Lad os gå tilbage til der, hvor det hele startede - tidligt i morges. Man kan skrive at solen stod op, som den altid gjorde og gør også den dag i dag.
Danmark lå lunt i svinget ved Golfstrømmen, og over København den morgen lå der en diset stemning, som solen på det snareste ville forvandle til klar gennemskinnet kølighed, der rummede varsler om endnu en høj, solbeskinnet dag en efterårsdag i og over Norden. - URBI & ORBI: over by over verden ... urban orbit -fred over by & land - sådan lyser man!
Det kan man skrive, for det lyder sandsynligt, ikke? - Kun et spørgsmål om himmel & skyer, og selv om alle snakker om vejret, husker man kun de slemme udsving få dage efter eller hvad?
-: Nå:
*
Skandinavien denne lille flække af velbjergede huse & byer: et 'smørhul' i en verden, som mange andre steder led mere end danskerne kunne drømme om. Danmark - det lille paradis - hvor Georg B. Afterburner havde slået sig ned og nu natte-morgenhostende beredte sig på at virke i, - Danmark hvor skaderne op gennem 1990'erne i stadig større antal skræppede.
Det Danmark, som snart ville vågne, havde længe haft opgang, overskud og 'gang i det' ... 'gang i den''. Overalt i det 1990'er København solen snart ville lyse godmorgen over, stod byggerier, bygningsstilladser, kraner og de kæmpestore maskiner mennesker brugte i sen-1990'erne konstruktionsarbejde.
I 1990'erne byggede danskerne strømlinjede broer til Sverige og mellem øerne, fornyede utallige bygninger og pladser, og København begyndte at bygge sig en metro: en undergrundsbane i forlængelse af det gamle S-togssystem.
Så Danmark ønskede at møde det nye århundrede & årtusinde med en smuk, moderne, velfungerende hovedstad: et multi-kulturelt mødested for alle kulturer under danskernes traditionsrige, fredelige og fælles fordragelige foreløbige flertalsledelse.
Et Europa med samarbejde og uden krig: et fællesforenet Europa uden de faldne kommunistlandes fattigdom & triste slaveliv:
-: sådan lyder propagandabasunens brøl i denne sene natte-tidlige sensommer morgendæmrings stund: denne onsdagshverdag, hvor 1990'erne går på hæld.
Smukt har danskerne i denne tid søgt at leve op til kravene blandt de førende & de bedste, og de nåede nok et stykke vej, også selv om de tabte mange slag.
Under solspillets polerede overflade levede mange i vanskelige verdener: ældre mænd drevet til fattigdom af politiske sparerunder: mennesker gjort vildt bitre på et samfund der - for dem at se - svigtede alle gennem at svigte alt: hadefulde overfor de unge, indvandrerne, de anderledes, det modsatte køn ... de vellykkede.
Ikke alt var og ja lidet er virkelig idyl dér i sen-1990'erne, selv om det officielle Danmark lader som om, og smilende lader som om, det ér så:
-: ROMA taler aldrig ROMA midt i mod: nej-nej: Den store Hore: den store By bringer kærlighed til alle: høj og lav, forfra & bagfra alt er det samme jo-jo: ROMA = AMOR ... suk-suk ... vi har det så godt i halvfemserne ...
Mens morgenmaskinerne: morgenbrummelarmen fødes over byen: busserne rumler ud, lastvogne starter deres brummende kravlen hen over landkortene - URBI & ORBI - over byen over verden:
- mens de sene og tidlige natte/morgen-færdende krydser veje: skyder genveje, går den lige (såvel som den sidste krogede) vej,
ja mens fuglene så småt skutter sig i fjederhammen og fornemmer det blændende grå-hvide lys vende tilbage efter stilheden, fornemmer, at tiden til den sol-hilsende morgenpippen, morgenfløjten, morgenskræppen og morgensyngens sang nærmer sig,
ja imens så kører millioner af hjerner, kroppe af verdener på deres hjul gennem livets spor: endnu en dag: endnu en følelse af lystid & handlingsformål, som trækker menneskedyret ja småfugle, jo netop: dig & mig & os alle gennem dagen: gennem dagligdagsritualernes virkningssystem.
