Fødder lagt på vejens snor, før frem, frem,
rabattens rødder stikker dybt - hæng fast, mand.
Man har sagt mig at vejens lov ved hver og én:
flytte fødder og stamp pedaler, dæk og ben,
nu ved jeg, at vejen fører her - der,
vejen sej bevæger dig til mig her. - Vi når frem.

Farten, enden når vejen går i stå, stå;
midt på vejen, hvor stregen deler ud-hjem -
hus på vejen, stop op i hast, passér, mand,
hver sin vej, dog alles vej et årspan;
man har nået frem fra tidens morgen
forandringsløst som målet selv i sorgen. - Vi når frem.

Én mands sig, hver dag den vej, dog fler' sind,
forskels krop er vejes top, la' stå til mand;
tidens nok når landskab hvirvles under -
på ruller; gennemtræk af hastværks blunder;
man har sagt mig at vi når frem til toppen;
håber at vi når derop i kroppen. - Vi når frem.