Du er, du er, du er, du er, du er.
    Du er, du er, du er, du er, du er.

Sækken flød så tom,
bøtten buldrede så hult -
nattens alter kom,
og kattens øjne flammed' gult - åh/du:

du er lønnens pung,
du har set bønnens åg,
du er sket som en bog,
ja du er.

Du er, du er, du er, du er, du er.
Du er, du er, du er, du er, du er.

Døden krøb så nær,
så time-sandet løb -
grøden brændte på,
som hine salte brød - åh/du:

du er nået frem -
du har set tanker ske' -
du er sket hvor du ble',
ja du har!

Du er, du er, du er, du er, du er.
Du er, du er, du er, du er, du er.

Ting blev kuldes vægt,
bælte-strengen farve-glød,
hver mand stod sin tægt,
dæk for dødens brød man bød - åh/du

du er næsten som,
når du føler du kom -
du er væske, klukke-luk
du er æske, åbne - luk: - du er.