Rørte nogen ved timesandet,
mens i nattens lys du kom?
Hørte nogen mon stime-vandet,
mens i regnens dryp du kom?
 - Det er dig jeg ta'r ind,
 - det er dig jeg ta'r ind.

- Og nu er du her ved min arnes fred
du vil vokse her i min medgangs sted; -
flid er trængsels fryd,
mange nogens nyd,
og i stedets ly
ka' du altid ty
til mig.

Nattens smil blev et skuldertræk,
mens på ilsom fod jeg fór,
for at dække din åbne sprække
i uvist mod af ensomt mord:

 - Det er dig jeg ta'r ind,
 - det er dig jeg ta'r ind.

Og nu er det skete en datid blot,
siden mange smil er rundet af,
jeg fandt frihed med dig,
du fandt lighed i mig,
strøet langs vor rosenvej
ka' vi altid
finde sol.

Dages glemsel - som drømmes hængsel -
rammer ind om vor lykkes véd,
bålet brænder med fagre minder
- alt og intet i kærlighed; -

For nu er du min,
her er lykken din,
to om brød og bord
børn til verdens fred -
vor familie med
bærer folkets kors
fra Køge bugt til Mors.