Så mange smil
der tog dig ind.
Så mage mil
vundet af vind.
    Se nu åbnes tiden op
    blomsterstrøet flid.
    Se der danser solens krop
    henover kolde lig.

Så mange gisp,
forkyndt - forsøgt.
Så mange håb
knust, glemt og tændt.
    Se nu åbnes drømmens sæk
    alting findes skabt.
    Se nu vendes tanken væk
    fra det der fandtes tabt.

Nu er her hvor din bølge er blundet!
Nu er her hvor al fart har en vej.
Nu er her hvor din time er stundet!
Nu er her hvor du ligner lidt mig.

Nu er her hvor din tanke er vejet.
Nu er her hvor alt får dig på vej!
Nu er her hvor din forgård er fejet.
Nu er her hvor du ligner lidt mig!

Vejen. - Hold da helt kæft!
Stregen. - Hold da helt kæft!
Føreren. - Hold da helt kæft!
Formen. - Hold da helt kæft
Nøglehullet. - hold da helt kæft!

Nu er her hvor din tanke er sandet,
nu er her hvor al fart hører op;
nu er her hvor din have er vandet,
nu er her hvor vor handel er top.

Nu er der hvor din rejse er målet,
nu er der hvor du åbner dit sind,
nu er der hvor du tændes på skrålet,
nu er der hvor vi fører fred ind:

Vejen. - Hold da helt kæft!
Stregen. - Hold da helt kæft!
Føreren. - Hold da helt kæft!
Formen. - Hold da helt kæft
Nøglehullet. - Hold da helt kæft!

Nu er her - så'r det der!
Nu er der og så'r det her!
Da da da da da, da da da da da
Da da da da da, da da da da.

Hvem skabte dig,
at du blev til?
Hvem gik din vej,
derfra hertil?
    Se nu åbner tiden op,
    natten er forbi,
    se nu på det sidste stop,
    du bli'r jo i dit lig!

Far skabte dig,
at du blev til.
Mor gik din vej,
derfra - hertil.
    Se nu åbner livet op
    blomsterstrøet flid,
    se her danser solens krop
    for dig og for din kolde skid.