Rejste drømme hvor du gled forbi,
strejfte tanker så ydmygt i flig; -
rakt frem - ind mod dig,
du er elsket dog du strejfer en mil
i det smil der bær' vejen i væk; -
    jeg kan se dig der.

Stejle kløfter af usagte ord,
dog der glimter en viden om hvor; -
der står vores fred,
spindelvæv af usikkerhed,
verdens kiv kan gøre mig vred; -
    vend dig mod dit håb.

Dybe øjne som spøger i mig,
snilde løgne der fører til dig;
nu går vi forbi -
flid der spår os givtige år,
duggens damp når visheden går; -
    det når frem til mig.

Hør jeg slår på min sølvtamburin!
Stemmer ind på takten i din
verden, der bli'r min.

Rejste drømme, det bli'r vi engang!
Fjerne minder her i en sang.
Så lang er min vej!
Vejen deles snart er vi to,
år der slides som på barnesko; -
    jeg lo - du er go'.