Alle ville de igen vågne, mens natarbejderne går til ro, alle vil de strømme rundt, mens G.G.G.G. i sit job som gudinden Frk. Trans ivrigt dytter, båtter, busser ja buzzer & bosser dem rundt for at sætte meningslus i tilfældighedernes tilsyneladende virvar af skindpelse.
*
Lise Lærkelund kvidrer kønt mod mørklinien i horisonten, hvor den tidlige morgensol og duften af friskbrygget kaffe vil skabe endnu en af disse endeløse dage, hvor hun fast forment forstår, at verden er god, dyb og god, for det siger hendes liv hende. -:
Mekanikken knirkede sig altid frem mod det bedst mulige resultat, tænker hun i sin lidt slidte morgenslåbrok foran sit fodringsvindue med gadespejlet, hvorfra hun kan overse gaderummets aktiviteter, når lyset bryder frem.
[Mens hun når (står-går) fra sit lejes vandrette rumsorientering til sin hverdags lodrette rumsorientering viffer den gamle gåde igen forbi i hendes ihukommelse: den så tilpas gamle & trætte ihukommelse at ikke hun men nok Forfatteren, når at fange dén:
-: Det er en gåde, som gør hende, Lise Lund, til et væsen fra Paradis a' ... Gåden blev videregivet blandt tekstrotter & bogorme af en jarl blandt grever, baroner for ikke at nævne lazaroner & kældermænd & -koner, og den lyder sådan her:
"Nær havet gik et ungt par og sværmede i et kendt dansk paradis. Hun havde paradisets første halvdel til fornavn, han det anden halvdel til efternavn. Han friede, fik ja, og nu bærer hun paradisets navn. Hvad hedder hun?"]
-: Lise Lund, født Lærke, udsmuldrer på forhånd en stump gammelt brød og lidt kringle-krummeri til sine venner fuglene ... sine eneste venner ...
Lise har en god, sikker pensionisttilværelse, pengene kommer ind i banken hver måned, regningerne bliver prompte betalt og resten er nok til, at hun kan leve rimeligt behageligt og efter sine ønsker.
-: Hun sled også på arbejdsmarkedet i mange år, dengang der var brug for fabriksarbejdersker, som skulle møde klokken seks på fabrikken og stemple ind til tiden.
Lise Lund husker vel nok den tid (: Dansk Ilt, Sukkerfabrikkerne, Nordisk Tråd og Nilfisk årene fra 40'erne og frem til 70'ernes ende) med nostalgi men også med en lettelse over, at det er overstået; med en undertrykt følelse af at det vár umenneskeligt at sidde dér 8-10 timer på fabrikken og så styrte hjem og lave mad til manden og ellers passe børnene resten af tiden -: vaske, sy, stoppe, tørre snuder, tårer og tilgive.
-: Jo, Lise, Lise Lund, født Lærke, har haft travlt, og alligevel overlevede hun manden: arbejdsskaderne, slidgigten, cigaretterne, aftenbajerne og datterens narkodød tog livet af ham.
-: Nå, nu tager Lise det med ro: stille & rolig trods savnet - passer sit, forstyrrer ingen, ligger ingen til last, har betalt sin skat i mange år: pænt & ordentligt ... ingen slinger i valsen - faktisk ingen vals overhovedet.
Og endnu her i 1990'erne tøffer hun nu ud af sengen klokken 5-6 stykker, senest klokken halv syv, som hylede fabriksfløjten stadig nådesløst i hendes gamle øren - ud og tænde for kaffemaskinen ...
*
Ana Tuesen ved siden af derimod: hun snorker lydeligt sin sjofle brandert af for åbent vindue: aldrig oppe før klokken 11-12 stykker hver dag året rundt.
Ana er førtidspensionist: hun flippede ud med stoffer & alkohol i 1960'erne & 1970'erne: tjente store penge som 'pige' på gaden, blev siden erklæret uegnet for arbejdsmarkedet og tildelt den mellemste invalidepension.
