Dengang jeg var knægt,
gik vi op på barrikaderne.
Vi ville nedbryde
alle facaderne.
Jeg tog del i den kamp.
Blev valgt, holdt mit ord og skred igen.

Da vi kom ind
bag alle facaderne,
skifted' vi skind
på alle padderne.
Fløjl, jeans og skæg,
hår og damer uden bh.

Så flytted' klassekampen
atter ud af gaderne,
stod om arbejdspladserne
mod alle krisehaderne.
Tiderne skifter men vi står fast.
Skulder mod skulder i bånd og bast!
Kampen er ikke forbi!

Og jeg er stadig klar
til at slukke for Satans cigar,
hvis det virkelig bli'r alvor en dag
er der ingen helligere sag,
end at sætte dig og mig
i centrum for verdens leg.

Men dengang, som nu,
går det hele sådan pø om pø,
alle er bange for at slås
og for at skulle dø.
Derfor synger jeg til dig,
der ikke var med at nej:
"Det er stadig ikke for sent!"

Selv om vi taler om de store år,
skjuler vi blot at vi slikker sår.
Alt hvad vi fik lavet om, min ven
faldt forandret ind i magtens favn igen.
Meget er blot pynteri
på nederlagets smukke lig.

Derfor synger jeg
blot en eneste politisk sang,
selv om jeg var med
blandt oprørerne der dengang.
Folkets virk'lige sejr,
vindes af kærlighedens lejr.
Kampen er ikke forbi!

Og jeg er stadig klar
til at slukke kapitalens cigar,
hvis det virkelig bli'r alvor en dag
er der ingen helligere sag,
end at sætte dig og mig
i centrum for verdens leg.