Når de geder står og bræger løs
bli'r hyrden halvvejs hvileløs,
og de sletter som de græsser på
går i dvale med fuldmodne strå.
Billedet ligner sind,
driver på en vind,
der hvor tanken gumler
på de sortbrøds humpler
som sprang af jordens sæd.

Når en gede-unge finder ben
står den i en cirkel ren,
som dens gede-mave holder på
som for at sikre tiden gik i stå.
Og når hyrden fløjter,
vågner de gamle op,
søde toners løgne,
dans på gede-øjne
som ta'r tvivlen med.

(Når du kommer, så ser du ud
som var du ham der Gud,
og jeg tror skam på det eventyr,
der gør dig til djævlens drømme-dyr.
Åh så kom da ud,
åh så mød da Gud;
og jeg elsker dig,
ja, jeg elsker dig,
ja jeg elsker dig.)

Hvor de drømmer er et gede-land
fyldt med bjerge, græs og helt hvidt sand,
og det vand de der kan drikke få
gør at tiden straks må gå i stå.
Gedeskæg i aftenstunden,
gederne ledes hjem,
tavst i deres egne,
når de nogen vegne?
Ja, tag mælken med.