Hun har heller ikke de store økonomiske problemer: pensionen kommer hver måned, og banken betaler med dén de faste regninger, og så æder, drikker, ryger og doper Ana resten af 'kuglerne' op, ofte med tilskud fra vennerne og de fyre hun stadig kan samle op.
-: Der var een på besøg i går - i nat: den gamle Jørgensen fra Stadsbiblioteket: han brægede længe gedemæssigt i sin brandert og især under den kæmpeorgasme, Ana stadig ekspertmæssigt lokker mange fisk i sit net med. -:
- Selv den gamle krumbøjede kælling inde ved siden af må sgu da ha' hørt ham! -
Tænker Ana, der er vågnet og har tissetåret på toilettet, mens hun fjærtende tørrer sig. Så snupper hun en Valium™ mere og lunter ind i sengen for at sove rusen og knaldet ud, uden helt at bemærke en særlig stemning over Danmark i dæmringen derude.
*
Afterburner sidder i sin vogn med en god cigar i flaben, han ruller roligt af sted til sit job som sikkerhedschef på en ret så hemmelig international militærbase 13 etager nede et sted i den sjællandske undergrund.
Han har en vigtig sag, som han og alle hans kollegaer spekulerer meget over i denne tid, men for øjeblikket har han glemt det, han nyder blot næsten som beruset den dæmringsstemning og den grå-hvide lysring, der spirer frem derude, og snart vil forvandle skandinavernes sensommerlyse nattemørke til et funkel-fantastisk farveorgie over det frodige gul-grønt rødmende, sirligt bebyggede men snart sjusket løvfaldsfygende landskab omkring ham og foran hans bløde formsikkert kurvesvungne luksusbils fejende affjedrede lygter.
Georg B. føler en svag seksuel impuls og tænker på, hvor dejligt han havde elsket med sin kone, Linda, aftenen før, samtidigt ringer Ana, som ikke kan sove, til træfpunktet 159, hvor hun 'leger' med to, tre 'tændte' fyre (og en indvandrerdame samt en 93årig enkehertuginde men de turde ikke sige noget). Også Lisbeth Lærke, Lærkelund - inde ved siden af - hygger sig nu med en morgenmasturbation.
Da Ana Tuesen - højt stønnende lige på den anden side af den tynde væg - kommer, kommer Lise også, hun rømmer sig rødmende og sjosker ud for at hælde kaffen på kanden og tænde en frisk cerut, mens Ana endelig kan sove og Georg vender tilbage til det presserende problem, som lå i disse dages arbejde.
*
(Citat: efter Sigfred Pedersen "Lille mand, hvad nu?")
... lyresang til vuggens gang ...
Lille mand, hvad nu?
There is something råt in Danevang!
*
Ahmed lægger røret på og tørrer sig, som den eneste (udover jo Lisbet Lærkelund inde ved siden af) havde han genkendt Ana, han ved godt hvem hun er. Ahmed har altid godt kunne lide hende, hun køber rulletobak, lotto og guldbajer og er med på lidt lir, hun kommer ikke tit i hans forretning men ind i mellem, og ... han tømmer den første af dagens små grønne flasker og stiller den i kassen, resten af smøgen lader han ligge i askebægeret og brænde op, så opdager han at Forfatteren, endelig, er begyndt at at skrive om ham: om os pakkier: de fede indvandrere: de or'n'li'e mennesker, og han glider ind i rollen - ubemærket:
Her står jeg. Stor & mægtig. Hver dag. Fra tidlig morgen:
- Hej min ven. godmorgen. 20 Prince & Ekstrabladet, ik? (pris, pris - værs'go). - Farvel og ha' en go' da'!
Hej! Her står jeg. Stor & mægtig. Min egen butik. Mit kongedømme i det høje, fjerne, kolde nord. - Hej-héj 2 Hof, et skrabelod og Billedbladet (pris, pris - værs'go). Farvel igen.
