Nu vil jeg synge en vise så væn
om Inge Lise en pige så pæn.
Pigerne går gennem lunden. 

Mangen en bejle, hun fik til sin dør,
"Nej"!, var alt svaret, de gik som man bør.
Pigerne går gennem lunden. 

Mangen en ungersvend tog ganske på vej,
dog ubønhørligen svartes der nej.
Pigerne går gennem lunden. 

Hjertet var hårdt som kold flintesten,
kærligheden vaklede på stive ben.
Pigerne går gennem lunden. 

Skørtet var fagert om et smækkert liv,
foden var lille; skoet uden piv.
Pigerne går gennem lunden. 

Munden talte med højvakre ord,
men ordene nægted' hver bejler plads ved bord.
Pigerne går gennem lunden. 

Øjet så blidt med lindrende ro,
hjertet nægtet blindt dog kærlighed bo.
Pigerne går gennem lunden. 

Inderst Inge Lise dog vented' en ven,
én som riddeligent svarte igen,
Pigerne går gennem lunden. 

Svarte hvergang nej, og vented' på svar.
Mente det i leg, men ingen var det vár.
Pigerne går gennem lunden. 

Endelig, en dag, red lange Søren ind,
fulgt af en stormende, hvirvlende vind.
Pigerne går gennem lunden.

"Fagermø bliv min jeg lover jer alt;
pø om pø, for jer, jeg bygger; gevalt!".
Pigerne går gennem lunden. 

"Nej, Søren, nej, hvi vil I mit?
Nej, Søren, nej, end ikke bare lidt!".
Pigerne går gennem lunden. 

"Jo, Inge, Jo, I siger dog ja!
Jo, Lise, jo, det er jer jeg vil ha'!".
Pigerne går gennem lunden. 

"Nej, Søren, nej, jo gå nu jer vej.
Nej, Søren, nej, I er ikke for mig.".
Pigerne går gennem lunden.     

"Er I stadig fri, Inge-Lise kær?
Har I tænkt jer alt, at blive lige her?".
Pigerne går gennem lunden. 

"Ja, Søren, Ja jeg er fri og bli'r her!
Nej, Søren, Nej, der er lidet mer'!".
Pigerne går gennem lunden. 

"I siger alt ja om jer frihed i her.
I siger dog nej, mens med blikket I ler!".
Pigerne går gennem lunden. 

"Hr. Søren, så sig om jeg alt er så væn?
Jeg siger nej til ja for at holde mig ren.".
Pigerne går gennem lunden. 

"Ja, Jomfru Inge, i alt er I prud,
Nej, Frøken Lise, sig ja, bliv min brud!".
Pigerne går gennem lunden.     

"Men hør nu Hr. Søren, mit ja i mit nej,
Spørg som i visen, leg med på min leg.".
Pigerne går gennem lunden. 

"Vil I, Jomfru Inge, at jeg alt går min vej?".
"Vist ej, Mester Søren, bi dog her hos mig!".
Pigerne går gennem lunden. 

"Vil I jomfru Inge en anden fæste ta'?".
"Nej, søde Søren, kun dig vil jeg ha'!".
Pigerne går gennem lunden. 

"Ja, Frøken Inge, I siger altså ja!".
"Nej, kære Søren, men dig vil jeg ha'!".
Pigerne går gennem lunden. 

Siden stod så bryllup og skaren den var stor,
visen: ja i nej, er nu sunget ord for ord.
Pigerne går gennem lunden.