Først kom til huse en gamling, så svag og krum;
med lukket mund.
Mer' finder rum end øjnes fund.

Først tog han plads på vor bænk, faldt til ro,
med lukket mund.
Mer' finder rum end øjnes fund.

Snart tog til orde vor fader, kær:
"Sig frem, hvem er du?".
Mer' finder rum end øjnes fund.

Snart faldt svaret, så prompte lød:
"Jeg er murs vej!".
Mer' finder rum end øjnes fund.

"Hvad er murs vej, og hvem
er du?".
Mer' finder rum end øjnes fund.

"Jeg er sollys på væggens hvidt -
fra sommedag.".
Mer' finder rum end øjnes fund.

"Jeg er måneskærs blide strøg
i sene nat.".
Mer' finder rum end øjnes fund.

"Murfladers lys er mit eneste jeg,
dér si'er min mund!".
Mer' finder rum end øjnes fund.

"Mit navn vejer tungt, som murens sten
Murrum Murrum.".
Mer' finder rum end øjnes fund.

"Min visdom er hvert jer talte ord,
fra sten blev lagt.
Mer' finder rum end øjnes fund.

"Min byrde er øjne der flygter, flyt,
fra mur til mur.".
Mer' finder rum end øjnes fund.

"Min styrke er vind, sol og regn og sne,
og så hvert åndedrag.".
Mer' finder rum end øjnes fund.

"Min fred er tidehvervs trofasthed,
dog bli'r jeg her.".
Mer' finder rum end øjnes fund.

"Åtsgæv er riget, jeg kalder mit
alt rummes blidt.".
Mer' finder rum end øjnes fund.

"Alt er jeg husfred, menneskelig,
det er min krop.".
Mer' finder rum end øjnes fund.

"Nu, kære husbond, jeg kendes alt,
vær ret til sinds.".
Mer' finder rum end øjnes fund.

Da sagde far, "Men Murrum sig,
hvi kom du hid?".
Mer' finder rum end øjnes fund.

Da smilte Murrum som vismænd gør
"Ta' nu og hør!".
Mer' finder rum end øjnes fund.

"Underfundig er grunden min:
hin vin sin min - din min sin hin.".
Mer' finder rum end øjnes fund.

Alt drog da Murrum til Åtsgæv a':
"Farvel, go'dag.".
Mer' finder rum end øjnes fund.

Far tænker stadig på svaret hans:
Hin vin sin min - din min sin hin.
Mer' finder rum end øjnes fund