Ahmed sætter sig ned, der kommer ikke så mange nu om morgenen, han kunne ringe igen, nahr, han lader os kigge ind i sit hoved:
Ahmed regner med, at vi lige holder lav profil om det med de små grønne flasker, egentlig ville han gerne kunne snakke med nogen om det ... anonymt om alkohol (skam-haram, haram-skam) ... arh skal vi ikke lige lade det ligge ... et øjeblik, ik? ... det er tidlig morgen, efterår og Ahmed tænker på sin ven, hjemme i Pakistan.
*
For ser du, Ahmed har en ven: en rigtig ven.
Se nu skal vi have vores kleenex frem, dét sproglige udtryk forstår Ahmed, han sælger Kleenex™, og udtryk hvor man sagde noget med 'kleenex' betød i 1990'erne, at 'det handlede om' enten noget virkelig sørgeligt, eller at det var en sørgelig medieand (vi græder jo ikke helt så meget over heltene i Shakespeares & Bollywoods tragedier som over os selv, vel? Eller er det omvendt?).
Og se Ahmed ville have haft meget lettere ved at klare de historier, han tror kommer: om de små flakser og om de frække blade & film omme i baglokalet. Dét ved Ahmed bare er menneskeligt, og Allahs børn er langt mindre bange for det blot menneskelige end de stakkels kristne, som halser efter et umådeligt umuligt opnåeligt ideal.
Nå, men alt det kunne Ahmed lettere have klaret, end at jeg, Forfatteren, tager hul på alt det om Ahmeds ven: For Ahmed har en ven:
Du, dansker, ved dú hvad en ven er?
-: Een man har kendt det meste af sit liv, een man har delt sine bolcher med under Pakistans glohede sol: klæbrige, slimede men vidunderligt sødtsmagende bolcher ... nok til os begge ... dejlige liv!
-: En ven er een man kan sige alt ting til og som kan sige alt ting til een. En man er enig med i det meste og bliver enig med om resten. En man kunne slås med bare for sjov, en man havde med sig når det gjaldt, en hvor man var der, der hvor det gjaldt ...
-: En ven man har haft med sig i alle livets store & små situationer: søskendes og begge ens egne bryllupper; ikke een ramadan uden festmad i hinandens huse, ikke en id-fest uden at måle hinanden af i de nye klude ...
En ven, du ved, som kommer til een og som man kommer til, som venner nu gør. - Av, frem med en Kleenex™, gutter, for her kommer det småkildne punkt:
-: Ahmed og hans ven - derhjemme i Pakistan - har i de sidste 20-30 år jo haft lidt langt mellem snapsene, nøh ja altså: langt mellem tekopperne, og Ahmed ved godt, at Hassan allerede dengang, i dét andre danskere kalder 1960'erne, fik sig en anden ven, der pudsigt nok også hedder Ahmed.
Ahmed hilser altid pænt på Ahmed, inden han og Hassan går og snakker ...
-: Du ved snakker, som venner nu snakker: mand til mand, om vejret, om solen, om konen, om byen, om verden ...
Ahmed er ikke sur eller vred over det med Ahmed, nej, han køber også lidt gaver med til Ahmeds børn, når han tager hjem til ramadan i Pakistan:
-: Den store købmand Ahmed Menneskekenderen fra det fjerne Danmark, der kommer hjem og forærer rigdom til de for evigt småforarmede ... årh, det ér da blevet bedre derhjemme af i de sidste 25 år ... lidt bedre ... meget lidt, så Ahmed dér er glad for, at Ahmed her også køber lidt gaver med til hám og ikke kun til Hassan hans gamle ven ... sin gamle ven ...
Se øh, hvis du alligevel ikke kan vride din Kleenex™ tør nu, så må du hellere pille den næste ud af pakken og få den foldet ud, for øhm nu:
-: Ahmed er en flink fyr, han fortæller Hassan om sin danske ven, Hans. 'Hans siger' ... 'Du ved, Hassan, dem i vesten for eksempel min ven Hans ...' & 'Kan du gætte hvad Hans' kone så gjorde?'
