I kommer sagte
renser mit sind,
tand for tunge,
I stilner min vind,
    Åh, jeg glemmer så let,
    åh ja, blot jeg bli'r mæt.

Når i mit hus
de gale ta'r fat,
råber I glade:
"Leg dog ta' fat!".
    Åh, jeg glemmer så let,
    åh ja, blot jeg bli'r mæt.

De andre de kommer
og taler om jer,
for nogle er jeg sur,
for andre på lur;
    Åh, jeg glemmer så let,
    åh ja, blot jeg bli'r mæt.

Og hvis man ku'  lære
at være tilfreds,
ku' man vel glemme
det der gi'r stress.
    Åh, jeg glemmer så let,
    åh ja, blot jeg bli'r mæt.

Hvis folk kunne ære os
for hvad vi er,
ku' vi være sammen
uden besvær.
    Åh, jeg glemmer så let,
    åh ja, blot jeg bli'r mæt.

Og nu sidder I
og venter på mig,
og jeg dukker op
når arbejd' bli'r leg.
    Åh, jeg glemmer så let,
    åh ja, blot jeg bli'r mæt.