Hun har øjne i kærlighed,
hendes løgne er min besked,
og jeg tror, og jeg ved det med,
hun kan se bort fra tid og sted;

hun har hjerne så himmelhøj,
så du tanken da den fri fløj?
Op mod handlen der gør os hvad
vi beholdt efter sjælens bad.
Og nu sagt igen: tænd i kærlighed!

Hun har øjne i kærlighed,
hendes løgne er min besked,
og jeg tror, og jeg ved det med,
hun la' os sove i tid og sted;

har du følt at du nåed' op
over hvor vi behøver en krop?
Er det os der har øjne blå,
eller kan man en stjerne nå?
Og nu sagt igen: tænd i kærlighed!

Når I mødes er sted en ting i tid,
I har alt hvad man ved;
når I skilles er her et sted en ting,
I har alt hvad man ved;
dybt i altid er klokken viserløs,
der er alt hvad man ved.

Set i lyset af tidløs tingsomhed
har I alt hvad men ved;
set i mørket af ugjort tid og sted
fandt I alt hvad man ved;
der vil vi sætte bo,
her vil vi gå igen!