Ahmed tager ikke så meget til Pakistan mere (det er det der med at undvære de små grønne flasker og at det stærke, der fylder mindre, lugter for meget) Hassan er jo også blevet gammel, og dernede holder man ikke helt så længe:
-: Tandplejekrævende gamlingegummers taknemmelige smil piner lidt i Ahmeds gode hjerte, og Ahmed har jo råd til den superdygtige pakistanske tandlæge i København ( ... ' det har alle danskere', lyver han udglattende ...) ... livet går ... vi går med ...
Og hvis du ikke har brugt din Kleenex ™endnu - din kolde skid - så vågn lige op til det faktum, at den historie her ovenfor ikke holder en meter, altså den historie om 'Hans' for Ahmed (eller nogen anden nu-dansk pakki-perker der kom til Norden for mere end 25 år siden) har ALDRIG haft en dansk ven ... en ven? Ja!:
-: En ven er een man kan sige alt ting til og som kan sige alt ting til een. Een man er enig med i det meste og bliver enig med om resten. Een man driller & slås med bare for sjov, een der driller & slås med een bare for sjov, een man har med sig, når det gælder, een hvor man er der, når det gælder... hver gang!
-: En ven man har haft med sig i alle livets store & små situationer: Een ven, du ved, som kommer til een & som man kommer til, som venner nu gør. Een man følges med samme sted hen ... fra vugge til grav ... een man regner med og som regner med een ... altid!
*
Et sted i en fjern verden, ikke på men i en stor planet, - har man netop opdaget solsystemet og dets beboede planet, jorden. To rumaber sidder adræt i deres fangeburs styringsapparat og tapper data om planeten.
De lever i en verden så forskellig fra vor, at det ville være for meget blot at opridse forskellene. Een fælles følelse har vi dog med 'dem':
-: Ønsket om at vide det, vide alt det der kan vides om væsener andre steder i tankerummet, det rum der så langt overgår verdensrummet i størrelse og mangfoldighed på liv.
De to rumaber gør klar til at sende deres iagttagelser tilbage ind i planeten langt under dem. Dér ved de, at ruminsekterne ved styringsredskaberne i deres gyldne bure vil træffe beslutninger af stor konsekvens.
Da alle deres målinger siger dem:
-: at planeten jorden køres af mennesker, hvoraf kun få er hun-mennesker,
-: at dyrene ellers slet ikke kan tale dernede.
Ja så véd rumaberne vel, at jorden ikke må overleve og derfor snarest vil møde en kæmpestor meteor, som ruminsekterne & rumsvampsrumormene fra deres bure & bede tiltænker frem i den netop opdagede planets påkørselsbane: ene for at afslutte denne planet som livsbærende zone: ja som planet overhovedet.
Hvis ikke et samarbejdende flertal af forenede dyrearter udvikler fuld naturkontrol & rumvæsener: altså mekanisk intelligens i oprindelig biologisk form, så ønsker Rådene ikke, at deres variation af liv skal overleve.
RumRådet har forordnet bure til alle rovdyr og til deres offerdyr, i burene findes de passende teknologiske redskaber til at køre en højteknologisk rumkultur. - Heraf udtrykkene: rumaber, ruminsekter, rumsvampe og rumorme -:
(Rumsvampsrumormene regnes dog i denne sammenhæng for et symbiotisk eet - en symbiot - altså: en sammensat helhed heraf rumsvampsrumorm og rumsvampsrumormebedebure begge ord i eet ord).
Langt de fleste rovdyr er enige om at spise mennesker og at hypnotisere menneskehunner til at passe, pleje & føde på alle dyr i bur & planter i bed.
Da menneskene er alt for nemme at hypnotisere & kontrollere (samt giver godt med velsmagende kød) så kommer de aldrig i bur eller i bed som andet end føde & forplejning. Færdig arbejde! Sådan har det altid været!
-: Og så at finde en totalt forkvaklet lusepusterplanet, hvor mennesker ligefrem styrer udviklingen. er totalt uacceptabelt, og skal øjeblikkeligt sikres for al eftertid som: uset! usagt! uhørt! - Ingen svigter Tre Abers Visdom. Så tys-tys:
-: Så sender rumaberne budskabet og ser sig om i deres bure efter nogle bananer og lidt kold skulder: (man)ham & bacon(man).
