Når jeg ser dig,
er jeg nær som få,
nær som få.

Når det er dig,
ser jeg mig nu snart,
ser nu snart.

Men hør min ven,
hvor var dit smil - i mig?
Og sig igen,
en smilets ven  - i dig!
Og i vores kærlighed
er mer' end visheds trøstesut,
og når jeg ved dit dig er i mig,
gi'r mit mig dit sig et blidt nej,
ømheds nej.

Når jeg bli'r dig
er mit mig født leg,
født til leg.

Når du bli'r dig
er jeg elskovs mig,
elsker dit dig.

Nu snart min ven,
går du fra hvem? - Til dig!
Det dig er jeg
og i mit mig - bli'r jeg!

Og i vores kærlighed
er vished mer' end go' besked,
og når du plukker jegets frugter,
flugter jeg en bold af tid og evighed.

Og jeg tror du når det, når den hele vej.
Og jeg tror du får det, får det hele nej,
det går fra dig, det når til mig, det er på vej.

Når jeg er mig
ved dit dig: du er vej,
du bli'r vej.

Når dit mig bli'r "Hej!",
ved jeg at dit dig nægter vej,
hvorfor gå igen?

Men hør min ven,
hvor er din gråd i dag?
Jeg gik derhen
til vejens vend og end.
Og i vores kærlighed
er åndens egn inderlighed,
og når der rækkes ud mod solen
smelter hjerte-akse polen:
dryp - dryp - tø.

Og jeg tror du når det, når den hele vej.
Og jeg tror du får det, får det hele nej,
det går fra dig, det når til mig, det er på vej.