Sa'e du at lanternen er tændt,
er du fuld af løgn, min ven:
sa'e du at fjendskab er glemt
så ta'r du fejl min ven; -
tankernes slotte og handlingernes hytte er brændt,
hadets soldater slår til når glæden bli'r tændt, min ven.

Jeg stod op og gik min vej
verdens sorger keder mig.
Livets tavle vasket ren,
Tidens børn på bare ben.

Timerne under tordenskyen varsled' os kun ondt,
mens vi troed' på fred,
men vi løb over engene,
rulled' os derpå,
mens vi lå
og slikkede sol.

Alla la la - ula la la - hi pi di bi - du da.
Alla la la - ula la la - hi pi di bi - du da.
Alla la la - ula la la - hi pi di bi - du da.

Da vor viden ble' vendt,
blev du fuld af mod, min ven;
du blev svøbt ind og sendt
til den hvideste favn, min ven; -
pølser af dårskabens grise smager så slemt,
kom og spis honning hvor travlhedens tomhed er endt, min ven.

Jeg stod op og gik derhen
af verdens glæder er jeg ven.
Tidens tavle vasket ren,
livets børn på bare ben.

Ah.