Index Sangbogen SolSkins Sange
  SolSkins Sange opus # 10: G.G.G.G. Guitar
 

6. Go gitar - Find mig - vind mig

Tilbage Frem
   

midi-demo 1

midi-demo 2 midi-demo 3

Hun kom i natten,
der koster blod;
hun fandt katten
ved stamtræets rod:
     - find mig, vind mig,
    gør mig blid.

Han kom af vejen
som fører hid;
han standsed' legen
der sluger tid:
    - Dit sind, dit ind,
    før mig did.

Hun solgte katten
i kuffert og sæk,
hun solgte skindet
mens bjørnen slap væk:
     - find mig, vind mig,
    gør mig blid. 

Han trak en nitter
og vandt ingenting,
han drak en liter
og vakled' i ring:
    - Dit sind, dit ind,
    før mig did.

Hun lukked' op
for selvsyn og fryd;
hun lagde krop
til yndefuld snyd:
     - find mig, vind mig,
    gør mig blid.

Han spilled' op
til dansen så hed
han sagde stop,
mens festen blev ved:
    - Dit sind, dit ind,
    før mig did.    

Hun var vågen,
mens resten slap væk;
hun smækked' lågen
og vinked' ved hæk:
     - find mig, vind mig,
    gør mig blid.

Han gik hjem
i den lyseste nat,
han gik i seng
før han hængte sin hat!
    - Dit sind, dit ind,
    før mig did.