mod', 'når Egil gik bersærk var han ikke ved sine fulde fem', 'den slags kommer ikke vedkommende ved, vel?'

VEDRØRENDE (vedr.)

'vedrørende' ('vedr.') rent forholdsord af basisudsagnsordet (basalverbalet) 'at røre' plus forholdsordet (præpositionen) 'ved' i mange versioner blandt andet udsagnsordet (verbet) 'at vedrøre' i lang tillægsmåde: 'vedrørende' der også eksisterer som navneordet 'den vedrørende'.

Vedrørende forholdsord 'vedrørende' & 'vedr.' bruges mest i høj stil og i officiel skriftlig stil (kancelli) noget i stil med angående (ang.) og ifølge (if.) de to andre præpositioner anvendt i høj og skriftlig stil. Lige 'vedrørende' har ingen almen anvendelse vedrørende sted og tid men bruges almindeligt abstrakt som udtryk for at:

• 'noget nemlig et sagsforhold eller et emne sættes i forhold til et emne, en sag eller et forhold' for eksempel: 'jeg ringer vedrørende den opslåede stilling', 'sagen vedr. vandrensning', 'anbefalinger vedrørende sund kost', 'analyse vedr. forholdsord', 'vedkommende har anket dommen vedrørende vandskaden'

Forholdsords bøjning

Forholdsord bøjes normalt slet ikke, de regnes for en lukket ordklasse, men også for en lukket produktiv ordklasse, da forholdsord jo kan danne nye ord ved enten at danne nye sammensatte ord eller at indgå i faste forbindelser med andre ordklasser.

Forholdsord der angiver retning/placering kan dog bøjes (locativ adverbialpræpositionale) og regnes i så tilfælde gerne for biord (adverbier) eller biordsled (adverbialer).