Og hér har vi altså det problem, som får Afterburner til at stå op & ta' sko på inden solen og liste af sted til basen (det med fandens sko kommer han først til lidt senere inde i dagen): den gigantiske humlebi-formede komet i fuld direkte kollisionskurs med planeten indenfor de næste godt 36 timer (plus minus 10-20 år).
"Nu hvor vores verden er blevet så god, skal det så blot ende?", spekulerer Georg, mens hans bil taxier ind i parkeringskælderen.
*
Tror du du får svarets forklaring lige nu, Læser? Åh, så kender du mig dårligt -: Du sidder jo i nettet og se! -: En dråbe i nettet lynende lyse med selv-selvfølgelighedens tindre-glistrende signalfornemmelse - som ... ja som målte den fjerne observatører (altså os, Læser): disse refleksioner i verden af opstigningssolens morgengryende dugdråbeglimt.
Der går dug over dale, og emmen rejser sig nu over det grønt-grånende lille land i de blå bølgeskvulpende havmasser med deres gule, grønne strøg ind mod lavland og den kniplingshvide skumkrusningskant.
Pynteligt - som systematisk ustruktureret samlet spredthed - ligger landskabsstrukturen i det nordeuropæiske område: Skadis lande stadigt overvejende dækket af skov, bjerg, is & frostagre.
Oppe i lappelandene driver det også mod dag, nede i de tætbefolkede ørestæders områder rammer morgenbølgen før solstråledansen ind midt over de små æsker: gårdene, centrene & gaderne, hvor millioner af små solure som insekthjerner: som urskovens abehjerner reflekterende registrerer overgangsfasen til dagsvirkelighedens selvrealisering: dens selvfølgemæssige rækkefølgeforstand gennem tidsbevægelsens tidevand.
Oppe længere nord på: efter Oslo, efter Svalbard og Kolahalvøen bliver der stadigt længere mellem menneskelig tilstedeværelse vel at mærke, for naturligvis vågner den hvide moderne mands våbensystemer & overvågning af hver plet på kloden - nej vågner gør de jo ikke, den der våger vågner vel næppe, men overgangen registreres: mærk det vél.
Alligevel virker verden her 'af sig selv', den eksisterer her uden at mennesket iagttager den og kun generelt tror at kende til den, ja kun generelt tror at kende den.
*
Dunk, dunk, dunk, dunk: Vi afbryder Forfatterens såskrevne skrift (klap, klap, klap, klap), her kommer DJ NillerDullen (Ja! Jah! Yes! Yez!) med en or'n'li' historie (klap-klap-klap-klap) i stedet for det dær Forfattervrøvl (bu hu, øv bøv). Vi gider al'så ikke høre mere Svalbard-bøvl, hvor-For-fatter du-ikke det? Næ, her kommer en sand ... HverdagsHeltsHistorie: (endeløs jubel! - tumultiøs applaus!):
*
KammerVand: - KammerVandsKlukkeren:
Overalt i Norges byer: ja selv ude i mange fjerne bygder: så lang væk fra de store brummebyer, at man næsten - ja kun næsten, naturligvis - kan glemme det moderne, tætte, vrimlende mylder af individuelle hukommelsesviljesveje gennem materiehers tidsforløbsnu, så langt ude på landet mangler nogle norske små husklynger endnu rindende vand, toiletkloakering, VVS, som danskerne skriver det.
Også der ude nær den nord- & mellem-norske ødemark lever der skiderikker, mordere, der for deres lysters skyld dræber & fortærer uskyldige dyr og planter ('uskyldige' efter en hvis type lokumsaftaler). - Nej, kom til Norge, min far, så skal du se idioter! - Sådan siger endnu smådumme middelmådige danskeres legendariske mundheld desangående.
Når de skal dække over deres ukristelige misgerninger, går de stadig gerne til 'det lille hus' for et egentlig navn for det sted, de overskider og bepisser, har nordboerne aldrig haft. De henter det fra fransk: toilet, fra latin: lokum, fra tysk: das, fra engelsk: WC (Water Closet vand klosét) eller fra omskrivninger, du ved: 'det lille hus' 'badeværelset'.
