Hov - hov
hov va' det er!

Man kan se det ske og ske,
se det ske og ske.
Nu kan man se det ske,
se det ske og ske.

Rejst i et luftfyldt spil,
tvundet ud af ild.
Drejer rundt og svinger til
knapsat trygheds kreds.

Båret af et meningsflor
af grundet talts fordi.
Cirkuleret på en snor
af tomme timers lig.

Bragt derhen, foldet ud,
pakket sammen, væk.
Det var oppe, sidste bud
før sinds-slip kroppen sæk.

Været, husket, bragt til bords,
prøvet søgt og sagt.
Takt og tone, tid dertil,
sammen sammenbragt.

Hov - hov
hov va' det er!

Man kan se det ske og ske,
se det ske og ske.
Nu kan man se det ske,
se det ske og ske.