Jeg ka' gi' dig resten
og være som før,
jeg ka' gi' dig næsten
og håbe du tør.
    jeg ka' gi' dig fred,
    mens du åbner din dør,
    jeg ka' gi' dig tid
    og jeg tror at jeg gør.

Nu ved du at verden
er skabt i dit sind,
nu ved du din færden
har ført dig herind;
    rimet gi'r dig glæde
    og bær' ordets flugt -
    timet er blot bruset
    af hvad vi fandt smukt.

Jeg ka' gi' dig solskin
og himmelhøjt sus;
jeg ka' gi' dig medvind
fra brændingernes brus,
    jeg ka' gi' dig lys
    lyst på listigste vis -
    jeg ka' gi' dig gys
    gyst i faldnes forlis.

Nu har du vel hørt,
hvad jeg gør og jeg tør,
nu har du vel rørt
ved de strenge jeg rør?
    Sangen gi'r dig glæde
    den bær' tidens gang,
    timet er blot fryden
    når vejen er trang.

Jeg ka' gi' dig resten
og være som før,
jeg ka' gi' dig næsten
og håbe du tør.
    Sangen gi'r dig glæde
    den bær' tidens gang,
    timet er blot fryden
    når vejen er trang.