[Vidste du, at det var blyforgiftning fra det nye VVS-system (viadukterne) som lagde det gamle Rom ned og slet ikke de Gothiske Horder? (Men når vi lige tilføjer at det var en norsk-svensk Goth, der solgte de romerske viaduktbyggere det blyholdige materiale, så ... Jo familien havde en lang, god nu norsk ny norsk tradition for VVS ... jo]
-: rindende koldt & varmt vand ... sindrige kloakeringssystemer, vandpumper, rislende rør, rørtænger, bolte, låse, vandlåse, hydraulik ...
-: grave kloakker, indlægge vandrør, vride rørtænger, skrue bolte, hammerbolte, åbne for vandet, lukke for vandet, gasledninger, gasrør, ventiler, dæksler ... jern, stål, kobber, messing, porcelæn. Pakninger: kautsjuk, gummi, plast, asbest, kork, metaltråd, fibermateriale, bly, kit ... well, you name it ...
Far havde bygget firmaet stort op på at kloakere & indlægge VVS i de mellemstore bygder og den solide familieformue i kassen havde gjort ordet 'kassekredit' behageligt og uden stress-fremkaldende symptomer efter overtagelsen, for nordmænd, dumme, som de andre skandinaver i deres grønt-gustne misundelse kaldte dem, kunne det kun blive ved med at gå fremad: skridt for skridt: nå ja skridt & skridt ... skrid!
-: Ja, både dengang i 1980'erne & nu i 1990'erne vidste alle i Norden, at begrebssammenstillinger som: fattig + nordmand, kun kunne udtrykke hypotetiske forhold uden hold i virkeligheden. Nej! Kom du kun til Norge af, bette far, så skal du se ...
-: Nordmændene var 'stinkende rige' som det stadig hed med nostalgisk retro-feel på 80'erne, 'røven fuld af penge' ... sådan sagde man i 1990'erne, og hele historien om røven og vandskorpen havde betydet at lige denne nordmand havde ikke blot kassen men et godt håndværk: VVS.
Varme, vand & sanitet: ... Sindra A/S ... tindrende rent, tindrende klart vand og så kom jo kontrakterne på olie-boreplatformene. Rigtig, rigtig gode år: mange penge: store penge: hurtige penge ... ind i banken, hænge i ... sælge ud som millionær inden 45 ... tage til København ... Tivoli ... hvad nu? Finde en ... en islænding ...
*
Vildnaturen, altså, den nordlige frontier for hvor koldt og besværligt mennesket i norden vil leve, lærer os altså hen i ... 'handler om' om den store ubeherskbare verden, der hvor naturens vilde ånd vågede, den verden vi i de syd- og mellemliggende nordiske lande nu har underlagt os med ordnende byggende strukturerende oplyst intelligens:
-: for eksempel dét lille tætbebyggede agerbrugsunderlagte bjergland Norge med sine små sirligt anlagte og vedligeholdte byer, som solen i 1990'erne stod op over;
-: et Norge, et norden hvor mange gik til beskæftigelser hver dag, hvor de medvirkede til at bygge en ny verden
-: både bygnings- og renoveringsarbejderne, der stadig mere fuldstændigt udryddede den lave boligstandard i byerne, som "Quod erat" engang i fordum beskrev,
-: samtidigt med at man i syd-norden - hos danskerne især - satsede på store prestigebetonede projekter så som Storebæltsbroen, tunnelforbindelse og bro til Sverige og også en stor sort diamant: et nyt Kongeligt Bibliotek: dels i tilknytning til det gamle: dels et helt nyt BogTårn ved universitetet: som også det planeredes nyt, - og man borede og byggede undergrundstunneler (dunk-dank, dunk-dank).
1990'ernes politiske vilje ville sætte gang i beskæftigelsen ,og ville sætte sig varige minder for eftertiden, ville krone det 20. århundrede med at vise eftertiden et stærkt fremgangsrigt helinvesterende Danmark,: klar til at springe ind i næste århundrede og årtusinde med en ny velanlagt og praktisk, rummelig hovedstad, hvor fremtiden får optimale virkelighedsvilkår.
