Man har sagt mig at tiden render,
              går sin egen vej,
ganske kort er den tid der svinder,
              minderigt i mig.
Nu ved jeg at tiden går,
              går sin egen gang,
hver en gang klokken går i slag
så slår den for sin trang:

urets trang er at tikke vid're,
              dikke time-lang.
Tiden lærer os andre tider
              hvor mekanikken hang,
hang som viserne tæller tallet
              peger punkter ud,
konstellatat af hver time kaldet
lige for din tud.

Drejer viserne urets gang,
              verden drejer med;
turen kommer hvor uret står,
              så går den ikke mer', -
andre ure tæller takten
              går den lige vej.
Evighedens ur har magten
velsagtens fra dig og mig.

Man har sagt mig at tiden render
              går sin egen vej,
ganske nær er den tid der svinder
              minderigt i mig.
Nu ved jeg at tiden går,
går sin egen vej -
hver en gang klokken går i slag
er den det samme som i går, i morg'n og i dag.