Under vores levefod
løber der en lille flod.
Den risler rart om fred og ro,
og kærlighed imellem to.
    To som bli'r til fler',
    der lever og ånder her,
    her i Dannevang.

Dybt i vores fællesdrøm
knitrer der en lille strøm.
Den sitrer løs om ro og mag
om kærligheden dag for dag.
    Tidens røde snor,
    der binder os til jord
    og til hvad vi tror.

Her i Danmarks Land
vil hver kvinde og mand,
ha' det som de nu kan.
Vi ve' ha' det hyggeligt,
vi ve' grine vidt og tit,
vi ve' ha' de' godt,
ja vi ve'!

Over vores danske sind
blæser der en lille vind.
Den hvisker om øl og masser af mad,
fortæller om hvordan man bli'r glad,
    her i Dannevang
    løfter vi bægret med sang:
    skål endnu engang!

Her i Danmarks Land
vil hver kvinde og mand,
ha' det som de nu kan.
Vi ve' ha' det hyggeligt,
vi ve' grine vidt og tit,
vi ve' ha' de' godt,
ja vi ve'!