-: og det rejste vi os til i 1990'erne, vi gjorde det virkeligt, samtidigt med at de computere, der spredte sig fra Rapleriet i 1980'erne, altså nu forbandt os på nettet, Internettet, hvorpå skandinaverne allerede fra midt i 1990'erne fandtes i stærkt tal.
Drømmen om hvordan det lille velregerede land, som har moralsk og menneskeligt overskud til at skabe et godt samfund af veltilpassede individer, skulle kunne lykkes på en del overflade i Danmark.
Alligevel vågner mange vrede mennesker her under 1990'er-solens påmindelser om aktuelt samlevet tid.
*
Kasket Karl, for eksempel, tidligere børnehave- & fritidspædagog som for længst blev efterløns-pensionist og stadig er ung i 60års alderen, du vil lære ham at kende i to versioner:
een hvor han stadig hænger ud i ungdomsklubben og træner nogle hold i kampsport
een hvor han drikker bajere med nogle 20 år yngre slagsbrødre, der aldrig har prøvet at have fast arbejde
I den ene bande bander han over sin egen svaghed og verdens dumhed dagen lang
i den anden bande bander han over 'perkerne' dagen lang
Med 'perkerne' mener han stort set alle mennesker, som er indvandret fra den 3. verden til Danmark - især Karl Kamel. men også så'en nogen perkere som Mehmet & Meliha der er født i Danmark.
*
Karl Kamel er et andet godt eksempel, gammel specialarbejder 27 år på arbejdsmarkedet også hán forlængst efterlønspensionist og stadig ung i 60års alderen, du vil lære ham ganske lidt at kende i to versioner:
een hvor han er begyndt at hjælpe til i en døgnkiosk, som hans nevø Ahmed ejer.
i den anden er han begyndt at
hænge med landsbyslænget ude fra den hemmelige Maktub
i den ene bande bander han over sin skam, sin svaghed med bajerne og Ahmeds lille frække og Alis store, tykke ... (skam, skam - haram-haram)
i den anden bande bander han over de vantro dagen lang, med vantro mener han både danskere, ikke islamiske indvandrere og små-integrerede kulturmuslimmermænd, der ikke går i Maktub om fredagen.
-: Maktub altså, det danskerne betegner med det napoleonsk-franske Mosque eller Moske, som de måske skriver det.
-: min tro: med tro ved man jo sjældent helt
(om end dog ganske ofte aldeles).
Der fandtes utroligt mange af disse mennesker i 1990'erne, både af de som hadede dem, og af dem som blev hadet, og det lagde en sørgmodig streg ind i hverdags-1990'erne,; mange - især ældre - følte sig forsømt og forsmået af staten, som havde givet de indvandrede så megen opmærksomhed og støtte - omvendt oplevede mange indvandrede, at man gav dem noget nær nul opmærksomhed og kun økonomisk upersonlig støtte.
-: Problemet var brændende for mange i 1990'erne, men blev omhyggeligt ikke diskuteret eller andet end social-strategisk behandlet fra officiel side.
-: Eftertidens Danmark vil vise, om de danske politikere nu lod for mange, eller tilpas mange, for få eller alt for mange eller alt for få af såkaldt ikke-dansk 'herkomst' tage ophold og finde næring i landet.
*
Skægt med den der 'herkomst', ik? -:
'Kom her til Danmark, partisan, frihedskæmper, forfulgte folkeven, Cammarad Carlos: flygt i ly! Til det høje frihedshjem - ja fritidshjem - i Nord: ja helt her ud "i skovens dybe, stille ro"!
'Hej! Jeg kom her til Danmark i går'.
'Ja ha! - Jo hov!' ( - har man hørt en perker danske? - Gør loppen arrigt til skindpelselusen nu mellem to negle) ha har, har ha: den er go' med dig, du: mænne mænner, mænøh men din 'herkomst' ér nu al'så udansk!
Mennesker vil altid være mennesker.
Slut på midtvejsrapport to: Morgendæmring - Tankestøj