Lærken hang
højt i himlens blå,
kvidred i sin kimen højt,
kvidrede sin kimen højt,
det rager den en døjt.

Skyen kom
skummel-tung og grå,
trak op til det helt store knald,
trak op til det helt store knald,
Lærken dykked' dybt sit fald.

Regn og storm,
uvejrs-hård og rå,
de der ikke tog notits var få,
de der ikke tog notits var få,
var lærken mon endnu fornøjed?

Skyen fløj
under hvælving høj,
strøget væk af himmelvindens hug,
strøget væk af himmelrummets suk,
sceneskift i højdernes hal.

Lærken hang
højt i himlens blå,
kvidrede sin kimen højt,
kvidrer i sin kimen højt,
føler svalen mon en døjt?

 

Kan med realistisk fordel synges som "Lærken"