Le, le solens børn,
Le, le solens børn.

Man har støbt jer i fred
man har taget jer med;
solen brænder som is, -
billedskærmen er knust.

Le, le solens børn,
Le, le solens børn.

I er chanceløst nu,
I er dynger af du;
vejen fører jer ned -
destruktionen er hed.

Le, le solens børn,
Le, le solens børn.

Vi har fanget jer i,
vi har lænket fordi,
der er uvejr og storm -
de er sammen om det fald.

Le, le solens børn,
Le, le solens børn.

Dybet viger uden bund,
faldet vejer uden grund;
I har tomheden for,
bag er isnede ord.

Le, le solens børn,
Le, le solens børn.

Hvem har sagt, at vi var
nået frem til et svar?
Kan nu bunden mon nås?
Kan mon mørket der slåes?

Le, le solens børn,
Le, le solens børn.

Det'r et billed visnet væk:
maste organer i en sæk; -
tomheden venter os for -
og bag os isner hvert et ord!